845 \N \N \N 2007-06-07 10:02:31 1 751 Nu må man spise kippers på åben gade! Kan det nu også passe? THNIK OF THE CHILDREN!!! 000000000000034d skal det virkelig være legalt? 724 \N \N 839 2007-06-07 10:02:31 23 \N \N 848 845 \N \N 2007-06-07 10:03:06 1 751 Jeg er helt enig med det foregående indlæg. det ER for DÅRLIGT!!!!!! 000000000000034d.0000000000000350 Kippers 724 \N \N 839 2007-06-07 10:03:06 23 \N \N 11071 \N \N \N 2007-06-07 13:20:34 1 11064 test 0000000000002b3f test 724 lh@atira.dk Lasse \N 2007-06-07 13:20:34 23 2007-06-07 13:21:08 748 11073 \N \N \N 2007-06-07 13:20:36 1 11064 test 0000000000002b41 test 724 lh@atira.dk Lasse \N  2007-06-07 13:20:36 23 2007-06-07 13:21:12 748 11077 11073 \N \N 2007-06-07 13:21:41 1 11064 muuh 0000000000002b41.0000000000002b45 testMuuh 724 lh@atira.dk muuh \N  2007-06-07 13:21:41 23 2007-06-07 13:23:05 748 11081 11077 \N \N 2007-06-07 13:22:38 1 11064 ttestest 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b49 tset 724 lh@atira.dk ostepølse \N  2007-06-07 13:22:38 23 2007-06-07 13:23:11 748 11086 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:18 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b4e Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:18 23 \N \N 11087 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:19 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b4f Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:19 23 \N \N 11090 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:20 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b52 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:20 23 \N \N 11092 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:21 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b54 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:21 23 \N \N 11094 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:22 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b56 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:22 23 \N \N 11101 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:25 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b5d Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:25 23 \N \N 11202 845 \N \N 2007-06-18 11:11:25 1 751 Der er så meget andet ud over Kippers... 000000000000034d.0000000000002bc2 Hvor skal det dog ende!?!? 724 \N \N 11201  2007-06-18 11:11:25 23 \N \N 11111 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:29 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b67 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:29 23 \N \N 11112 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:29 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b68 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N  2007-06-07 13:24:29 23 \N \N 11160 \N \N \N 2007-06-07 15:27:42 1 751 Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. \ 0000000000002b98 Langt emne med mange ertertt 724 hsr@atira.dk Henrik \N 2007-06-07 15:27:42 23 \N \N 884 \N \N \N 2007-06-07 10:53:11 1 870 Iern kan ette li de dersens lagekager. Iern vil møj heller ha noget wienerbröt 0000000000000374 Lage kage 655 lh@atira.dk Svend Dellemose \N  2007-06-07 10:53:11 23 \N \N 11061 1009 \N \N 2007-06-07 13:13:21 1 870 1 2 3
456 00000000000003f1.0000000000002b35 Julemanden er hvis blevet kagesyg 655 \N \N 11057 2007-06-07 13:13:21 23 \N \N 11068 \N \N \N 2007-06-07 13:20:01 1 11064 test 0000000000002b3c ost 724 \N Mike HOUGAARD \N 2007-06-07 13:20:01 23 2007-06-07 13:21:05 748 11089 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:20 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b51 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:20 23 \N \N 11209 845 \N \N 2007-06-18 11:36:19 1 751 Ja, det synes jeg. 000000000000034d.0000000000002bc9 Ja, det skal det 724 \N \N 11201  2007-06-18 11:36:19 23 \N \N 11107 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:27 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b63 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N  2007-06-07 13:24:27 23 \N \N 11109 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:28 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b65 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:28 23 \N \N 11106 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:27 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b62 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N  2007-06-07 13:24:27 23 \N \N 11552 \N \N \N 2007-06-21 13:26:51 3 11292 kjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklh 0000000000002d20 wdcwdcwdc ef e ef 11230 ppb@itst.dk Per \N 2007-06-21 13:26:51 23 2007-06-21 14:22:13 11243 11574 11571 \N \N 2007-06-21 13:42:29 3 11292 test-nyhedsbrev til den givne adresse \ \ Brevet udsendes til alle der har tilmeldt sig organisationens nyhedsbrev, på Danmarksdebatten eller organisationens template-site \ \ På oversigtssiden for nyhedsbreve \ 0000000000002d33.0000000000002d36 Det synes jeg ikke 11230 ppb@itst.dk Finn \N 2007-06-21 13:42:29 23 2007-06-21 14:22:33 11243 11534 \N \N \N 2007-06-21 12:58:01 3 11292 Her er det <a href="www.google.com">tstt</a> ikke 0000000000002d0e tst 11230 ppb@itst.dk Per \N 2007-06-21 12:58:01 23 2007-06-21 14:41:23 11243 11133 \N \N \N 2007-06-07 13:48:16 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b7d et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:16 23 \N \N 11141 \N \N \N 2007-06-07 13:48:17 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b85 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:17 23 \N \N 11571 \N \N \N 2007-06-21 13:41:33 3 11292 Brug Digital Signatur til at logge ind. Hvis du logger ind med Digital Signatur, kan du vise andre, at du er den, du udgiver dig for at være. \ \ » Log ind \ 0000000000002d33 Her er et nogenlunde meningsfuldt indlæg 11230 ppb@itst.dk Per \N 2007-06-21 13:41:33 23 2007-06-21 14:20:42 11243 1009 \N \N \N 2007-06-07 12:43:34 2 870 Jeg er godt sur over de klamme pakker med kager, der bliver sendt fra Atira. Dette er jo ikke korrekt 00000000000003f1 Julegaver med kage 655 jm@grønland.i.nærheden.af.nordpolen.gl Jule Manden \N 2007-06-07 12:43:34 23 2007-06-07 13:38:23 852 11134 \N \N \N 2007-06-07 13:48:16 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b7e et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:16 23 \N \N 11617 11534 \N \N 2007-06-21 14:30:05 3 11292 ttt <hr> 0000000000002d0e.0000000000002d61 ptdt 11230 ppb@itst.dk Per \N 2007-06-21 14:30:05 23 2007-06-21 14:41:23 11243 11621 11534 \N \N 2007-06-21 14:30:57 3 11292 &#60;hr&#62; 0000000000002d0e.0000000000002d65 å 11230 ppb@itst.dk å \N 2007-06-21 14:30:57 23 2007-06-21 14:41:57 11243 11645 \N \N \N 2007-06-21 14:45:26 2 11292 Debattens indhold, som kan være temmelig langt. 0000000000002d7d Debatindlæggets overskrift 11230 test@hest.fest Per Diskutør \N 2007-06-21 14:45:26 23 2007-06-21 15:58:33 11243 11128 \N \N \N 2007-06-07 13:48:14 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b78 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:14 23 \N \N 11135 \N \N \N 2007-06-07 13:48:16 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b7f et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:16 23 \N \N 11136 \N \N \N 2007-06-07 13:48:16 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b80 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:16 23 \N \N 11139 \N \N \N 2007-06-07 13:48:17 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b83 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:17 23 \N \N 14176 \N \N \N 2007-06-20 19:37:11 1 14175 Jeg mener, at der bruges for mange penge på naturparker, som er et godt initiativ, men sikrer nogle dyrearter som i forvejen er i fremgang. Dette gælder rådyr, kronvildt og andre hjortearter. Tilbagegangen for vores markvildt bør have første prioritet.\ Hvis man ser på markerne så er der mindre ukrudt end i alle vore haver. Jeg erkender, at landmændene skal leve af erhvervet, men \ sprøjtemidlerne er alt for effektive.\ Der bør gives tilskud til sprøjtefrie zoner, og til en sikring af hegn, diger og mergelgrave. Vores vigtigste markfugl agerhønen sulter sammen med haren på grund af mangel på frø og vilde planter. Det er også på høje tid at sikre vore vilde planter og hjælpe biavlerne med at få bestøvet de vilde planter til gavn for os alle. Der dyrkes rigeligt med foder i Danmark, der må også være plads til lidt natur for landbrugsstøtten.\ Venlig hilsen\ Niels Anton Andersen 0000000000003760 mest for pengene i den oprindelige natur 13962 \N Niels Anton Andersen \N 2007-06-25 16:08:26 14173 \N \N 11095 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:22 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b57 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:22 23 \N \N 11097 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:23 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b59 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:23 23 \N \N 11098 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:24 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b5a Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:24 23 \N \N 11099 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:24 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b5b Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:24 23 \N \N 11104 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:26 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b60 Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:26 23 \N \N 14177 \N \N \N 2007-06-20 10:39:31 1 14175 Når vi taler om natursyn, er der mange af de grønne organisationer der tilslutter sig autensitetsbegrebet. Det oprindelige er det, vi ønsker bevaret. Eller hvis det er gået tabt at genskabe det oprindelige. \ \ Som professionel ferskvandsbiolog har jeg i tidens løb set utallige eksempler på at genskabe det oprindelige, men næsten altid med et dårligere resultat end det oprindelige. For er det oprindelige først tabt, er det næsten umuligt at genskabe det. Vi har set masser af velmenende reetableringer af vandløb, hvor amter og kommuner har frilagt rørlagte vandløb til kedsommelige 2 m dybe grøfter, kørt læssevis af sten ud i mudderrender, hvor stenene forsvinder i mudderet i løbet af få år, lavet dobbeltprofiler for at få det vanvittige afstrømingsmønster med masser af vand i nogle perioder og næsten intet vand i andre perioder til at ligne vandløb. Man har genskabt slyngninger og lavet kunstige gydebanker i udrettede kanaler. Nu har man også vedtaget at rense spildevandet fra byerne langs Mølleåen bedre, så åen kan få mere og bedre vand. Alt sammen udmærkede ting, men det oprindelige får vi aldrig igen. Når søerne er døde på grund af for meget kvælstof og fosfor laver vi omfattende tiltag med iltning af vandet eller tilsætning af kemikalier for at binde fosforet, så produktionen i søen kan falde. Vi iværksætter store programmer for opfiskning af skidtfisk for at søernes biologiske balance kan genoprettes. Det koster alt sammen store beløb og vi får aldrig det oprindelige igen. Måske noget der på overfladen ligner en ren sø, men aldrig den rene sø. Men politikerne er glade, de har gjort noget og ikke fagfolk synes ofte det er fint, indtil de får at vide, hvordan virkeligheden egentlig er. \ \ Denne bedrøvelige indledning fører mig frem til mit egentlige spørgsmål:\ \ Hvad gør vi for at passe på det, der endnu ikke er totalt ødelagt?\ \ Ingenting eller i bedste fald ikke ret meget, i hvert fald ikke indenfor vandområdet. Jeg skal blot komme med et enkelt eksempel: Esrum Sø.\ \ Her har vi en sø - som på grund af et meget lille opland, med få og små tilløb, ingen store byer med spildevand, og hvor de mindre bysamfund omkring søen har ofret masser af penge på at aflede deres spildevand til andre områder - her har vi en sø som stadigvæk besidder store dele af sin autencitet, det oprindelige plante- og dyreliv. Hvad ofrer vi for at beskytte denne sø? Ingenting. Myndighederne er bare glade, det er den eneste sø i regionen, som kan leve op til EU´s vandrammeplan. Så her gør vi ingenting. Jo, søen er da udnævnt til habitatområde, men det går jo fint. Eller gør det? Faktisk har vi tal for, at søen igennem de sidste 100 år gradvist har fået det dårligere og dårligere, og at organismerne i søen lever på kanten af det, de kan klare. Så her er Danmark i henhold til EU´s habitatdirektiv forpligtiget til at forbedre forholdene.\ \ Hvad gør myndighederne?\ \ De giver tilladelse til i dele af oplandet til søen at opgradere et svinebrug, med tilladelse til udledning af endnu flere næringsstoffer, som risikerer lige at være det, der får søen til at tippe over, så det oprindelige, det autentiske forsvinder. Når det er sket, vil man formentlig indse det forfærdelige, at Danmarks største ferskvandsreservoir er ødelagt. Så kan millionerne til genopretning bevilges, men det autentiske er for stedse tabt.\ \ Så, kære miljøpolitikere: pas på den oprindelige natur vi endnu har, og spar pengene til genopretning mangefold siden hen!\ 0000000000003761 Bevar den oprindelige natur 13962 \N Claus Lindegaard \N 2007-06-25 16:08:26 14173 \N \N 14182 14181 \N \N 2007-06-03 22:53:46 1 14175 Kære Bo Stephensen.\ \ Tak for dit indlæg. Medieerne manglende interesse er særdeles påfaldende. De var der slet ikke, da Folketinget for første gang nogensinde holdt en (i øvrigt meget vellykket) høring om Danmarks natur den 15. maj.\ \ Det er meget, meget mærkeligt. Men debatten her på nettet flytter ikke noget. Det er eliten - dem der ved en masse - der skal på banen på en måde, så alle forstår, hvad det handler om.\ \ Mange hilsener,\ \ Michael Stoltze \ \ 0000000000003765.0000000000003766 Du har 100 % ret 13962 \N Michael Stoltze \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14183 \N \N \N 2007-04-20 22:39:09 1 14175 Enhver borger i Europa skal kunne købe danske landbrug op, ligegyldig hvor mange hektar det er. Det er ingen naturlov, at dansk landbrug har patent på jorden, og at den skal dyrkes. Det må være slut med en masse særregler for dansk side af. Naturbevarende fonde skal kunne købe dyrkbar jord også være med til at naturforbedre det købte areal. Ejendommen kan så udlejes ud, men der skal ikke nødvendigvis være udlejningspligt, men der imod en vedligeholdningspligt. Men dansk landbrug vil ikke give deres selvhævdende brugsret videre til naturbevarende fonde.Det må være en allemandsret at genskabe et naturområde, det er ikke kun landmandens natursyn, der skal gøre sig gældende. Men det ligger dybt i den danske bondesjæl, at landmanden og kun landmanden skal eje jorden. Man må gøre op med denne bondementalitet, vi lever i en globaliseret verden. Naturen skal slippes fri på bondemandens marker, ingen lov skal hindre den deri. 0000000000003767 Bopælspligten skal ophæves 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14187 14186 \N \N 2007-02-18 14:15:18 1 14175 Jeg synes det lyder til at du har nogle kedelige oplevelser med nogle landmænd.\ Jeg er selv gift med en af slagsen. Vi nyder vores natur. Vi har adskillige venner og familie som har landbrug, og jeg kan kun komme på en ud af 18 som er jæger.\ Vi har ofte i erfagruppen talt om de jagtkonsortier, som findes rundt omkring og tro mig, vi er ikke begejstrede.\ Vi glæder os til vi skal i engen og se til hegnet.Vi nyder fuglene og planterne og ikke mindst når kvierne kommer ud.\ Desværre er vi nødt til at have tre/fire sorte plastsække med til affald. Vi finder dåser, plastik, rockwool og mange andre ting som desværre ikke er biologisk tilgængelige.\ 000000000000376a.000000000000376b landmanden er naturforvalter 13962 \N Karla Kristensen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14190 \N \N \N 2007-02-10 20:58:45 1 14175 Nu skal der snart udpeges nogle nationalparker, der bliver i første omgang sikkert kun 1 til 2, der kommer med. Mon ikke Mols bjerge og Møns klint kommer med, det er her staten ejer mest af jorden. Det har åbenbart den højeste prioritet at jorden er statsejet, det vil heller ikke give så mange problemer med lodsejerne. Der er mærkeligt nok ingen der endnu ved, hvad parkerne skal indeholde. En nationalpark må nødvendigvis betyde større restriktioner for de erhverv, der er i området. Man skal også skabe større sammenhængende naturområder i parken, dette vil betyde inddragelse af jord fra landmændene. En nationalpark skal jo helst udbygge og forbedre sine naturtyper. Der kan jo også ske dette, at man blot påklæber en etikette på et område uden at der vil ske forandringer. Dette ville være en falsk varefortegnelse. Miljøministeren satser på lokalinddragelse og indflydelse. En nationalpark bliver ikke til noget, hvis lokalbefolkningen er imod. Det lyder forjættende og dejligt demokratisk. Det må være dem med indsigt på det naturvidenskabelige område, der skal have det afgørende ord. Det er jo specielle naturtyper der skal beskyttes, og dette kræver specialister. Så denne viden skal tit hentes udefra. Folk med en naturinteresse indenfor ornitologi/botanik o.s.v er jo tit en mangelvare. Så man kan altså ikke kun satse på de lokale, det er alt for farligt. Men det er blevet en lov, at de lokale altid ved bedst, viden udefra er ikke velkommen. Man skal nødvendigvis vide noget om de forskellige naturelementer, for at man ved hvad man skal beskytte. Men miljøministeren vil beskytte lokalbefolkningen fremfor naturtyperne. Den naturvidenskabelige viden er en ballast som skal smides fra borde, skibet skal sejle uden. Ja, må alle få en go" sejltur. 000000000000376e Nationalparker 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 11103 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:25 0 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b5f Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:25 23 \N \N 11560 11555 \N \N 2007-06-21 13:30:13 3 11292 kjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklh 0000000000002d23.0000000000002d28 Det er edderma'me noget sludder 11230 ppb@itst.dk Finn \N 2007-06-21 13:30:13 23 2007-06-21 14:22:18 11243 11084 11077 \N \N 2007-06-07 13:24:17 1 11064 Test 0000000000002b41.0000000000002b45.0000000000002b4c Multipost mMaster 724 lh@atira.dk Svend \N 2007-06-07 13:24:17 23 2007-06-07 13:29:50 748 11127 \N \N \N 2007-06-07 13:48:13 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b77 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:13 23 \N \N 11555 \N \N \N 2007-06-21 13:27:16 3 11292 kjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklh 0000000000002d23 kjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklhkjjhkj djh cljkkjh lsdk ldskhjklh 11230 ppb@itst.dk Per \N 2007-06-21 13:27:16 23 2007-06-21 14:22:18 11243 14191 14190 \N \N 2007-06-10 08:52:32 1 14175 Det er såre fornuftigt at lave nationalparkerne der hvor staten i forvejen ejer store arealer f.x. Mols Bjerge, der også er fredet. Men hvad er det i grunden for et projekt, der er i gang? er det reelt? kan der gøres noget som ikke kan gøres i forvejen? så vidt jeg kan se, ikke. Syddjurs Kommune (Ebeltoft) kan tilføres statslige midler, men de kan tilsyneladende ikke bruges til f.x. at nedlægge/flytte den moto-cross bane, som trods alle naturfredningsregler har fået lov at udvikle sig i Mols Bjerge. Afdøde Århus amt gav lokale drenge dispensation til en knallertbane i bakkerne og da fredningen kom i '80erne dispenserede man yderligere for det der nu havde udviklet sig til en motocrossbane med ret til at afholde internationale stævner (dvs ubegrænset larm). Derfor står vi idag over for paradokset med en kommende Nationalpark med egen motocrossbane. Argumentet for banen var, at det var for de lokale (kommunens drenge), men klubben har idag medlemmer fra store dele af østjylland og hvorfor de lige skal tilgodeses i fredet område er mig en gåde, men det kan miljøministeren sikkert forklare. 000000000000376e.000000000000376f Nationalpark med egen moto cross-bane. 13962 \N Johs.Thomsen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14192 \N \N \N 2007-02-10 15:15:12 1 14175 Politikerne varetager almenvellets interesser, så man vil kun ekspropriere når det gælder veje og jernbaner. Naturens ve og vel er ikke en del af almenvellets interesseområde. Det er altså almenvellets ve og vel, der står over naturens. I de kommende år vil der komme en kamp om jorden. Vandrammedirektivet betyder, at der er flere tusind hektar, der skal naturgenoprettes. I vandmiljøplan nr. 2 er der yderligere flere tusind hektar, som endnu ikke er blevet udlagt til våde enge. Det er en meget langsommelig proces, hvor lodsejeren altid er i centrum. Men processen skal spædes op, så det ikke tager flere år at naturgenoprette et område. Desværre er der mange lodsejere, som ikke vil være med til at gennemføre et naturprojekt. Frivillighedsprincippet er den røde tråd, når et område skal udpeges/genoprettes. Men med dette princip opnår man ikke de ønskede resultater. Det er helt afgørende, at man begynder at ekspropriere flere parceller, så de kan udlægges til naturområder. Vi vil aldrig kunne opfylde vandrammedirektivet, hvis staten ikke begynder at indrage jord. Det er et meget følsomt område, hvor den private ejendomsret bliver betragtet som noget helligt. Selvfølgelig skal landmændene også have fuld kompensation, men de må ikke trække processen i langdrag, det er naturen der skal i centrum ikke mennesket. Ordet ekspropriering skal bruges ligeså ofte, som man bruger ordet dispensation. Det må blive et ord der naturligt falder ind i den daglige naturforvaltning. 0000000000003770 Naturgenopretning via ekspropriering 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14195 \N \N \N 2007-01-09 01:15:27 1 14175 Varde Å, Holme Å, Det Vestjyske landskab \ har Energinet.dk netop nu planer om at passere med 42 m høje luftbåren højspændingsmaster på 400kV. Varde Å er det næststørste naturgenopretningsprojekt siden Skjern Å. Vi har i Vestjylland oprettet en "Forening mod den luftbårne vestjyske højspændingsmotorvej" og ønsker jordkabler til at transportere strømmen (Se vores hjemmeside, www.vestjyskekabler.dk, her er bl.a. billeder af den natur, som højspændingsmasterne skal gå over)\ Energinet.dk kalder deres transmission af energien:Mest miljø for pengene.\ Men hvad hjælper det at proucere miljørigtig energi, når man transporterer den gennem et landskab, som man ødelægger! \ Lav en protest på vores hjemmeside!!! 0000000000003773 Luftbåren højspænding gennem Jylland 13962 \N Beth Helle Lauridsen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14196 14195 \N \N 2007-02-02 16:45:34 1 14175 Som næstformand i nævnte forening kan jeg ikke undlade at blande mig debatten.\ \ Som ministerens oplæg til naturdebatten indledes med, så handler dansk energipolitik lige for øjeblikket om, at vi skal sørge for at få så meget vedvarende energi overhovedet etableret her i Danmark - det være sig med kæmpestore landmøller eller havvindmølleparker.\ \ På grund af den overhængende trussel mod klimaet kan ingen erklære sig uenige i denne strategi. \ \ Men vores natur bliver i høj grad påvirket af denne strategi, og det overses let i begejstringen over udsigten til at få mere vedvarende energi produceret i Danmark. \ \ Vindenergien kræver således en enorm stor transmissionskapacitet. Strømmen produceret med vindmøller kommer jo på éen gang og skal væk fra møllerne og videre. Vi kan ikke bruge det hele selv, så det skal også ud af Danmark. \ \ Det indebærer, at højspændingsnettet skal udvides - og ikke i ubetydelig grad. Indtil nu har Energinet.dk vægret sig ved at forsøge at få erfaring med kabellægning af 400 kV-anlæg (de største transmissionanlæg, som vi har i DK) over større strækninger. Så når der oprettes store havmølleparker, følger der lige i hælene heraf en plan om etablering af 42 meter høje master inde i landet for at føre strømmen væk fra disse havvindmølleparker.\ \ I Vestjylland oplever vi dette på nært hold lige nu. Det indebærer, at der uden hensyntagen til projektet om genopretningen af Varde Å (det største genopretningsprojekt i DK siden Skjern Å) planlægges efter at køre dette luftbårne 400 kV-anlæg henover denne smukke å-dal. \ \ Hertil kommer, at der - bl.a. af hensyn til udvidelser af havvindmøllekapaciteten - planlægges at lægge denne 400 kV-motorvej hele vejen op langs den jyske vestkyst. Gennem åbne smukke vidder, som kun i mindre omfang er blevet berørt af andre store anlæg - den natur vi videregiver til vores børn kan kun blive i form af billeder og fortællinger, for med den energipolitiske linie uden tanke på transmissionen vil ødelægge den lille rest, der er tilbage af uberørt natur. \ \ Så vent nu med de store planer om udvidelser af produktion af vindmølleenergi indtil de tekniske/økonomiske muligheder for en miljørigtig transmission også er tilstede. 0000000000003773.0000000000003774 Vores natur i fremtiden 13962 \N Helle Carlsen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14201 14199 \N \N 2007-03-18 10:02:15 1 14175 Jeg er en af de landmænd, der har arealer, der er underlagt rydningspligt. Overordnet kan jeg godt se ideen med at holde arealerne frie, men det er ikke så enkelt. Vores enge er så våde, at selv ikke midt sommer kan der køres med en traktor - hvad kan vi gøre? Arealerne må ikke drænes, og bækken renses ikke op, så der er kun udsigt til at engene bliver endnu vådere.\ At pålægge ejerne restriktioner, der reelt fratager dem deres jord, er ekspropriering ad bagdøren, men der tilbydes ikke erstatning. At vi nu også pålægges at ryde områderne med en le, gør ikke sagen nemmere.\ Hvis der er nogen, der ønsker at give en hånd med, når den danske natur skal plejes i praksis, er de velkomne hos os. 0000000000003776.0000000000003777.0000000000003779 Rydningspligt er ekspropriering 13962 \N Nils H H Nielsen \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 11130 \N \N \N 2007-06-07 13:48:14 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b7a et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:14 23 \N \N 11123 \N \N \N 2007-06-07 13:44:50 1 861 Jeg synes fiskemel er billigt. 0000000000002b73 Fiskemel 724 \N \N 839 2007-06-07 13:44:50 23 \N \N 11131 \N \N \N 2007-06-07 13:48:14 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b7b et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:14 23 \N \N 11630 11160 \N \N 2007-06-21 14:40:25 1 751 rjhrtujyrutrrejhdryj \ yurjty \ ryjreyuj \ dfrj \ reyjredyjjhdythj 0000000000002b98.0000000000002d6e dhdhrtjh 724 mrv@itst.dk mm \N 2007-06-21 14:40:25 11243 \N \N 11129 \N \N \N 2007-06-07 13:48:14 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b79 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:14 23 \N \N 14207 \N \N \N 2006-11-08 22:10:30 1 14175 hej derude er det tilladt at plante en skov rundt om ens hus uden at spørge først... hvem kender til en lov om dette eller hvem ved noget om lignende tilfælde\ 000000000000377f skoven kvæler dit hus / dig 13962 \N Karsten Friis \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14212 \N \N \N 2006-10-26 13:17:14 1 14175 Jeg har læst, at midlerne til det landsdækkende miljøtilsyn med hav og fjord skal skæres 40%. \ \ Jeg kan ikke forstå, at man vil spare så meget på overvågningen af en af de vigtigste naturressourcer vi har? Kan det virkelig være rigtigt?\ \ Jeg syntes, at havmiljøet i forvejen ikke får nok opmærksomhed. Fordi man ikke direkte kan se konsekvenserne af mange handlinger, tillader man sig meget mere end man ville kunne på land. 0000000000003784 Færre penge til havmiljø 13962 \N A. \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14204 14202 \N \N 2007-02-02 11:10:15 1 14175 Indlægget af 21-12 2006 om lysforurening er meget relevant. Jeg kan kun erklære mig helt enig i de fremsatte synspunkter.\ I de større byområder er det praktisk taget umuligt at observere svage astronomiske objekter, både med det blotte øje og i kikkert, fordi objekterne drukner i baggrundslys.\ Vi kan ikke undvære udendørsbelysning, men den overflødige oplysning af atmosfærens vand- og støvpartikler kan reduceres ved hensigtsmæssig udformning af armaturer etc.\ Kommende generationer bør have mulighed for at opleve en mørk nattehimmel, selvom man bor i byen. 000000000000377a.000000000000377c Lysforurening 13962 \N Karsten Klindt-Jensen \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14205 \N \N \N 2006-12-21 21:59:43 1 14175 Der bør nu laves flere gå-rundt stier for os , der bor på landet! \ Fitnesscentret er ikke lige om hjørnet, så vi har brug for små og store "gå rundt" stier.\ De nye storkommuner skal tænke helbred og trivsel for alle borgerne - ikke blot for borgerne i byerne med de mange muligheder for "gå-rundt ture.\ Selvom kommunerne indtil nu har undladt at føre deres sti-registre og endnu værre veget tilbage fra at få genoprettet mange af de i de sidste 2 årtier nedlagte gamle stiforløb på 1-3 km længde mellem småbyerne mv., så må en del af landdistriktsmidlerne kunne anvendes til erstatning til de lodsejere, der ikke selv synes, at det er rimeligt med mange gå-rundt stier til landsbyerne og småsamfundene.Spor i landskabet er fint, men et usikkert tilbud i det lange løb. 000000000000377d den daglige adgang til naturen, når man bor i naturen, er begrænset 13962 \N tove binzer \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14208 14207 \N \N 2006-11-09 11:50:31 1 14175 Hvis du bor på landet og vil plante en skov omkring dit hus på et område hvor der er landbrugspligt skal du søge Amtet om en landzonetilladelse først. Det kan god tage noget tid. Det samme gælder hvis man i Amtet har lavet en områdeudpegning på området der hedder skovresning u-ønsket. Hvis området derimod er udpeget som skovrejsning ønsket, kan du få tilskud til din beplantning af træer, underforstået det er hjemmehørende arter og heller ikke er nåletråeæer. Du kan kontakte dit Amt og høre mere eller gå ind på Amtet hjemmeside og videre ind under indformationer på kort, hvor du kan finde din ejendom og her se hvilke områdeudpegninger der gælder på det område hvor du vil rejse din skov. 000000000000377f.0000000000003780 Natur og Miljøteknolog 13962 \N Thomas Nielsen \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 11132 \N \N \N 2007-06-07 13:48:14 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b7c et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:14 23 \N \N 11625 11621 \N \N 2007-06-21 14:31:24 3 11292 \\
0000000000002d0e.0000000000002d65.0000000000002d69 åå 11230 ppb@itst.dk å \N 2007-06-21 14:31:24 23 2007-06-21 14:41:57 11243 11137 \N \N \N 2007-06-07 13:48:16 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b81 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:16 23 \N \N 11138 \N \N \N 2007-06-07 13:48:17 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b82 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:17 23 \N \N 11140 \N \N \N 2007-06-07 13:48:17 1 861 fsdfsdfsdasdasfadf 0000000000002b84 et nyt emne 724 \N \N 11057 2007-06-07 13:48:17 23 \N \N 14209 14207 \N \N 2006-11-20 13:17:31 1 14175 En skov er først en skov når den er over 0,5 ha. Du kan undersøge, om skovrejsning er uønsket på dit område. Dette gør du ved at gå ind på amtets lodsejerinformation. På skov- og naturstyrrelsens hjemmeside finder du skovloven.\ Held og lykke med skoven!\ Venlig hilsen Aea. 000000000000377f.0000000000003781 Svar på spm. 13962 \N Aea \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14211 \N \N \N 2006-11-04 23:08:14 1 14175 Naturdebatten starter med ordene: "Miljøminister Connie Hedegaard inviterer alle til debat om, hvilken natur, vi skal give videre til vores børn og børnebørn."\ Lige så vigtigt som det er, at vores børn har en natur at arve, lige så fundamentalt vigtigt er det, at disse børn får et forhold til og et grundlag for at kunne forvalte den natur, der en gang bliver deres ansvar. Så hånd i hånd med natursynsdebatten bør der også gå en benyttelsesdebat og praksis, der giver børnene mulighed for, både sammen med familier med i høj grad også i institutionel sammenhæng at få primære erfaringer med vores natur.\ \ Børnene skal ud, og der skal skabes rammer for at det kan lade sig gøre. Og forståelse blandt det professionelle personale for, at det er vigtigt nu, og bliver vigtigere og vigtigere for hvert eneste år, sådan som børnelivet udvikler sig..\ Også selvom det er besværligt, og der ingen toiletter er, og det endda kan risikere at regne.\ \ Derfor skal beslutninger om fremtidens natur ikke kun handle om den materiale natur, de træer og det vand, men også om den formale, dannelsesmæssige betydning af natur. \ For hvordan skal man kunne tage beslutninger om bevarelsen af køllesværmeren, hvis ikke man har set dens farverige, flaksende og dovne flugt ? Hvordan skal den højstammede bøgeskov få betydning for en, der aldrig har mødt andet end vestjyllands forblæste plantager ? Hvordan skal biodiversitet have betydning for en, der kun kender to slags akvariefisk ?\ \ Natursyn er det perspektiv, vi ser på naturen med. Både hos børn og voksne. Og de bliver lynhurtigt store.\ 0000000000003783 Giver vi eller får vi natur af vores børn ? 13962 \N Karen Barfod \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14219 14218 \N \N 2006-10-28 12:27:59 1 14175 Jørgen Schou ide om en liste med mørke steder er ganske udmærket. Jeg er kun stødt på 2 rigtig mørke steder her på sjælland, men der er sikkert mange flere.\ \ Stevns (ved naturcenteret)\ Området omkring Tisvildehegn\ \ -Peder\ 000000000000378a.000000000000378b Liste over mørke steder 13962 \N Peder \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14222 \N \N \N 2006-10-13 16:37:09 1 14175 180.000 ha med enge, overdrev osv. er under tilgroning. 40 % af Danmarks vigtigste natur er på den måde ved at forsvinde. Godt 60.000 ha med enge, overdrev osv. ligger i Natura 2000 områder. Der er et stærkt påtrængede behov for ekstensiv græsningspleje af disse arealer, hvis det vilde plante- og dyreliv og vore naturtyper skal sikres gunstige forhold i Danmark. Der er minimum behov for 120 mio. kr. årligt i driftstilskud, for ekstensiv græsning er en dårlig forretning for landmændene. Tag pengene fra landdistriktsprogrammet. Det er god sektorintegration, og landmændene vil gerne være med. 000000000000378e Flere penge til græsningspleje 13962 \N Jørn Jensen \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14214 \N \N \N 2006-10-25 11:07:46 1 14175 Det er en gave at kunne gå ud i de store relativ øde statsskove og -plantager i jylland. Man oplever virkelig ensomhedsfornemmelsen i de store uberørte naturområder, hvor der samtidig er gode chancer for at møde skovens vilde dyr.\ Det har været fremme, at ststen skulle afhænde arealer i Jylland for at kunne etablere nye bynære skove i nærheden af de store byer på Sjælland.\ Det er fint at give bybefolkningen bedre muligheder for en tur i skoven, men det bør absolut ikke ske på bekostning af frasalg af mindre publikumsbenyttede arealer i resten af landet. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem en skov rekreative værdi og så antallet af besøgende skovgæster, selvom jeg godt ved der fokuseres meget på antal besøgende i disse år, hvor indtægterne fra skovdriften ikke alene kan bære skovenes driftsomkostninger.\ \ Her ude i midt- vest- og nordjylland er der uendelig langt til de mange kulturtilbud i København, ligesom adgang til job i staten stadig er begrænset til nogle få fængsler der er placeret i denne del af landet. Mange er vel også lidt ligeglade med det, og har valgt at bo hvor man gør udfra andre kriterier, men lad os venligst få lov til at beholde vore statsskove, det personale og den administration der nu engang er forbundet dermed. Det må godt koste lidt penge.\ \ Med venlig hilsen\ Jes Sig Andersen\ \ 0000000000003786 Bevar statsskovene i Jylland 13962 \N Jes Sig Andersen \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14178 \N \N \N 2007-06-16 17:35:17 1 14175 Det er et stort mediecirkus, når man læser og høre om skuldersår og dyretransporter. Der findes altid nogle brodne kar, dem skal man selvfølgelig retsforfølge. Der bliver produceret 20-25 mio slagtsvin om året, det er de færreste, der har skuldersår. Polemikken er ude af proportioner, men som sagt er det godt mediestof. Husdyr er noget folk kan forholde sig til. Folk råber ikke op, hvis et overdrev bliver pløjet op. Her bliver et utal af planter og insekter udraderet. Hvorfor kan folk ikke forholde sig til dette ?. En kat i toppen af et træ skaber mere medieomtale end en sommerfugl, der er på randen til at uddø, eller er det. Ja, store dele af befolkningen er fremmedgjorte, når det gælder den danske natur, den er ikke en del af deres hverdag. Den danske svineproduktion er åbenbart en del af folks hverdag, det er dog de færreste, der har været i en svinestald. Man acceptere jo denne masseproduktion, så der en del hykleri i opfattelsen af , hvad dyrevelfærd er. Dyrevelfærd står også højt på den politiske dagsorden, dansk folkeparti er gået ind i en hellig alliance med Dyrenes beskyttelse. Så opstår der hurtigt en følelsesladet debat, den pragmatiske viden forsvinder i et bundløst hul af følelsesudladninger. Husdyr bliver tillagt menneskelige følelser. Dansk folkeparti er jo et populistisk orienteret parti, så dyrevelfærd er et oplagt emne at tage fat på. Danske svin er der stemmer i, den danske natur er stemmefri. Spil på følelserne, og du vil vinde, sats på sagkundskaben og du vil tabe. Nej, den danske fauna vil aldrig blive en mediebasker. Der skal sælges aviser, der viser blod, sved og tåre, svinets vej til slagtebænken stjæler billedet. Orkideen der blev kvalt af høje græsser forudsaget af kvælstof, kom aldrig ind i billedet. Naturen er som grønne marsmænd, den er uforståelig og langt væk. Man må håbe, at der bliver mere ligevægt imellem dyrevelfærd kontra naturen. Nu må folk da vågne op. 0000000000003762 Dyrevelfærd kontra naturen 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:26 14173 \N \N 97217 95121 \N \N 2007-07-30 16:58:17 1 85181 Spørgsmålet hvad man gør hvis man har kommunal jord som nabo, er jeg ikke istand til at svarer på. \ Jeg ved det er svært, men jeg kan kun opfordre til at fortsætte kampen! 0000000000015f05.0000000000017391.0000000000017bc1 Dræbersnegle. 693 \N Lars Rosager \N 2007-07-30 16:58:17 23 \N \N 14179 \N \N \N 2007-06-14 12:36:38 1 14175 Det overrasker mig en del at der i debatten ikke fremkommer nogle betragtninger omkring økologi. \ Dette har vist sig at være en yderst skånsom produktionsmetode for vores natur. \ Derfor er det væsentligt at økologisk jordbrug styrkes i Dannmark. \ Det er vigtigt både som naturbevaring og som kilde til den alsidighed som naturen til en hver tid skal afspejle.\ Der er lavet utallige undersøgelser fra FØJO, som viser at den økologiske produktionsmetode virker positivt på dyre og plante liv.\ Det indvirker positivt på vores drikkevand, grundvand, søer og åer.\ Økologi er ikke bare et smart ord, og trendy markedsføring.\ Det skaber en mere sund tilgang til hele livet, fordi at målet i økologi er at give det samme, eller lignende, videre til de næste generationer\ uden at det påvirker vores levestandard. Samtidig skabes der, pga. sædskifte og mindre traktose, et humuslag som samtidig opsamler CO2.\ En ny undersøgelse viser desuden at vi sagtens kunne brødføde hele verden med økologiske fødevarer, det er bare et spørgsmål om prioritering.\ Der skal indføres regler som forbyder al kunstgødning og pesticider på de offentligt ejede arealer, for at skabe en bedre natur.\ Naturen skal bevares og fremmes gennem økologisk drift. Hvis regeringen mener noget seriøst med naturgenopretning og fredninger,\ så kan vi starte med at styrke økologien.\ Det giver et signal om at vi vil naturen det bedste.\ \ Økologi = Alsidighed, Alsidighed = Natur og Natur = Økologi\ \ Vidste du, at spiser du 600 g frugt om dagen overskrider du EU's max. grænse for pesticidrester i din mad? 0000000000003763 Økologi og natur 13962 \N Nikolaj Bensen \N 2007-06-25 16:08:26 14173 \N \N 14180 \N \N \N 2007-06-10 08:13:28 1 14175 regeringens Infrastrukturkommission foreslår en stor udbygning af vejnettet, hviklet ikke vil nedbringe Co2-udledningen og vil ikke skabe mere natur.\ \ Hvorfor ikke udbygge jernbanerne - fx med at anlægge et ekstraspor ved de ensporedebaner i Sønderjylland, Sydsjælland og øerne samt holbækbanen og ikke mindst det 5 spor vest for København, som Sonja Mikkelsen foreslog men blev nedstemt af V,K, O og 2 socialdemokrater.\ Ved denne banegenopretning kan vejnettet aflastes. Ligeledes er banetransport en med absolut størst sikkerhed, mindre CO2-udledning pr. person og tager langt mindre plads. 0000000000003764 Er regeringens politik naturbeskyttende, når fx 13962 \N Dorte Sørensen \N 2007-06-25 16:08:26 14173 \N \N 14181 \N \N \N 2007-05-22 17:39:00 1 14175 Folkeoplysningssagen er død og begravet, medierne følger folks her og nu stemninger. De følger nogle enkeltsager i månedsvis, de skaber ikke en mangfoldighed på nyhedsområdet. Hvornår kommer naturen ind på mediernes nethinder ?. Hele naturbegrebet er igennem de seneste år blevet meget udtømt for indhold og værdi. Der er sket en udvanding af naturen, folk opfatter naturen som noget der er ialt. Ansvaret for denne naturforståelse eller mangel på samme skal hentes hos medierne. TV-mediet nævner kun den danske natur i sporadiske sammenhænge, hvornår har man sidst set et program om f.eks de danske orkideer. På radiosiden har man P1 med natursyn og miljømagasinet, de opfylder deres public-service forpligtigelser, men det er under 2 timer om ugen. Den skrevne presse med Politiken og Berlingske tidende i spidsen, beretter jævnligt om forholdene i naturen. Deres miljøjournalister kan deres kram. Morgenavisen Jyllandsposten er så liberal, at naturstoffet ikke bliver nævnt. Mange aviser skriver næsten altid et artsnavn forkert, det viser hvilken status naturstoffet har. Aviserne kan stave til spanske klubnavne i fjerde division, men de kan ikke skrive et alment artsnavn rigtigt. Folk bliver fodret med uvidenhed, og kommer til at leve i en salig uvished. På den politiske front har medierne også svigtet, hvad stod der i aviserne om den naturpolitiske redegørelse fra efteråret 2006, rigtigt gættet, ingenting. Hvor var pressen henne, da der for nylig var en biodiversitetskonference på Christiansborg. Danmark har forpligtet sig til at stoppe nedgangen af den biologiske mangfoldighed inden 2010. Denne mangfoldighed interessere åbenbart ikke den brede presse, de satser på enfoldighed. Den brede folkemasse er overladt til denne ignorente presse. Hvordan skal folkemassen være med til at bevare naturen, når de ikke ved hvad de skal bevare ?. Medierne må vågne op fra deres tornerose søvn og gribe til gåsefjeren.Det vil ikke være godt, hvis de gik i symbiose med naturens nedgang. 0000000000003765 Mediernes ansvar på naturområdet 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14217 14216 \N \N 2006-12-19 09:12:05 1 14175 Selv om jeg på de fleste områder er uenig med statsministeren, løfter jeg alligevel fiskehatten i respekt for beslutningen om at skåne Gudenådalen ved Silkeborg for en støjende motorvejsbro.\ \ Selvfølgelig skal der ikke anlægges en motorvej tværs gennem en fredet ådal, og selvfølgelig skal lokale interesser ikke overtrumfe nationale natur og miljø interesser.\ \ Men nogle kilometer længere nedstrøms Silkeborg ændrer den strømmende Gudenå sig til den kunstigt skabte Tange Sø, anlagt i netop det område hvor Gudenåen oprindeligt havde sit største fald, der hvor strømmen var kraftigst. Opstemningen resulterede som bekendt i, at vandrefiskene blev spærret fra adgangen gydepladserne, samt at vandet, i stedet for at blive renset og iltet blev opvarmet og algefyldt.\ \ I den nærmeste fremtid skal Gudenåens fremtid afgøres. Spørgsmålet er om der gives tilladelse til fortsat el-produktion, eller at der evt., via et langt omløbsstryg uden om Tange Sø, genskabes en Gudenå hvor vand og fisk kan passere frit!\ \ Har Anders Fogh Rasmussen og regeringen fortsat varme følelser for Gudenåen, må han naturligvis også her påvirke beslutningsprocessen til fordel for en genetablering af åens frie løb!\ 0000000000003788.0000000000003789 Hatten af for Fogh! 13962 \N Henrik Leth \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14218 \N \N \N 2006-10-15 21:21:17 1 14175 Forleden aften så jeg en "pudsig" lysansamling på den nordlige himmel over Aalborg. Efter kort tids betragtning var jeg klar over, at det var en lyskaster. Øjeblikket efter så jeg nok en lysstråle den modsatte vej. Der skal såmænd nok være nogle mennesker, som synes, det er smart med disse projektører på himlen, men jeg bliver "temmelig arrig" over det. Himlen er lys om dagen og bør være mørk om natten. Den byder os på store oplevelser i form af stjerner, måne og planeter mm., så på mig virker det direkte irriterende, når nogen "tager mørket fra mig". Jeg vil opfordre til, at vi arbejder for mindre lysforurening og mere dejlig mørk nattehimmel. Hvor finder man områder med "rigtigt" mørke? Lad os evt. lave en liste med forslag. 000000000000378a Lysforurening 13962 \N Jørgen Schou \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14221 \N \N \N 2006-10-14 11:45:23 1 14175 Jeg syntes fandemig at det er for dårligt at man en fredag aften beder Falck hente og fjerne en dødfunden sæl i vandet i en havn,og så får at vide at efter Kl.1500 en fredag sker der intet før mandag og så kan kadaveret jo være væk og hvad nu hvis den er en smittespreder så har vi en gentagelse af den sidste dødelighed blandt sæler.SVINERI. 000000000000378d Dødfundne sæler. 13962 \N Ole Zaar Lassen \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14226 14225 \N \N 2006-10-22 23:17:49 1 14175 Tak - det er en vigtig pointe, du har fat i. Jeg tillader mig iøvrigt at henvise til min kronik og debatoplæg "Hvordan skal Danmark se ud?" bragt i Berlingske Tidende den 10. oktober 2006. Avisens kronikker er frit tilgængelige på nettet.\ \ I kronikken (som er for lang til at bringe her i sin helhed) skriver jeg bl.a.:\ \ "Som nation bør Danmark tage ordentlig fat i sig selv og arbejde på at sikre og udvikle landets naturværdier til noget, vi både kan være glade for og stolte af. Det vil være en moderne, sund investering og en fremtidssikring af velfærdsstaten. Danmark er mest et kulturland. Men natur i fri dressur har holdt sit indtog i landet i løbet af de sidste 20 år, hvor drømmen om pletter med urnatur (eller det der ligner) er modnet og så småt realiseret. Og med de kommende nationalparker bliver der mere vildnis i fremtiden. Selv om Danmark ikke er til masser af vildnis, er landets natur altså ved at få en ny dimension. Til gengæld frygter jeg alvorligt for den smukt brugte naturs fremtid, hvis vi ikke gør noget meget målrettet. Regeringen har et mål om, at skov skal dække mindst 20 pct. af Danmark inden 2089. Hvad med at ændre dette til et mere bredt mål, der hedder 5 pct. vildnis, 35 pct. brugt natur (heraf ca. halvdelen skove og ca. halvdelen åbent land) og 60 pct. omdannet natur? Og så et mål om at varieret natur skal være et selvfølgeligt velfærdsgode for alle og indenfor rækkevidde i hverdagen i hele Danmark.\ Finansiering? Vi har aldrig haft bedre råd end nu, og pengene er der allerede: Vi skal bare omlægge en del af landbrugsstøtten på næsten 2000 skattekroner årligt pr. dansker til arbejdet med natur- og landskabsbeskyttelse.\ \ \ Mange venlige hilsner\ \ Michael Stoltze\ 0000000000003791.0000000000003792 Og hvad er danskernes fremtidsdrømme? 13962 \N Michael Stoltze \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 18744 \N \N \N 2007-06-29 16:23:59 1 18482 Så kom den længe ventede afgørelse om, hvor den første nationalpark skal oprettes i Danmark - Tillykke til Thy og tillykke til de øvrige områder, som kan forvente at få muligheden på et senere tidspunkt. \ Men jeg og sikkert mange flere sidder tilbage med et stort spørgsmål - hvad med alle de andre områder, som ikke en nævnt?? \ Vi er nogle stykker, som har lagt et stort arbejde i pilotprojekterne - vi ser nu, at dette arbejde ikke kommer til at bære frugt i denne omgang. Derfor vil vi også godt vide med hvilken begrundelse fravalget er sket, og om fravalget er definitivt. Jeg tænker her specielt på det mønske område og på vore naturværdier. 0000000000004938 Nationalparkdebat - hvad med de øvrige potentielle områder? 13962 am-s@hansen.mail.dk Søren Hansen \N  2007-06-29 16:23:59 23 \N \N 14184 14183 \N \N 2007-05-15 20:31:35 1 14175 Hej\ \ Det er jeg måske ikke enig i - eller er jeg? 0000000000003767.0000000000003768 Men hvorfor ... 13962 \N Morten W \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14185 \N \N \N 2007-04-05 15:15:03 1 14175 Jeg søger information om steder i nordjylland med Slåen. Især gamle slåenkrat i nærheden af skov. Vil undersøge lokaliteter for de sjældne guldhale og slåensommerfugl og andre insekter der benytter slåen. 0000000000003769 Slåenkrat i Nordjylland? 13962 \N Klaus Jensen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14186 \N \N \N 2007-02-11 17:01:26 1 14175 Den enkelte landmand tænker normalt meget traditionelt. Han dyrker jorden som hans forfædre og går på jagt. Ænser han den biologiske mangfoldighed, som han forvalter ?. Nej, desværre er artskendskabet hos den enkelte land en by i Rusland. Hvis man ikke ved, hvad man har, så ved man heller ikke, hvad man skal bevare. Landmanden er tit passioneret jæger, her har han fokus på få jagtbare arter. Nogle af disse arter er fremelsket til at pleje landmandens jagtinstinkt. Så landmanden indplanter en masse udenlandske arter i mosen til gavn for det jagtbare vildt. Der er gået inflation i majsbræmmerne i kanten af mosen, dette er ikke lovligt. Landmanden tænker igen kun på vildtet, hvad med de orkideer og andre moseplanter der forsvandt til fordel for de indførte fasaner ?. Landmanden vil sige, at han er med til at berige naturen. Men landmanden skal også kunne nyde synet af orikeer og moseplanter. Han må simpelthen lære disse planter at kende, så han kan værdsætte dem. Han må også kende de forskellige naturtyper, som er på hans ejendom. De forskellige sommerfuglearter skal komme ligeså hurtigt ud af hans mund, som de utallige skud der er i hans bøsse. Det skal være en naturlig ting at kende de forskellige naturelementer, man skal kunne slå op i sit eget naturleksikon. En landmand der ikke har styr på artskendskabet er ikke en værdig naturforvalter. Så det er frem med luppen og feltfloraen. Kan man overlade vores fælles naturarv til fremtidens landmand ?. 000000000000376a Landmanden som naturforvalter 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14188 14186 \N \N 2007-03-21 14:49:17 1 14175 Bo du skulle besøge nogle landmænd. Der en heldel, der går meget op i natur og oplever den hver dag året rundt. Jeg er selv en der har været landmand i ca. 30 år. Jeg har altid taget vare på de vilde dyr og fugle, pader m.m. Jeg går også lidt på jagt. Som det nyeste har jeg plantet 5 ha løvskov og skal have anlagt vandhul og gravet en sø. 000000000000376a.000000000000376c Landmand og naturforvalter 13962 \N Martin Nicolaisen \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14189 \N \N \N 2007-02-11 14:10:17 1 14175 Debatten om miljømilliarden der blev til ca. det halve ift. hvad der er afsat til naturprojekter er gået igang. Politisk er det besluttet at pengene skal gå til en række udvalgte habitatområder. Det betyder at der i de kommende år er fokus på de udpegede habitatområder, og samtidigt sker det det at den natur der ligger udenfor disse fokus områder glemmes. Indtil kommunalreformen udførte de fleste amter i Danmark projekter til gavn for naturen der hvor der var truede og sjældne arter, indsatsen var ikke henvist til afgrænsede områder, men gav de truede arter en håndsrækning der hvor de har deres livsrum.\ Efter 1 januar 2007 er det kommunerne der har overtaget en stor del af amternes naturforvaltningsopgaver, men der er ikke fulgt midler med til en fortsat indsats for den brede natur. Nu er det op til den enkelte kommune om de vil bruge midler for at bevare truede arter og naturtyper i det åbne land. Nye begreb som grønne partnerskaber og landdistrikts midler er dukket op, men det er op til de enkelte aktører hvad der skal fokuseres på. Overblik over truede arters status i det åbne land generelt har ingen prioritet i lovgivningen. Truede arter og naturtyper vil fremover være overladt til tilfældighedernes hjørne, og snakken om biologisk mangfoldighed giver kun mening ud fra et habitatområde synspunkt, alt imens mangfoldigheden der er tilbage i den brede natur i det åbne land fortsat vil gå tilbage.\ \ Dansk Naturpolitik er blevet indsnævret til nogle få større områder, samtidig med at antallet af arter og lokaliteter i det åbne land fortsat vil gå tilbage.\ \ \ En mulighed for at sikre at der ikke sker en tilbagegang af den biologiske mangfoldighed i det åbne land, kunne være at Skov og Naturstyrelsen sammen med kommunerne arbejder for en gunstig bevaringsstaus for arterne uden for Natura 2000 og Habitat områderne.\ \ Habitatdirektivets artikel 12 bilag IV lister en række arter der kræver streng beskyttelse, men det fremgår ikke at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre at arterne ikke forsvinder grundet naturlig tilgroning o.lign.\ 000000000000376d Truede arter 13962 \N Andreas Andesren \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14224 14222 \N \N 2007-01-03 16:34:03 1 14175 Hr. Jensen har ret. Desværre har strukturudviklingen mm. gjort at de lysåbne naturarealers landbrugsfunktion er overflødiggjort. Heldigvis har Fødevareministeren udarbejdet en lov om drift af landbrugsjorder, som sikrer ALLE tilbageværende lysåbne naturarealer mod tilgroning. Også arealer udenfor Natura2000-netværket ! \ \ Jordejere får nu et direkte ansvar for at fastholde og sikre arealets "lysåbenhed".\ \ Denne pligt sikrer Danmarks lysåbne arealer mod irreversibel tilgroning og ødelæggelse. Mange vil mene at denne pligt ikke er nok for fastholde artsdiversitet mv., men loven er et stort og tiltrængt skridt i retning mod at tildele jordejere et ansvar for at sikre naturværdierne. \ Som Danmarks Naturfredningsforening udtrykker det:\ "Bestemmelsen om rydningspligt er en epokegørende nyskabelse, som det er meget vigtigt bliver grebet hensigtsmæssigt an. Bestemmelserne handler om forvaltningen af en væsentlig del af Danmarks natur- og kurturarv: Heder, enge og overdrev. Hvad man ikke har formået at opnå direkte gennem naturbeskyttelsesloven, kan nu lade sig gøre gennem lov om drift af landbrugsjorder og den dertil knyttede rydningspligt". 000000000000378e.0000000000003790 Flere penge til græsningspleje 13962 \N Jakob Lausen \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14233 \N \N \N 2006-10-02 09:18:07 1 14175 I det storkøbenhavnske område( Københavns Amt, Frederiksberg og Københavns kommune bor ca. 1,2 mio mennesker. Det er vigtigt at satse på at bevare og forbedre de mange menneskers mulighed for at bruge og opleve en alsidig natur, tæt på hvor de bor, arbejder og lever. Det ville derfor være på sin plads at et af valgene i syrelsens valg af prioriteringsmuligheder havde været at styrke indholdet i de grønne kiler omkring København - til glæde for ca 1/5 af landets befolkning. Kilerne er under konstant pres fra ønske om byudvikling, slid fra de mange mennesker og udbygning af infrastrukturen.\ Der er ikke planlagt nationalparker i storbyens kiler og ringe, og det ville mååske også være at tage munden for fuld, men en statslig prioritering og håndsrækning til at sikre varierede og gode naturoplevelser tæt på de største befolkningstæthed ville være på sin plads. \ Eller tag skridtet fuldt ud og sats på en genopretning af Harrestrup Å - den å i landet med det største antal naboer indenfor 100 meter på hvcer side af åen.... 0000000000003799 Prioriter også naturoplevelserne o de områder af landet, hvor der bor flest 13962 \N Ole Vestbirk \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14234 14233 \N \N 2006-10-03 08:57:21 1 14175 Indlægget er blevet flyttet 0000000000003799.000000000000379a Slettet 13962 \N Bente Rødsgaard Informationsmedarbejder \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14232 \N \N \N 2006-10-03 09:04:54 1 14175 Flere og flere mennesker sætter pris på at genoplade kræfterne ved at færdes i naturen. Mennesker med fysisk handicap er ingen undtagelse, men for at man kan færdes ved skov og strand i fx kørestol, bliver man nødt til at gøre det muligt og lave nogle specielle foranstaltninger.\ Fx sørge for at skovstier har en ordentlig belægning, der er egnet til at køre på, samt at stigninger ikke er for stejle. \ Det er også rart at kunne nyde såvel madpakke som kaffe på termokanden sammen med andre, og derfor er det vigtigt, at parkeringspladser, grillpladser, lejrpladser, udsigtsplatforme, m.m. i skove ved strande og søer er tilgængelige, fx med ordentlige bord- og bænkhøjder, samt handicaptoiletter indrettet efter handicapstandarderne osv.\ Skov og Naturstyrelsen har udviklet en meget god og informativ hjemmeside med et hav af oplysninger til gavn for borgerne. Men vi savner, at der står nogle gode råd om tilgængelighed til fx naturlegepladser.\ Vi vil også meget gerne understrege, at vi ikke er ude på at asfaltere naturen, og at vi ved, at der altid vil være nogle ting på en naturlegeplads, som børn med handicap ikke kan benytte, da de ikke har fysik til at løbe op ad ned ad skrænter, kravle gennem rør, hænge i torve osv. Det vi slår til lyd for er, at der skal være mulighed for at være med i det omfang barnets handicap tillader det. Der skal være udfordringer for alle. I Dansk Handicap Forbund ligger der gode byggeråd til fri afbenyttelse på vores hjemmeside www.dhf-net.dk under Byg for alle. Bl.a. et shelter.\ \ 0000000000003798 Naturen og mennesker med handicap 13962 \N Bente Rødsgaard Informationsmedarbejder \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 63026 18744 \N \N 2007-07-16 12:21:32 1 18482 Gode folk fra Møn, efterlyser en begrundelse for at Møn ikke er medtaget i udvalget af kommende nationalparkområder. Den samme forundring kan vi melde ud med i Lille Vildmose. Er hele det store arbejde og de mange raporter, vi udarbejdede bare skrottet? Pressemeddelelser fra Miljøministeriet forbigår Møn og Lille Vildmose med "larmende tavshed". \ Må vi så få en forklaring ! 0000000000004938.000000000000f632 Ja, hvad med de øvrige områder 13962 thorkildlund@mail.dk Thorkild Lund \N  2007-07-16 12:21:32 23 \N \N 22394 14313 \N \N 2007-07-02 16:42:57 3 14175 test af besvarelse 00000000000037e9.000000000000577a test 13962 efr@itst.dk EFR \N 2007-07-02 16:42:57 23 2007-07-02 16:45:41 817 14237 \N \N \N 2006-09-29 10:26:32 1 14175 Er det muligt at øge naturværdien på golfbaner? 000000000000379d golfbaner og natur 13962 \N Marianne \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14239 \N \N \N 2006-09-28 10:03:19 1 14175 Naturen i Åmosens østlige del skal genskabes. Det mener vi i styregruppen for Naturpark Åmosen-Tissø. Vi har med glæde konstateret, at Skov- og Naturstyrelsen har bedt Cowi udføre en analyse af opgaven, og vi har med stor interesse studeret de scenarier, rapporten opstiller for, hvordan naturen kan genoprettes i Åmosen. En Åmose med en righoldig natur vil blive et meget vigtigt led i Naturpark Åmosen-Tissø.\ \ Naturen i Åmosen blev væsentligt ændret og forringet, da Åmose Å i 1950'erne blev uddybet og rettet ud. På det tidspunkt vurderede man, at projektet var rigtigt og i samfundets interesse. Men nu har vi høstet de tørv, der skal høstes i Åmosen og som landbrugsjord er store dele af østlige Åmose heller ikke mere så interessant som i 50'erne. Nu vægter vi miljøet højere.\ \ Den eneste måde, vi kan genskabe noget af den tabte natur, er ved at hæve vandstanden, som Cowi foreslår. På denne måde giver vi et stort stykke speciel natur tilbage til os alle, så vi alle igen kan nyde synet af sjældne planter, dyr og fugle, eller bare glæde os over at vide, at der atter er plads til dem her midt på Sjælland. Vi giver området tilbage til naturen efter vi har udnyttet de ressourcer, samfundet havde brug for tidligere. Nu er det som natur, samfundet har brug for Åmosen. Og naturen tilhører os alle, ikke kun dem, der ejer arealerne.\ \ Det betyder ikke, at de bare skal give den fra sig. Alle vil få erstatning for de ændringer, projektet påfører den enkelte, og med mindst mulig gene for de enkelte lodsejere. Det tager projektet meget hensyn til ved at afskære området omkring Garbølle Nørremose.\ \ Hvis man spørger lodsejerne i dette område om lov, kan man komme til at se, hvordan Åmosen kan blive. Her har naturen har fået lov til at vende tilbage. I dette område er der faktisk vådt nok. Her finder vi græsklædte engstræk imellem skovpartier med et alsidigt dyreliv og planteliv. Dette til forskel fra den skov af brændenælder og overgroning med bynke, der møder øjet i den centrale del af østlige Åmose, hvor den meget forsigtige vådgøring, der skulle komme i det fredede område, aldrig er lykkedes helt.\ \ Naturpark Åmosen-Tissø medvirker gerne i projektets fortsatte udvikling, herunder meget gerne ved bidrag fra de mange interesserede mennesker, der har deltaget i forskellige arbejdsgrupper omkring planerne for naturoplevelser i Åmosen. Dette skal ske i forståelse med lodsejere og naturen selv, så alle kan få nogle gode og helt usædvanlige naturoplevelser i det store, unikke område, der indtil nu har været ukendt for de fleste.\ \ Henning Fougt\ Formand for styregruppen\ Naturpark Åmosen-Tissø 000000000000379f Åmosens natur tilhører os alle 13962 \N Henning Fougt \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14244 14243 \N \N 2006-12-05 14:53:14 1 14175 Helt enig. I alle vores nabolande laver man i disse år forsøg med udsætning af oprindelige arter/gamle racer, der skal bidrage til en mere dynamisk og autentisk udvikling i naturområderne. På sigt vil denne forvaltningsform være en meget billig måde at skabe en meget høj diversitet af arter og biotoper indenfor områder, der tillige vil være store attraktioner for den voksende bybefolkning.\ \ Anders 00000000000037a3.00000000000037a4 re: stor fri dynamik 13962 \N Anders Horsten \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14245 \N \N \N 2006-09-25 16:42:16 1 14175 Danmark har meget lidt uberørt natur, derfor har vi en forpligtelse til at værne om de naturværdier, som findes endnu i det danske landskab. Tidligere tiders overgreb mod eksempelvis vore vandløb, med udretning, spærringer, rørlægning etc. må tilbageføres så vandmiljøet igen befriet fra ødelæggende menneskelig påvirkning.\ Vandløbene danner ude i landskabet de korridorer, som binder vore vådområder habitater sammen, og som rummer en meget stor artsrigdom af såvel planter som dyr.\ Mange penge er allerede brugt på at rette op på problemerne fra vandløbsmyndighedernes side. Naturgenopretningen af Skjern Å er nok det mest markante projekt, der trods stor modstand under forberedelserne, i dag fremtræder som et smukt og værdsat naturprojekt.\ Danmarks længste vandløb, Gudenåen, med landets artsrigeste våd-fauna har fra amterne, som vandløbsmyndighed, nydt stor bevågenhed med fjernelse af mange spærringer langs det 158 km lange vandløb. Store summer er brugt på projekterne, men hvad nytter det, når Tangeværket ligger og bremser den frie faunapassage i den nedre Gudenå.\ Tiden er nu kommet, hvor spærringen af Gudenåen ved Tangeværket skal revurderes. Koncessionen blev i sin tid givet med et åremål på 80 år, og siden udsat i to omgange med yderligere 7 år. Det oprindelige åremål blev givet for at kunne revurdere indgrebet i naturen efter udløbet.\ I dag ville en sådan tilladelse ikke kunne udstedes, når man tænker på de senere års lovgivning omkring vore vandløb, og set i lyset af vore internationale forpligtigelser, så er der ikke så meget at betænke sig på.\ Den menneskelige indgriben med spærringer i Gudenåen var i sin tid begrundet med vandkraft til el-produktion og en række vandmøller. - I dag har udviklingen ikke mindst inden for vindkraften overhalet vandkraften, og det har ført til fjernelse af mange spærringer i danske vandløb. Men i Gudenåen er Tangeværket den eneste tilbageværende spærring, som der skal tages stilling til inden 2008. Må Gudenåen med hele dens rige liv igen vende tilbage til et sammenhængende vandløb.\ 00000000000037a5 Må Gudenåen vende tilbage til et sammenhængende vandløb 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14193 \N \N \N 2007-01-30 00:49:15 1 14175 Gudenåen har et kæmpestort laksepotentiale. Det viser de historiske kilder fra før Tangeværket blev bygget og udryddede den oprindelige laksestamme. Nutidens succesfulde udsætninger fortæller den samme historie. Gennemføres omløbsprojektet rundt Tange Sø, kan Gudenåen sammenlignes med den svenske elv Mørrum, der årligt tiltrækker omkring 20.000 lystfiskere, samt 250.000 turister! Der er rigtig mange sportsfiskere i Europa, som år efter år vil betale rigtig mange penge for at fange laks eller havørreder!\ Der er langs Gudenåen hundredevis af lystfiskere/naturelskere m.fl., som står klar til at yde et kæmpemæssigt, frivilligt stykke arbejde, hvis der der laves en seriøs passageløsning ved Tange. Her taler jeg om genskabelse af gydepladser, indfangning af fisk til avlsarbejde, oprettelse stiområder, beplantninger mm. Jeg ved det for jeg er en af dem! Det er netop frivilligt arbejde der binder et samfund sammen. Det skaber ikke bare grobund for en god økonomi, men er en garant for sammenhold, engagement, og det gode liv. Derfor kan Tangeprojektet kun blive en succes! \ Her kan der blive tale om et kæmpe løft til de mange nærområder langs Gudenåen. Vi taler om store turismeindtægter, og masser af arbejdspladser. I det lange perspektiv er omløbsløsningen det eneste ansvarlige at gøre for lokalområdet. Nogle påstår at der bliver tale om voldtægt mod et naturområde. Jeg tror ikke der er et eneste menneske, der vil påstå at Skjern Å genopretningen var en voldtægt mod naturen. Tværtimod! \ \ Som land har vi i Danmark en enestående mulighed for at markedsføre os som et turismeland med ren flot natur, smukke cykelruter, dejlige badestrande og lystfiskeri i verdensklasse. Dette er et projekt som skal realiseres. Det er desuden en sikker investering i fremtiden og miljøet. Kære politikere; Vær visionære og tag den rigtige beslutning nu og ikke om 25 år. Vi står klar i kulissen! \ \ Thorbjørn Lager\ \ \ 0000000000003771 Tangesagen: Et spørgsmål om visioner 13962 \N Thorbjørn Lager \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14194 \N \N \N 2007-01-24 07:44:17 1 14175 GMO majs: Forsøg med at fodre rotter med GMO majs, rotternes unger har defekte tarme!\ Er menneskets krop opbykket på samme måde som rottens?\ Vil menneskets ny fødte børn om 10 - 20 år have defekte tarmsystem som rotternes unger?\ Idag fodres køerne i Danmark med GMO majs og soja bønner produkter der indeholder GMO gift!\ Mælk til spædbørn, fra kørerne, vil det indeholde gift fra GMO planterne?\ Vil vores nyfødte tage skade af giften fra GMO planterne som køerne har spist?\ Kødet fra køerne vil det indeholde gift fra GMO planterne?\ Hvorfor skal kødet ikke mærkes?\ Hvorfor skal mælken ikke mærkes?\ Planterne på marken dræber små dyr der spiser af dem, hvikle arter vil uddø i Danmark, hvad med sommerfugle og bierne?\ Gift i planterne efter høst når planten formulder, hvor meget vil jorden blive forurenet af giften?\ Grund vandet i jorden giften vil sive ned i vandet!\ Vil alt det Danske grundvand blive forurenet med GMO gift?\ Hvor mange år går der inden grundvandet vil være giftig?\ Vil landmandens jord blive mere giftig ved øget tilførsel af gift til jorden? 0000000000003772 GMO 13962 \N Per Jespersen Elneff \N 2007-06-25 16:08:27 14173 \N \N 14199 14198 \N \N 2007-01-03 16:41:02 1 14175 Desværre har strukturudviklingen mm. gjort at de lysåbne naturarealers landbrugsfunktion i udpræget grad eroverflødiggjort. Uden funktion overlades arealet til fri succession, hvor klimaksstadiet her i landet jo som bekendt er skov. \ \ Heldigvis har Fødevareministeren udarbejdet en lov om drift af landbrugsjorder, som sikrer ALLE tilbageværende lysåbne naturarealer mod tilgroning. Også arealer udenfor Natura2000-netværket ! \ \ Jordejere får nu et direkte ansvar for at fastholde og sikre arealets "lysåbenhed".\ \ Denne pligt sikrer Danmarks lysåbne arealer mod irreversibel tilgroning og ødelæggelse. Mange vil mene at denne pligt ikke er nok for fastholde artsdiversitet mv., men loven er et stort og tiltrængt skridt i retning mod at tildele jordejere et ansvar for at sikre naturværdierne. \ Som Danmarks Naturfredningsforening udtrykker det:\ "Bestemmelsen om rydningspligt er en epokegørende nyskabelse, som det er meget vigtigt bliver grebet hensigtsmæssigt an. Bestemmelserne handler om forvaltningen af en væsentlig del af Danmarks natur- og kurturarv: Heder, enge og overdrev. Hvad man ikke har formået at opnå direkte gennem naturbeskyttelsesloven, kan nu lade sig gøre gennem lov om drift af landbrugsjorder og den dertil knyttede rydningspligt". 0000000000003776.0000000000003777 rydningspligt NU 13962 \N Jakob Lausen \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14203 14202 \N \N 2007-01-18 17:34:09 1 14175 Auken havde en plan for det - hvor blev dem af? 000000000000377a.000000000000377b Du har ret 13962 \N Alf Blume \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14197 14195 \N \N 2007-02-07 19:59:50 1 14175 Jeg synes, at det er en god ide at vi i Danmark fremover satser mere på vindenergi, men denne satsning kræver at vi også stiller krav til transmissionen.\ Det nytter ikke noget at vi overklistrer det smukke danske landskab med gyselige højspændingsmaster og derved ødelægger miljøet.Hvad har vi så vundet??\ Nej, vi skal have vind, men energien skal transorteres i jordkabler. 0000000000003773.0000000000003775 JA TAK TIL VIND OG JORDKABLER 13962 \N Bjarne Voigt Lauridsen \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14247 14246 \N \N 2006-09-25 21:16:53 1 14175 Kære DN,\ Jeg synes, det er interessant, at I forsøger at få modstanden til vandstandshævningen til udelukkende at dreje sig om Garbølle Nørremose, blot fordi Foreningen til bevarelse af af naturen i den østlige del af Åmosen udspringer derfra.\ For det første har 74,3% af lodsejerne i projektet sagt nej til en generel vandstandshævning på mellem op til 2,9m i Åmose Å. Mange af disse bor ikke i Garbølle Nørremose. Prøv eventuelt at spørge i Tømmerup eller Verup.\ For det andet er det en kilde til stadig undren for beboerne langs Åmose Å - uden for projektområdet - at de ikke er lodsejere i projektet. De husker alle vandstanden i 2002, hvor de havde store problemer med at trække ud i toilettet, eller bare at komme ind til deres hus pga. oversvømmelser. Den vandstand, de havde i den vådeste periode (vinteren) 2002, er den vandstand man ønsker permanent om sommeren i projektet.\ På COWI's seneste animation over vådegøringen, udarbejdet på enddog særdeles dubiøst grundlag (en fejlmargin på laserscanningen på op til ½ meter), tegner sig alligevel et billede af enorme rørsumpe i området. Hvordan pokker vil man pleje dette område for at forhindre, at det springer i pil? Vil DN betale? Vil SNS? Vil Kulturarvsstyrelsen? Nåh nej. Ingen vil betale for at ødelægge området, fuldstændig som det skete med Bodal-fredningen. Jeg fatter simpelthen ikke, at Danmarks NATURFREDNINGSFORENING er så forhippet på et lave en enorm ARKÆOLOGISK fredning/bevarelse. Gad vide, om det menige medlem af DN er enig i dette.\ Jeg har hørt, at DN gerne ser naturpleje med store græssere. Urokse, elg og andre eksotiske arter er blevet nævnt. DN er åbenbart ikke klar over, at lodsejerne ved frivillige aftaler efterhånden er ved at have fået stablet en bestand på ca. 100 stk. kronvildt på benene i Åmosen. Men ud fra DN's anbefalinger må jeg gå ud fra, at dette arbejde er ligegyldigt, og at Danmarks fornemmeste vilde dyr, kronhjorten, ikke er at regne blandt de store græssere. For faktum er, at kronhjorten IKKE vil være at finde i en rørsump. "Tak" fordi DN helhjertet prøver at spolere dette store stykke frivillige arbejde :-( Det er nok noget, som kan få nye medlemmer i folden i Vestsjælland... 00000000000037a6.00000000000037a7 Folkets røst 13962 \N Dalgas4ever \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14251 \N \N \N 2006-09-10 09:56:16 1 14175 Dansk Ornitologisk Forenings natursyn \ \ Fugle er liv og glæde. Deres talrighed, livlighed, skønhed og sang gør dem til den del af naturen, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Alle mennesker kender i det mindste nogle af de almindeligste fuglearter, og deres sang og synlige tilstedeværelse overalt betyder på forskellig måde noget for os alle. \ \ DOF's målsætning er at sikre en så rig fuglefauna, som et stort naturindhold i landskabet betinger. Dette betyder, at vores primære mål er at sikre så naturlige og gunstige forhold for fuglene og deres levesteder, som de naturgivne og samfundsmæssige betingelser muliggør i Danmark såvel som i resten af verden.\ \ Naturindholdet i landskabet er alt det vilde, uforudsigelige og ukontrollerbare, alt det der karakteriseres ved mangfoldighed (diversitet), dynamik og oprindelighed (autenticitet). Naturindholdet er f.eks. alt lige fra byernes Gråspurve, over agerlandets Sanglærker til fuglene i de egentlige naturområder. \ \ Hertil kommer ønsket om at sikre befolkningen muligheden for at opleve en uforstyrret og naturlig fauna.\ \ Mangfoldighed\ Et stort naturindhold er målsætningen for såvel de relativt uberørte (f.eks. havet og kysterne) som for de menneskeskabte (f.eks. landbrugslandet og byerne) landskabstyper. Et stort naturindhold kan i mange tilfælde måles på mangfoldigheden og mængden af fugle. F.eks. er et økologisk drevet landbrug således at foretrække frem for et konventionelt, idet der er væsentligt flere fugle på økologiske landbrug.\ \ Men mængde og mangfoldighed gør det ikke alene. Kvaliteten skal også være i orden. Det er således ikke eftertragtelsesværdigt, at søer, fjorde og havet overgødskes, selv om det kan medføre forøgede bestande af mange fuglearter. Det afgørende er, hvor mange af de oprindeligt hjemmehørende arter der er tilbage i velfungerende økosystemer, også uden for naturreservaterne. \ På trods af deres menneskeskabte karakter, går DOF ind for bevarelse og pleje af halvkulturer som heder samt fersk- og strandenge af hensyn til det store bidrag til den nationale biodiversitet, disse biotoper indeholder. De er nationale klenodier på linje med andre bevaringsværdige historiske forekomster.\ \ Dynamik\ Det er af afgørende betydning, at biotoperne fungerer så naturligt som muligt. Dette gælder igen både de relativt uberørte og de menneskeskabte biotoper: En kyst med frie kystudligningsprocesser er at foretrække frem for diger og høfder, og en selvsået bevoksning er at foretrække frem for en plantet. Vi må have tålmodighed og give naturen tid til at vise sine kræfter og sin dynamik. I visse tilfælde kan det betyde, at vi må vente i mange år, før en naturlig balance har indfundet sig. \ \ Vi må lære at leve med, at Skader og Krager tager andre fugles æg og unger, at ræve og andre rovdyr er en naturlig del af Danmarks fauna, at skarverne ødelægger træerne de få steder, hvor de yngler, og at vandet nogen gange stiger, så fuglereder bliver oversvømmet.\ \ Oprindelighed\ Dernæst er det vigtigt, at biotoperne er så oprindelige som muligt. Det betyder, at naturindholdet i skove med hjemmehørende træarter og vådområder med hjemmehørende Gråænder og Storke er større end i områder med udsatte arter eller racer.\ \ Dette gælder ikke mindst i forbindelse med naturgenopretning, hvad enten det drejer sig om genopretning af biotoper eller fugle- og dyrebestande: Jo mindre manipulation, jo bedre. Det indebærer, at det principielt er bedre at tilbageføre en inddiget, lavvandet fjord til sin oprindelige tilstand, end blot at hæve vandstanden inden for diget (selv om det måske ville give flere fugle!), at hvis man alligevel bevarer diget, så er det bedre at etablere en simpel udløbssluse end at etablere en motorpumpe til at holde en eller anden forudbestemt vandstand, og at det er bedre at lokke Storke til igen at yngle i Danmark ved at genoprette drænede og tørlagte vådområder end at udsætte opdrættede fugle.\ \ Og frem for alt er det vigtigere at bevare og pleje vores eksisterende naturområder, end at genoprette nye, såfremt der foreligger et valg.\ \ Fugle kan flyve, og de fleste arter kan selv genindvandre, hvis livsgrundlaget er i orden. DOF lægger så stor vægt på det autentiske, at vi er imod manipulationer med individer og bestande af fugle, så længe det ikke drejer sig om arter og bestande, der er truede på globalt niveau.\ \ De samme principper gælder ved faunaforvaltning. Kritisk høj prædation f.eks. på engfuglenes æg og unger af ræve og kragefugle skal hellere begrænses ved reduktion af skjule- og ynglemulighederne for prædatorerne end ved beskydning af disse. Noget tilsvarende gælder for konflikter mellem fugle og erhvervsinteresser. De problemer, der reelt er med Skarver, der fisker i bundgarnenes åbne fanggårde, bør løses ved afværgeforanstaltninger ved bundgarnene, og ikke ved generel bekæmpelse af den danske Skarvbestand.\ \ Oplevelsesmuligheder\ For DOF er en rig og uforstyrret fuglefauna en vigtig del af den livskvalitet, som naturen giver mulighed for. Vi har det som et vigtigt mål at formidle glæde og interesse for naturen og den vilde flora og fauna, også for derigennem at sikre forståelse for og støtte til det naturbevarende arbejde. Det er således DOF's målsætning, at fuglene skal have lov til i så vid udstrækning som muligt at trives på deres egne betingelser, og at de ikke påføres unaturlig skyhed. Den rekreative udnyttelse af landskabet, floraen og faunaen kan dog i mange tilfælde foregå uden at naturinteresserne forringes, hvis der forinden er sket en nøje planlægning. \ \ Specielt jagt, som er en vigtig del af tilværelsen for en stor befolkningsgruppe, er i konflikt med disse interesser, idet denne aktivitet er specielt forstyrrende og tillige påfører de jagede bestande stærkt øget skyhed. Ingen her i landet er afhængige af at kunne 'høste' af fuglebestandene for at få brød på bordet. På denne baggrund er det DOF's politik, at fuglefaunaen i vores del af verden primært skal forvaltes ud fra et ønske om at kunne opleve en rig og uforstyrret fuglefauna, mens der i andre dele af verden i højere grad må tages hensyn til befolkningernes behov for at kunne udnytte faunaen. Den 'høst', som accepteres i såvel de rige lande som udviklingslandene, skal selvfølgelig foregå på et bæredygtigt grundlag, og der bør sikres høje etiske normer. 00000000000037ab Dansk Ornitologisk Forenings natursyn 13962 \N Hans Meltofte \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14243 \N \N \N 2006-09-26 22:33:37 1 14175 Slip naturen fri; Skab store sammnehængende varierede naturområder med så mange af de hjemmehørende store planteædere som frie vilde dyr. De vil i videst muligt omfang kunne skabe den natur vi kan lide på den mest naturlige måde; et mosaiklandskab med både skov og åbent land i et dynamisk samspil uden menneskeskabte hegn mellem de forskellige naturtyper. Indgreb i et sådant område skal til enhver tid minimeres ud fra et ønske om at ville opleve naturen som naturen udvikler sig når den er friest. Bestandstætheden af de enkelte arter vil regulere sig selv efter fødetilgængeligheden og mængden af rovdyr. Vælger vi ikke at tilføre systemet ulve og hvis vi ikke bryder os om naturens sult reguleringsmekanisme som den f. eks. får lov at udfolde sig blandt renerne i Vest Grønland kunne vi vælge selv at agere topprædator. 00000000000037a3 stor fri dynamik 13962 \N Morten Lindhard \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14246 \N \N \N 2006-09-25 13:57:59 1 14175 Lige siden miljøministeren og kulturministeren besluttede, at Skov- og Naturstyrelsen skulle se nærmere på mulighederne i og konsekvenserne af en vandstandshævning i Store Åmose, har debatten raset i medierne. Desværre ikke altid på et hverken sagligt eller veldokumenteret grundlag, da ingen hidtil har kendt konsekvenserne. Og det er ærgerligt for et projekt, der vedrører så mange mennesker og har så afgørende betydning for hele den Sjællandske natur - og ikke mindst de kulturhistoriske værdier, der ligger gemt i Åmosens tørvelag. \ \ Straks efter de to ministres beslutning igangsatte Skov- og Naturstyrelsen en meget grundig undersøgelse af forholdene i og omkring Store Åmose. Desuden blev der nedsat en følgegruppe af lokale interessenter, som har fulgt projektet på tætteste hold.\ \ Meget af den kritik, vi har hørt i forløbet, er kommet fra en lille gruppe lodsejere (i alt 84 personer), som har til huse i Garbølle Nørremose - et område, som udgør mindre end 5% af det areal, som bliver berørt af genopretningsprojektet. Denne gruppe har også haft sæde i følgegruppen, men har valgt at trække sig i protest over de øvrige interessenter - herunder Danmarks Naturfredningsforening - som har været afventende eller positivt stemt for projektet.\ \ Midt i august forelå så endelig resultatet af undersøgelsen, som vi alle har ventet på. Skov- og Naturstyrelsen samt COWI-konsult, der har stået for undersøgelsen, indkaldte til borgermøde den 22. august og fremlagde her de perspektiver og konsekvenser, en vådgøring af Store Åmose måtte have for naturen, kulturværdierne og de mennesker, som fremover får adgang til et helt enestående stykke dansk natur.\ \ COWI-rapporten anviser også, hvordan de berørte lodsejere kan holdes skadesløse, hvis deres mulighed for at drive landbrug bliver reduceret.\ \ I Danmarks Naturfredningsforening håber vi, at der med denne rapport er skabt grundlag for en saglig, lødig og veldokumenteret debat om Åmosens fremtid.\ \ Fortidens fejl\ Store Åmose var engang Danmarks største lavmose med en rig og varieret natur. Hertil rummer undergrunden nogle af de mest betydelige kulturskatte i Europa. Området har været beboet siden istiden, og der er allerede gjort betydelige arkæologiske fund.\ \ Åmosen har været drænet siden 30'erne, men i 60'erne blev dræningen intensiveret. Vandet, som havde været en forudsætning for naturen siden istiden, blev ledt væk i lange lige kanaler, og naturen blev pløjet ned til fordel for landbrug. Dengang vidste man ikke bedre.\ \ I dag er tørvelaget sunket over to meter på grund af udtørring, tørvegravning og intensivt landbrug. Det betyder blandt andet, at bondens plov er helt nede ved den danske kulturarv, hvoraf en stor del allerede er blevet ødelagt. Desuden er jorden blevet mindre dyrkningsegnet og skal gødes heftigt for at give et ordentligt afkast. En stor del af området er derfor braklagt.\ \ En vådgøring af Åmosen skal føre vandstanden i området tilbage til et naturligt leje, så de kultur- og naturværdier, der er i området, bevares for fremtiden.\ \ Ikke kun et lokalt projekt\ Store Åmose har på trods af tørvegravning, dræning og andre ødelæggelser stadig potentiale til at blive et af landets mest betydningsfulde naturområder, som kan give tusindvis af danskere en helt enestående naturoplevelse. Beliggenheden gør, at mere ned halvdelen af Danmarks befolkning kan nå Åmosen inden for ca. en times kørsel. \ \ COWI-rapporten rummer fire modeller for en vandstandshævning i Store Åmose, som har hver deres muligheder. Den vandstandshævning, som Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, vil skabe basis for en natur, der byder på alt fra vidtstrakte mosesumpe og blomstrende enge til uberørte rørskove og krat. Det er samtidig en model, som på sigt vil give mange af Danmarks truede dyrearter, som odder, snoge, vandsalamandre, traner, havørne, stork og rørdrum, et fantastisk levested.\ \ Endelig skal man ikke glemme Store Åmoses afgørende betydning som spredningskorridor til den øvrige natur i Danmark. En genopretning af naturen i Åmosen giver os en unik mulighed for at sammenkæde en lang række større naturområder på Sjælland og derved forøge den biologiske mangfoldighed i hele landet.\ \ Danmarks Naturfredningsforening anbefaler den naturgenopretning, der bedst sikrer arternes overlevelse også i tørre perioder samt områdets bæredygtighed på lang sigt.\ \ Mange venlige hilsner fra\ \ Danmarks Naturfredningsforening (DN)\ - Søren Krag, samrådsformand i Vestsjællands Amt\ - Arne Hastrup, DN's repræsentant i den lokale følgegruppe\ \ 00000000000037a6 Debatten om Store Åmose tilbage på sporet, tak! 13962 \N Arne Hastrup og Søren Krag, DN Vestsjælland \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14254 14253 \N \N 2006-10-20 11:13:02 1 14175 Respekt - flot indlæg Kim Holm Boesen\ \ \ Carsten Juhl\ \ Medlem af:\ Dansk Land & Strandjagt\ Danmarks Jægerforbund\ Kyst, Land & Fjord\ 00000000000037ab.00000000000037ad.00000000000037ae :O) 13962 \N C.Juhl \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14198 \N \N \N 2006-12-31 16:51:35 1 14175 De danske enge gror i disse år til, der bliver færre og færre kreaturbesætninger, der kan pleje områderne.Der er akut behov for, at regeringen sætter penge af, så hver en eng igen kan blive plejet.Den biologiske mangfoldighed for disse naturtyper er stærkt truet, så der skal ske noget nu ikke i morgen.Danmark har forpligtiget sig til at stoppe nedgangen af arter inden 2010.Desværre sidder de ansvarlige med hænderne i skødet.Det er simpelthen forkasteligt, vores naturforvaltning er på linie med et ulands.Det er alle enge, der skal kikkes efter i sømmene, de skal plejes.Maskinel og manuel pleje må også overvejes, når nu besætningerne forsvinder.Men ak, der sker ingenting, mange af arterne er der skrevet en dødsdom over.Desværre er engene heller ikke nogen folkesag, der hersker en udpræget ligegyldighed i den brede folkemasse.Det folkedemokratiske system slog de sidste arter ihjel. 0000000000003776 enge gror til 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14200 14198 \N \N 2007-01-27 11:50:43 1 14175 Landmænd får statsstøtte til at sprede gyldenris, pastinak, skvallerkål og bjergrørhvene. De udenlandske stærke plantearter uden fjender, har frit spil i disse år. De invasive arter bruger blot de uplejede brakmarker og anden uplejet natur som spredningskorridorer. Og uplejet natur bliver der mere og mere af så længe det ikke kan betale sig at holde kør og får. Når man først får de invasive arter ind på biodiverse enge, overdrev, heder og strandenge skal man starte forfra med naturgenopretning. En benhård strategi med foldopdeling, afbrænding og hård græsning om foråret. Og det er kun de græssere der har forstand på det og som vil naturen det godt, der gør det, og kan overkomme det. Men hvad med de enge der eksistere blot pga. interessen for dyrene og hvad med de enge står og gror til i pil, tagrør, gråbynke, vild kørvel, rejnfan, agertidsel, brændenælder osv. i forvejen. Trods Biodiversitetskonventionens 2010-mål har Danmarks Natur nu en chance for at få det sidste dødsstød - invasive arter ude af kontrol. \ 0000000000003776.0000000000003778 Uplejede brakmarker forurener de sidste enge med invasive arter 13962 \N Bjarne Rosendal \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14202 \N \N \N 2006-12-21 22:10:17 1 14175 Bevar nattehimlen - dette har landets førende arkitekter et mangfoldigt bud på. Jeg så det selv på en konference på Planetariet.\ Midlet er byplanlægning og krav samt oplysning - ikke af himlen men af os mennesker\ Sportsanlæg kan for en merudgift opsætte lamper, der KUN LYSER PÅ PLADSEN og ikke for alle os andre.\ Vejbelysningen og anden offentlig belysning findes i udgaver, der kun lyser på det område, hvor der er behov\ Villaejere og gårdejere med udebelysning ( evt selv tænd) kan vælge relevant lyskilde og et minimalt tændprogram\ De stor glaspartier i bygninger kan afskærmes med gardiner og om få år af egenskaber bygget ind i glasset.\ Der skal stilles krav til os alle om Best Practise. Også til os, der ikke for tiden behøver en tilladelse til et eller andet byggeri eller dispensation fra en regel. 000000000000377a plan mod lysforurening udbedes 13962 \N tove binzer \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14216 \N \N \N 2006-10-20 08:54:16 1 14175 Det var en stor fornøjelse, da jeg for et par år siden så resultatet af Århus Amts arbejde med at etablere en faunapassage for Gudenåen i Silkeborg. \ \ Stryget ved den gamle Papirfabrik er ikke alene med til at gøre Gudenåen, Danmarks længste vandløb, til en grøn korridor gennem Jylland, men er også et turistmæssig aktiv for byen Silkeborg.\ \ Jeg håber at Folketingets beslutningstagere vil udvise samme hensyn over for Gudenåen, når de i 2008 skal træffe beslutning om Gudenåens passage ved Tangeværket. 0000000000003788 Gudenåens passager 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 145716 14327 \N \N 2007-09-21 21:17:24 1 14326 4 forskellige læger sagde Ischias - smerterne blev \ værre - så fik jeg Dolol. Lå i sengen en uge uden \ mad, bad eller andet. Fik stærke hallucinationer: \ Var lukket inde i en hvid plastic-verden, hvor \ døre og vægge langsomt åbnede og lukkede sig - et \ stort kvindehoved dukkede af og til op, åbnede og \ lukkede øjnene et par gange - det betød, at så var der gjort rent (?) - til sidst "plukkede" jeg \ grønne blade direkte fra den nøgne væg - og spiste \ dem (!) dosis var 2 morgen og 2 aften - til sidst \ blev det for meget for min samlever: Du ligner en \ fra Neuengamme - blev kørt på hospitalet, scannet \ og OPERERET for en stor diskusprolaps - behøver \ jeg at fortælle, at jeg afleverede de mange reste- \ rende dololer ved indlæggelsen? (Fik igennem 3 år \ at vide, at det "bare" var ischias, som skulle \ "øves" væk ved kiropraktik - det kostede mange \ penge (jeg er pensionist) men hjalp ikke - alle \ disse smerter, penge og hallucinationer, kunne være undgået, hvis scanningen var blevet foreta- \ get straks og blot en enkelt læge havde fraveger \ de andres udsagn om ischias og sag adiskuspro- \ laps - men det kræver vel "nosser" - så jeg led ad helvede til i flere år uden nogen form for gennemgribende hjælp - og nu er jeg på den igen med \ de samme symptomer/smerter, "døde", prikkende ben, \ er begyndt at gå som en spastiker og har kun lidt \ føllelse på indersiden aflårerne - men ingen på \ yderside - hvor skal jeg henvende mig, så det hur- \ tigt kan ordnes, har på det sidst fået kraftig, stikkende smerte fra lænden og ned i lår/ben - først troede jeg, at der var bud efter nye hof- \ ter - men nej - det ER diskusprolaps nr.2 - og ikke ISCHIAS - hvælp mig! tak. søren. (Tager nu også sifrol - 2 hver aften ved sengetid mod stærk uro i begge ben (Restless Legs) - ellers ingen smertestillinde - endnu - men aldrig mere DODOL! \ SØREN vOIGT jENSEN ÅSUMVEJ 223, 5240 ODENSE NØ 00000000000037f7.0000000000023934 DOLOL-HALLUCINATIONER 11497 taikovo@mail.dk Søren Voigt Jensen \N  2007-09-21 21:17:24 23 \N \N 14255 14251 \N \N 2006-12-21 22:24:36 1 14175 Jeg er ganske enig i DOFs indlæg for bevaring af småbiotoper og sammenhæng mellem biotoperne.\ Jeg er også enig i, at det er vigtig at passe på de mange almindelige arter, da de udgør et fundament for de mange sjældne arter, vi henrykkes over.\ Landbrugenes sammenlægninger kan betyde en enorm forarmelse af levestederne og ynglestederne for både fugle og dyr, hvortil kommer den æstetiske forarmelse og oplevelsen af håbløshed ved kortsigtede dispositioner. Et besøg på de store,store marker med ensartet afgrøde beviser dette både i Danmark og i fx USA med megamarkerne.\ Hvis landbruget forpasser sin mulighed for selv at sørge for at landbrugets udøvere viser rettidig omhu på dette område, så må folketinget, som også er naturens vogtere, påtage sig den ubehagelige opgave at udlægge erstatningsfrie bræmmer på kryds og tværs i landskabet på de steder, hvor biologer og zolooger og andre uvildige eksperter angiver, at der er naturlig spredningskorridor og ynglested. 00000000000037ab.00000000000037af truslen ved landbrugssammenlægninger 13962 \N tove binzer \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14249 \N \N \N 2006-09-20 12:21:46 1 14175 Det unikke Vadehavsområde bør bestemt udpeges som kommende nationalpark. Alt for længe har repræsentanter for bl.a. landbrug, jagt og fiskeri været toneangivende i.f.t. beslutninger og i diskussioner om vores fælles natur, og hvor særinteresser ofte har vundet over nødvendige naturhensyn og helhedssyn. \ \ Almindelige borgere bosat i regionen, har ikke i væsentlig grad haft muligheder for at blande sig, endsige få indflydelse i debatten om Vadehavet som nationalpark. I stedet har repræsentanter fra lokale interesseorganisationer, foreninger, lodsejere og små øsamfund været meget hørbare og højrøstede, og ofte skelet mere til særinteresser end et overordnet syn på Vadehavets fremtid. \ \ Men uanset dette, skal der skal ikke herske tvivl om, at rigtig mange fastboende borgere deler opfattelsen af at Vadehavet er aldeles unikt, og at der bør tages en overordnet politisk beslutning om at gøre hele området til nationalpark. \ 00000000000037a9 Vadehavet bør udpeges som nationalpark 13962 \N E. Pedersen \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14258 14256 \N \N 2006-09-19 21:00:07 1 14175 Efter at have fulgt debatten omkring Gudenåens passage ved Tangeværket i en del år er der mange spørgsmål, der trænger sig på. Ikke bare omkring natursyn, men også den politiske proces. \ \ For det første finder jeg det virkeligt underligt, at en reel naturgenopretningsløsning aldrig er blevet præsenteret? Det harmonerre i hvertfald ikke med et "noget for noget"-princip, som mange hylder! For det andet er det underligt, at vore folkevalgte udskyder en beslutning 5 år, når nu der er udarbejdet et beslutningsgrundlag samt en optimal løsning på de problemer kraftværket skaber? For det tredje er det tankevækkende, at en (kulturarvs)styrelse kan presses til et forsøg på, at træffe beslutninger de ikke har kompetence til? \ \ Hvis nogen kan give mig svar, så på forhånd tak.\ \ Med hensyn til Gudenåen, så kan der vist kun træffes en "rigtig" beslutning: At ligge den udenom den opdæmmede del af åen (også selvom det formentlig koster mere end en reel naturgenopretning), så er beboerne omkring søen også tilfredse. Jeg ved godt er der er et ønske om lokal opbakning til projektet, men hvis det skal falde på grund af Gudenaacentralens andelshavere og max. 10 ansatte - så tror jeg lige man skal definere, hvor lokal opbakningen skal være før noget kan gennemføres...\ \ Held og lykke med at skabe natur til fremtiden. 00000000000037b0.00000000000037b2 Underligt, at konsekvenserne af en naturgenopretning ikke er undersøgt? 13962 \N Karsten Olesen \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14264 14263 \N \N 2006-09-07 22:58:09 1 14175 Hej Sussi Neergaard\ \ Forskellen på Læsø og Åmosen er, at Læsø bliver ved med at være Læsø, hvis der ikke skabes ændringer. Man kan frit vælge at lade være, og det har man så gjort.\ \ I Åmosen er der under alle omstændigheder en ændring på vej. Tørven rådner så mosen bliver meget vådere end vi kender den i dag. Vi kan i realiteten kun vælge mellem forskellige våde scenarier. Vådgøring i dag uden værditab eller om nogle år med værditab. Dagens virkelighed er under alle omstændigheder tabt om nogle år.\ \ Er det en forglemmelse, at du endnu ikke har svaret mig ?\ Jeg spurgte dig om du mener det er rigtigt at :\ \ 1. Alt organisk materiale rådner væk over tid, hvis det er udsat for luft (ilt).\ 2. Handelsprisen for sump er lavere end for tørt land.\ \ Ja eller nej, hvor svært kan det være. Du plejer da ikke at være i bekneb for et svar.\ \ ???????\ \ Venlig hilsen\ \ Mikael Hansen\ 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8 2 spørgsmål - igen. 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14259 \N \N \N 2006-09-07 23:59:35 1 14175 Til Sussi Neergaard/Foreningen til bevarelse af naturen i den østlige del af Åmosen.\ \ Hvad er din/foreningens holdning til det forslag, der dukkede op sidst på mødet i Stenlille Hallen, hvor man foreslog at holde Garbølle Nørremose udenfor vandstandshævningen.\ \ Søren Harding\ Lokal beboer\ medlem af Dansk Ornitologisk Forening 00000000000037b3 Hvad er åmoseforeningens holdning 13962 \N Søren Harding \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14210 \N \N \N 2006-11-06 18:11:04 1 14175 Jeg syntes det er super godt der bliver bevilliget penge til at bevare naturområder, og etablere nye områder. Det er en investering for alle, og for fremtiden. Nu bor jeg meget tæt ved Felsted Kog, der er et EU habatitetsområde i Nissum Fjord. Der findes ikke mange steder som dette i hele Europa. Men der er ved at trække nogen meget sorte skyer over området.\ De er i 150 m højde, og kommer til at stå ca 800 m fra området. Nemlig, vindmøller.\ Der er ca 90 % af Ulfborgs befolkning der har protesteret, samt mange lodsejere.\ Ribe stift, Land og By, osv. Vindmøllemafiaen slår til igen, og denne gang med Connie Hedegaard som frontfigur.\ Alle protester bliver tromlet ned, fordi vi skal have miljørigtig energi. Dette er der heller ikke nogen som er uenig i. Vi har store arealer her i Vestjylland og der er masser af plads. Derfor syntes jeg ærligt talt ikke der er tale om meget naturbevarelse over Connie Hedegårds politik 0000000000003782 Naturhykleri 13962 \N Henrik Højmose \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14206 \N \N \N 2006-11-29 17:08:23 1 14175 I 2015 skal de danske vandløb og søer være i en god økologisk tilstand. Amternes analyser viser, at målsætningerne langfra kan nås. Politikerne snakker allerede om at udtage søerne. Der vil sikkert også blive en heftig diskussion om, hvad god økologisk tilstand indebære. Politikerne har indtil nu været forbløffende tavse, når snakker falder på vandrammedirektive. Eksperterne har beregnet, at de vil koste et sted imellem 8 og 16 milliader at få vandrammedirektivet gennemført. Connie Hedegaard har også talt om milliader, men hun har ikke været særlig konkret.Den ekstra miljømilliard skal hjælpe på problemet.Men de 558 millioner der gives til og med 2009 er unægtelig meget lidt, hvor er de resterende milliader henne.Oprindelig var det 750 millioner der skulle afsættes, men de blev så skåret ned til de 558. Det må være imellem 2009 og 2015, at de mange milliader bliver øremærket på finanslovene netop til direktivet. Men hvem tror på det ?, direktivet bliver kun en skygge af sig selv, totalt udvandet. Hvis man ikke når det optimale mål i 2015 kan man få en udsættelse til 2027. Det er en oplagt sovepude for politikerne. Personligt tror jeg ikke på nogen politisk velvilje til at tilføre vores fælles miljø de nødvendige milliader. Det er desværre heller ikke nogen folkesag, det ved de populistiske politikere også. 000000000000377e Vandrammedirektiv 13962 \N Bo K.Stephensen \N 2007-06-25 16:08:28 14173 \N \N 14215 \N \N \N 2006-10-20 22:00:37 1 14175 Godt brølt Løvinde!\ \ Hvor er det befriende, at læse et indlæg fra en (Sussi Neergaard), der virkelig har forstået hvad dagsordenen lyder på i Åmose-sagaen.\ \ Problemet er, som det så rigtigt er anført, nemlig at selvbestaltede smagsdommere, - læs Danmarks Naturfrednings Forening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet m.v. - påberåber sig, en, "de alene vide" - mening om hvad der er godt for naturen, under dække af at være i overensstemmelse med almenvældets interesser. Disse røde lejesvende er bare ikke en døjt interesseret i naturen, de er kun interesseret i at få magten, så de med love og bekendtgørelser i hånd kan ride deres egne egoistiske kæpheste. Den slags mennesker har sjældent ejendom selv. De har faktisk ingen interesse i det. De vil hellere magten, så de efter for-godt-befindende, kan råde og regere på andres ejendom.\ Hvad disse enkeltpersoner og såkaldte interesseorganisationer burde gøre er at tage et kursus i den danske grundlov. Her står der klart at ejendomsretten er ukrænkelig.\ \ Nu vil jeg på ingen måde forhindre tiltag som kan gøre tilstanden i Åmosen endnu bedre. Jeg mener blot, at det gøres bedst af lodsejerne i enigt fællesskab, - altså i privat regi. Lodsejerne har pengene og interessen også ud i fremtiden. Mangfoldigheden vil bliver meget større. Ligger man tingene ud i offentligt regi, får man gjort et stykke arbejde og det var så det. Hvem siger at der er midler til pleje af området i fremtiden.\ \ Skræksenariet er, at området bliver udnævnt til en såkaldt nationalpark efter amerikansk eller hollandsk forbillede. Der vil opstå skilteskove og udkigstårne så langt øjet rækker. Man vil bliver båret ud i naturen på lange gangbroer, - ingen mulighed for et få en våd sok. Naturen bliver som et guidet museum.\ \ En vandstandshævning på området vil faktuelt indebære følgende:\ \ Nogle dyrearter vil blive tilgodeset på bekostning af andre. Rørdrummen kommer måske, viben forsvinder, rørhøns og sivsanger kommer, kronvildt/råvildt forsvinder. Det skal dog anføres at stikmyg, regnklæg og mitter får særdeles gode betingelser. Plantemæssigt vil hele det oversvømmede lavvandede område hurtigt bliver fuldstændig indhyllet i tagrør, - en kedelig artsmæssigt fattig monokultur, som et ca 200 årigt naturligt indslag i naturens egen succession.\ \ En anden faktor der ikke har været bragt på banen, er den øgede kvælstofsforurening, som en vandstandshævning vil betyde. Vandet kommer nærmere de landbrugsområder der er i fuld N-gødskning. Det vil bevirke en større kvælstofudvaskning, hvis man ikke laver brede gødningsfrie zoner, som så igen vil udløse store erstatningskrav.\ \ Kommer kvælstoffet ud i vandmiljøet vil man opleve en enorm algeblomst. Disses henfald og død betyder iltsvind på bunden af de lavvandede områder. Der vil på sigt komme bundvendinger med efterfølgende stank af svovlbrinte. Snart vil man ikke vide om man befinder sig ved Åmosen eller Mariager Fjord. Af andre "gode" ting der vil opstå er botulisme der trives i de iltfrie omgivelser og som er uhyre dødbringende for ande- og svømmefugle.\ \ Nu er det jo ikke min mening, at male en vis herre på væggen, men jeg har for vane at kalde en spade for det den er. Så derfor, - lad lodsejerne i enighed bestemme hvad der skal ske i Åmosen og hold det offentlige og div. Sorrugat-naturforeninger udenfor indflydelse.\ \ Afslutningsvis vil jeg fremføre at skulle man endelig lave et tiltag der ville gavne området. Læg da vandløbene tilbage til deres oprindelige lejer, så klarer naturen resten.\ \ Skovfoged\ Mogens Borup\ Rørmosevej 2\ 4534 Hørve\ 0000000000003787 Den politiske kamp om Åmosen 13962 \N Mogens Borup \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14213 14212 \N \N 2006-10-30 16:29:41 1 14175 Tjaeh, et skattestop har jo konsekvenser, så du må bl.a. vælge ml. miljø og børnehaver.\ \ Men "spinnen" gik jo på effektivisering, så nu vil vi se færre problemer med forringelse af vandmiljøet(fordi der er færre ude og tjekke ;-)).\ \ Ligesom der også vil være mindre sort fisk på market efter "effektiviseringen" af Fiskerikontrollen til kun 3 steder (læs man sparer 45 årsstillinger i Fiskerikontrollen - altså findes der færre overtrædelser ;-)).\ \ Kim Holm Boesen 0000000000003784.0000000000003785 Spin 13962 \N Kim Holm Boesen \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14220 14218 \N \N 2006-10-30 12:57:14 1 14175 Til dem der ikke er interesseret i at se på den fascinerende nattehimmel, er det værd at nævne, at det ikke kun er os amatør astronomer, der vil have gavn af mindre lysforurening. Lysforurening indvirker på forskellige måder på vores helbred, og der hvor det står slemt til, kan resultatet blive bl.a. hovedpine, stress og muligvis også brystkræft. Dertil går lysforureningen ud over insekters evne til at navigere, søge føde og formere sig. Det går igen ud over bestøvning af blomster osv. Desuden er lysforurening naturligvis et enormt energispild. Læs evt. mere på \ http://en.wikipedia.org/wiki/Light_pollution 000000000000378a.000000000000378c Lysforurening 13962 \N Peder \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14262 \N \N \N 2006-09-07 21:55:11 1 14175 I disse tider snakkes der meget om natur. Natur forekommer at være tidens løsen, både for politikere og interesseorganisationer, det gyldne ord, der udløser penge fra de folkevalgte og "betalingsvillighed" fra dem, der stemmer på dem. \ Natur er et ord, der forfører, uanset sammenhængen det anvendes i.\ Ordet bruges, som om det er et entydigt og udiskuterbart begreb. Som om der kun er én forståelse af hvad "natur" er, og hvilken tilstand "naturen" skal bringes i.\ Men naturen er, og har altid været, dynamisk, i stadig udvikling og bestemt af de mennesker, der lever i den.\ Den natur, vi ser i Danmark, er et 100 % kulturelt fænomen, frembragt af danskernes brug gennem tusindvis af år, så når der snakkes "naturgenopretning", hvilket årtusinde skal vi så "genoprette" til? For 100 år siden? Før den sidste istid? Før Dalgas?\ Som lodsejer i Åmosen, et område under stadige angreb fra arkæologer og naturfascister, der mener netop deres definition af ordet "natur" er den eneste rigtige, og som, af arkæologiske årsager, ønsker at bringe naturen tilbage til den tilstand, den havde omkring Kristi fødsel, bliver det meget aktuelt at tage stilling til begrebet "natur". \ Åmosen blev foreslået, men ikke udvalgt, som Nationalparkprojekt. Alligevel fortsatte en selvbestaltet "styregruppe" deres planer om at sætte tusindvis af hektar under vand, imod lodsejernes ønsker og udenom de spilleregler der blev opstillet for Nationalparkprojekterne. Selv Miljøministeren besluttede at øremærke midler til, igen udenom de spilleregler der gælder for Nationalparkprojekterne, at lave tekniske forundersøgelser af en vandstandshævning i den østlige del af Åmosen, på trods af 123 lodsejeres underskrifter imod dette blev afleveret til Ministeren i oktober 2005. \ Lodsejerne mener nemlig ikke, der er noget galt med naturen i den østlige del af Åmosen. Vi synes, vi bor i et enestående naturområde. Vi, og folk der besøger os, er betagede af den smukke natur, roen, det rige dyreliv, den store variation af biotoper med en mosaik af vand, skov, eng og mark. Vi passer på vores natur, vi lever i og af den, vi frembringer den, vi plejer den året rundt og vi er stolte af den. Besøgende biologer kalder den et skatkammer, det vil tage år at få kortlagt biologisk, så rig er den.\ Alligevel er denne unikke natur tilsyneladende ikke god nok. Det er ikke den "rigtige" natur ifølge embedsværket i Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen samt selvbestaltede "styregrupper". De mener, at den "rigtige" natur er præcis den kulturtilstand, der sætter flest mulige køkkenmøddinger fra stenalderen under vand. Disse embedsværker mener, at de véd bedre, og at vi, der bor her, for nogles vedkommende i generationer, er så hjælpeløse og uansvarlige udi "rigtig" natur, at vi skal besnakkes, manipuleres og/eller tvinges til at afgive vore ejendomme og sættes udenfor indflydelse, med hensyn til hvad der skal ske med området. Enkelte af disse naturfascister mener endda, at vi har "pligt" til at gøre det frivilligt - i "Fællesskabets Interesse"!\ Vi kender "Fællesskabets Interesse" alt for godt herude i mosen. Da "Fællesskabets Interesse" dikterede tørv til opvarmning, lagde beboerne i Åmosen jord, liv og arbejdskraft til det hårde og beskidte arbejde, det var at skaffe energi til Fællesskabet. Da "Fællesskabet Interesse" krævede mere landbrugsjord, betalte beboerne i dyre domme for den dræning og vandløbsudretning, det krævede at skaffe landbrugsjord til Fællesskabet. Da "Fællesskabets Interesse" krævede lavbundsudpegninger for at opfylde Danmarks forpligtigelser i vandmiljøplanen, blev vore ejendomme pålagt så mange restriktioner, at vi ikke længere må plante et træ uden at søge om tilladelse. Nu kræver "Fællesskabets Interesse" tilsyneladende, at vi overlader vore ejendomme til arkæologerne og naturfascisterne..eller gør det?\ Er det i "Fællesskabets Interesse" at bruge miljøpenge til yderligere arkæologisk bevaring i et område, der allerede huser Danmarkshistoriens største arkæologiske fredning? \ Er det i "Fællesskabets Interesse" at staten sætter den private ejendomsret ud af funktion? \ Er det i "Fællesskabets Interesse" at området bliver pålagt yderligere restriktioner og bliver "forstyrrelsesfrie kerneområder" i store dele og naturtivoli i andre? \ Eller er det i orden at lodsejerne i Åmosen, for én gangs skyld, sætter det lokale fællesskabs interesser over embedsværkets og politikernes "visioner" om, hvad den "rigtige" natur er og bør indeholde?\ 00000000000037b6 Natursyn - et blændværk? I 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14268 14267 \N \N 2006-09-09 13:48:54 1 14175 Kære Sussi - Tak for dit konkrete spørgsmål. \ Jeg synes heller ikke, vi behøver holde "valgtaler" for hinanden mere.\ \ Relevansen af mine spørgsmål er, at:\ 1. Hvis dødt plantemateriale rådner over tid, vil al tørv i Åmosen over laveste sommergrundvandstand også forsvinde - om måske lang tid.\ Så kan vi dreje diskussionen hen på, om COWIrapporten har belyst dette godt nok.\ Det synes jeg nemlig ikke. Det var udenfor rapportens undersøgelse.\ Hvordan de "nye" søer og sumpe vil komme til at se ud, hvis vi vælger ikke at gøre noget. \ Dette vil jeg gerne have et kort over, lige så nøjagtigt som de 4 scenariekort. \ Hvor lang tid er "lang tid ? \ Har jeg ret, når jeg påstår 30 - 50 år ? \ Eller er tallet meget større/mindre ? \ Der må være viden om dette. Både fra udlandet og fra jyske ådale.\ Du har ganske ret i, at det er mere kompliceret end "min kompostbunke" - selv om det er samme proces.\ \ 2. Har vi først viden om dette, i stedet for den "tro" som alle melder ud med nu, så synes jeg også grundprisen på sump contra tør jord får relevans - for lodsejerne. \ Bliver der, på sigt, en værdiforringelse af ejendommen ? \ Kan hesten græsse på engen, eller blir den til rørskov ?\ \ Jeg har tidligere talt om, at jeg gerne vil arbejde for et Åmoseområde, hvor natur og kultur har det godt, samtidig med at levende mennesker kan bo og trives på de tørre dele af overfladen. \ Jeg har også vist en mulig vej med \ 1. Jordfordeling af erhvervslandbrugsjord, kompensation mm. \ 2. Oprettelse af frijord på de "nye" søbredder, hvor ny herlighedsværdi kan opstå for dem der mister sådan.\ Det samlede Åmoseareal vil blive større. \ Der SKAL/vil være plads til alle Åmosens forskellige værdier uden at nogen skal æde andre.\ \ Jeg mener, af et ærligt hjerte, at alle, også lodsejerne, på langt sigt er bedst tjent med scenarie 4. \ \ Jeg synes, det må være i lodsejernes interesse, at få et nøjagtigt kort over udviklingen i "nutids-scenariet". \ I samler vel også brænde til vinteren ? \ Selv om ingen tror helt på metrologernes forudsigelser om vejret i næste uge, ved alle, at det bliver koldere i januar ? \ Tørven rådner, men hvor hurtigt, og hvor dybt ?\ \ Derfor skuffer det mig også når samtalen går i sjofleri. \ Vi er alle passagerer på S/S Titanic.\ Der ER redningsbåde nok.\ Skal vi så skændes om det bedste bord i restauranten ?\ \ Med venlige hilsener fra\ Mikael Hansen\ \ 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8.00000000000037b9.00000000000037ba.00000000000037bb.00000000000037bc Relevans 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14269 14268 \N \N 2006-09-09 15:50:46 1 14175 Michael,- da du skulle forklare relevansen, forsvandt spørgsmålet!\ Nej, vi er ikke alle passagerer på Titanic. Kun lodsejerne i Åmosen risikerer at blive våde, du gør ikke!\ Det er netop fordi vi risikerer at blive våde, at vi siger "nej tak" til yderligere vandstandshævningsprojekter, vi har set hvad der skete med de forrige!\ Naturen er en dynamisk størrelse, i stadig forandring, i samspil med de mennesker der lever i- og af den. Der véd, om nogen, lodsejerne i Åmosen. Vi vil gerne bevare naturen, og dens dynamiske udvikling, istedet for at sætte naturen 2000 år tilbage, med lodsejerne som "rollespilsdeltagere" i et gigantisk frilandsmuseum!\ Har du læst Naturparkprojektets sammenfattende rapport? Har du set hvilken rolle de tiltænker lodsejerne i deres "naturtivoli"? Som udklædte kustoder, der sælger "åmosemjød" og "andre specialiteter" fra deres nedlagte landbrug, som de på grund af vandstandshævningen ikke længere kan leve af! De fremhæver at det eneste alternativ til deres naturtivoli, er en "forsumpning af visse landsbyer og bebyggelser" (side 29)! COWI kalder i Skov- og Naturstyrelsens projekt vore hjem og lokalområder for "et Klondyke" og beskylder os, over én kam, for at besidde ulovligt opførte bygninger!\ Det er muligt at vi er nogle sære størrelser herude i mosen, der foretrækker hinanden og den vidunderlige natur vi deler, frem for arkæologiske oversvømmelser og turister,- men det er altså os der ejer jorden, og vi har ikke lyst til at opgive vore ejendomme og, tilsyneladende også vore velbetalte jobs, for at deltage i udefra kommendes store visioner om turistmagneter der kan tjene penge til oplandet (åbenbart væsentligst Kalundborg) og eksperternes politiske korrekte natur.\ Åmosen må opføre sig som den vil og kan, både nu og i fremtiden. Vi lever med dens opførsel og udseende, som vi har gjort i årevis og, for nogles vedkommende, i generationer!\ I nogle områder vil det givetvis betyde at der bliver vådere, i andre at der bliver tørrer,nogle steder vil der springe skov, andre steder vil vi få afgræssede, lysåbne arealer, en mosaik af biotoper, bundet sammen af vand!\ Er det ikke præcis sådan biologerne gerne vil have det skal være? Jamen, så er der jo fuld overensstemmelse mellem biologerne og lodsejerne,- så lad da Miljøministeren bruge de mange hundrede millioner Åmoseprojektet vil koste på at bekæmpe iltsvind, partikelforurening, miner på Skallingen og hvad vi nu ellers kan finde på!\ Men der er måske andre dagsordner i Åmosen, end naturen? 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8.00000000000037b9.00000000000037ba.00000000000037bb.00000000000037bc.00000000000037bd Titanic 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14271 14270 \N \N 2006-09-10 11:21:32 1 14175 @Michael\ Drop den patroniserende tone og pladderromantikken,- den sender et utvetydeig signal om at din mangel på respekt for- og forståelse af lodsejerne er lige så afgrundsdyb som demonstreret i Naturparkprojektet og af COWI.\ Det er paradoksalt, bizart og mig en kilde til evig undren at alle I såkaldte "naturforkæmpere" og jeres grønne organisationer hele tiden vender tilbage til det penikunære tema, at det er jer ganske ubegribeligt at lodsejerne i Åmosen finder naturen vigtigere end penge. Det er tankevækkende at netop de grønne organisationer mener at penge da må være vigtigere, og at det er penge man skal lokke med, for at få de stædige lodsejere til at makke ret.\ Jeg vil citere en ældre lodsejer, der vel har skøder på sin ejendom i mosen 5-6 generationer tilbage, og hvis søn og barnebarn står klar til at videreføre generne i mosen;"Penge er da ligegyldige, så længe man ikke sulter, men mosen kan jeg aldrig få tilbage"!\ En anden lodsejer, konventionel landmand, har afslået at forhandle om kompensation og erstatningsjord, han vil beholde præcis de marker han har, fordi "det er de smukkeste marker i Danmark, det er en glæde og fornøjelse at passe dem, dem vil jeg ikke bytte for en flad mark, selvom den har bedre bonitet". Jeg mødte ham forleden, da han var på vej ud i mosen med foderkorn til de vilde hønsefugle, ikke fordi han går på jagt, eller der overhovedet drives jagt på hans jord, men fordi han godt kan lide at kigge på fuglene og de andre dyr, når han kører og passer sine marker.\ En gammel kone, der har tilbragt hele sit liv herude, siger "De forstår det simpelthen ikke. De forstår ikke at uanset hvor dårlig ens dag har været, så er det hele glemt efter en tur ud i mosen".\ En anden lodsejer, der har boet det meste af sit liv herude, sad på min teresse og fik en kop aftenkaffe da sommeren var på sit højeste. Vi sad og kiggede ud over markerne, og snakkede om at den fastboende rå, som vi sad og kiggede på, igen i år havde lagt 2 lam og så udbrýder han "Jaaaa, smukkere plet end vores mose findes nok ikke i hele verden".\ Jeg må, efter mine samtaler og "dialoger" med medlemmer og formænd i alle disse grønne organisationer, følgegrupper, styregrupper m.v. give mine naboer ret,- de forstår os simpelthen ikke!\ Vi bor hvor vi bor, ikke af nød men fordi vi trives her og fordi vi vil det liv, på godt og ondt, der følger med at bo i mosen.\ Uanset hvad I lokker og truer med, er intet af det værd at tænke på, sålænge det indebærer at vi skal opgive den livsform vi har valgt. En generel vandstandshævning er en trussel mod denne livsform, og derfor siger vi nej,- uanset om I, på sædvanlig bedrevidende og formynderisk facon, "oprigtigt mener at det vil være det bedste for lodsejerne".\ Michael, lodsejerne i Åmosen er alle voksne mennesker, der fuldt ud er i stand til selv at bestemme hvad der er bedst for dem. 3/4 af disse voksne mennesker vil ikke have jeres projekter om vandstandshævning. Vi er rasende over jeres arrogance og jeres nedladenhed, og for hver gang vi bliver konfronteret med dem, vokser modstanden mod jeres forsøg på overgreb på naturen og menneskene i Åmosen.\ At du kan se nogen som helst antydning af enighed mellem os, fatter jeg simpelthen ikke, det er bare endnu et eksempel på hvor lidt I hører på os i jeres såkaldte "dialoger" med os! 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8.00000000000037b9.00000000000037ba.00000000000037bb.00000000000037bc.00000000000037bd.00000000000037be.00000000000037bf Penge!!! 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14272 \N \N \N 2006-09-07 19:35:57 1 14175 Et lille indspark i debatten om fremtidens natur og prioriteringen af denne.\ \ Natur er noget underligt noget. Bedst som man tror man har den, bliver den til noget andet og så begynder det at koste penge man ikke har og mandskab man ikke råder over og viden man ikke besidder.\ Tilskud forsvinder eller man finder en milliard Og så bliver naturen til noget andet natur. \ Når jeg ser det lidt fra oven er der faktisk kun en instans der altid har givet mig valuta for pengene og det er statsskovvæsenet. \ De besidder en evne der er meget sjælden nu om stunder, de har tid til at vente. \ I naturen er det vigtigt at man har tid til at vente. Der ligger en lang tradition bag hver skovarbejder, skovfoged eller skovridder der arbejder, på den ene eller anden måde, med den danske natur. \ Denne tradition kan man styrke ved at tilføre Skov og naturstyrelsen flere penge, de har tidligere vist, at de kan få noget smukt ud af dem.Med venlig hilsen Ulrik Heimann\ 00000000000037c0 Når jeg ser det lidt fra oven 13962 \N Ulrik Heimann \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14227 \N \N \N 2006-10-11 21:26:13 1 14175 Det er med stor interesse, at jeg, fra sidelinien, har fulgt Skov- og Naturstyrelsens "naturgenopretningsprojekt" i Åmosen. Når jeg skriver sidelinien, skal det tages helt bogstaveligt, idet jeg bor præcis 2 meter fra grænsen for projektområdet i Garbølle Nørremose. Min matrikel grænser på 2 sider op til grøfter, der fungerer som tilløbskanaler til Sandlyng Å. Hvis den gennemsnitlige vandstand hæves 2-3 meter i Åmose Å, som projektet stiler mod, mener jeg, at min jord bliver påvirket med oversvømmelse. \ Trods det er jeg på intet tidspunkt blevet kontaktet af projektlederne bag projektet. \ Når man bor i området, er der mange ting i COWI's rapport, der er svære at få til at passe. Således er der på nuværende tidspunkt langt mere vand og der er langt flere dyre- og plantearter, end det fremgår af rapporten. COWI har ved deres fremlægning af rapporten til flere beboermøder lavet alvorlige fejl. Således blev der ved et møde påvist, at der faktisk eksisterer flere huse i projektområdet, end man vidste hos COWI. Ved et andet møde var repræsentanten for COWI helt uvidende om, hvor området Garbølle Nørremose lå, det til trods for han sagde, at COWI havde brugt 3 uger på at arbejde med netop det område. Når man således som beboer opdager væsentlige fejl i den rapport, der skal danne udgangspunkt for hvilke beslutninger, der skal tages om ens jord og ejendom, er det klart, at man bliver noget skeptisk. \ COWI er af beboerne blevet spurgt, om der er fejl i rapporten, hvilket de har benægtet. Fra COWI's side hævder man, at rapporten er kvalitetssikret. Af hvem? Af COWI selv ifølge seniorkonsulent Henrik Lynghus! \ Hvis man fra Miljøministerens side ønsker beboerinddragelse og -indflydelse, er det nødvendigt at beboerne har tillid til den tilgrundliggende rapport. Når der således er rejst tvivl om flere faktuelle ting, som fx den nuværende vandstand, bør man, for at sikre en ordentlig demokratisk proces, give beboerne mulighed for en uvildig gennemgang af rapporten, udført af fagfolk. Hvorfor har Miljøministeren ikke været parat til det?\ Vi er mange beboere lige uden for projektområdet, som allerede nu har store problemer med vandstanden om vinteren. Hvis man, som projektet fremstår nu, sløjfer dræn og afvandingskanaler, hvad skal der så ske med alle os, der bor lige uden for det område, som man har defineret ved skrivebordet og ved lasermålinger på et tidspunkt, som umuliggjorde nøjagtige målinger af vandstanden i området?\ Når jeg som beboer i området, men åbenbart ikke lodsejer i projektet, oplever denne udemokratiske proces, spørger jeg; hvor er min retssikkerhed? \ Hvad sker der, hvis min grund bliver oversvømmet? \ Har jeg mulighed for erstatning? Og vil det foregå som nu, hvor det er beboeren der skal bevise rapportens faktuelle fejl. \ Skal jeg kunne bevise, at vandløbene ikke er blevet oprenset ordentligt eller at vandet i køkkenet skyldes en vandstandshævning i Åmose Å, 2 km. borte? \ Jeg mener, at Skov- og Naturstyrelsen, hjulpet af COWI's bestillingsrapport, er godt på vej til at producere helt uoverskuelige problemer for rigtig mange mennesker i Åmosen. Hvis man spørger beboerne i området, så vil de IKKE have en vandstandshævning. Hvorfor bliver man ved med at fremsætte et projekt, man véd beboerne er imod? Hvorfor har man ikke udarbejdet scenarier, som beboerne kan gå ind for? Hvorfor skal man oversvømme næsten 2000 hektar, for at bevare kulturarven på 230 allerede fredede hektar? Hvorfor har man ikke udarbejdet scenarier for at bevare kulturarven der, uden en generel vandstandshævning til stor gene for naturen og beboerne?\ \ Med venlig hilsen\ Louise Christensen 0000000000003793 Åmosen fra sidelinien 13962 \N Louise Christensen \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14223 14222 \N \N 2006-10-23 09:37:59 1 14175 Landdistriktsprogrammet er til befolkningen bosat i landditstrikter, ikke til landmændene! \ \ Man skulle mene at landmændene får mere end nok støttepenge af staten, det kan ikke være rimeligt at de også skal have deres store griske hænder ned i posen med udviklingspenge til landdistrikterne.\ \ Nej, i stedet så bør støtten til intensivt landbrug skæres ned og de penge der her spares, bør gå til økologisk afgræsning af overdrev, enge osv. \ \ Det er ganske enkelt forkasteligt at landbruget modtager over halvdelen af EU-budgettet, så det kan under ingen omstændigheder passe at de skal have endnu flere penge. Landdistriktspuljen skal gå til en udvikling af andre erhverv end primær erhverv i landdistrikterne således at Danmark kan holde liv i udviklingen. \ \ Landbruget i Danmark er under alle omstændigheder et dødsdømt erhverv, det er kun et spørgsmål om tid før globalisering, miljø- og befolkningskrav afliver landbruget i Danmark. Udviklingen er uundgåelig, så hvorfor bekæmpe den? I stedet skal vi imødekomme udviklingen, således at fremtiden kan planlægges og forventes og ikke overrumpler Danmark. 000000000000378e.000000000000378f Landdistriktsprogrammet er IKKE til landmænd 13962 \N Maria \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14225 \N \N \N 2006-10-13 11:49:38 1 14175 Der snakkes meget om at skabe mere natur i DK. Vi har masser af natur, men natur, som er skabt at fortidens landbrugsdrift og natur, som kræver pleje. \ Sørg for at afsætte penge til denne, i dag mange steder manglende, pleje. Og læg ikke dette i hænderne på Fødevareministeriet, som det sker i dag.\ Nyskabt natur skal have mange år til at udvikle sig til værdifuld natur. Og det sker måske aldrig. Natur er ikke bare noget man "laver". Naturlige biotoper, har udviklet sig over århundreder, og man kan ikke forvente at se en effekt i løbet af en regeringsperiode.\ Pleje af i forvejen værdifuld natur, giver en effekt hurtigere, men mere vigtigt, den bevarer noget, som ellers vil gå tabt.\ Ting tager tid, og naturbevarelse tager meget tid og tålmodighed, noget som er en mangelvare i dagens Danmark. 0000000000003791 Pas på den natur vi har 13962 \N Hanne Tindal Madsen \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14228 \N \N \N 2006-10-08 22:29:10 1 14175 Jeg ønsker at deltage i denne spændende debat, med et kort indlæg der drejer sig om det vigtige i at bevare og udvikle befolkningens mulighed for at bruge "naturen" i det daglige. Set i lyset af nutidens menneskers sundhedsproblemer p.g.a. bl.a. for lidt motion vil jeg gerne opfordre til at landmændene, som varetager så stor en del af landets jorder, giver os uden en traktor og skøde mulighed for at komme ud imellem de smukke marker og enge 1 time om dagen. På gåben med hunden eller barnevognen, på cykel eller f.eks. til hest. Glæden og forståelsen for naturen (samt livsglæden) styrkes af hyppige ture i naturen. Imidlertid findes der snart ikke en markvej at gå på, men man må gøre en større forestilling ud af det, og sætte sig i bilen og køre til den nærmeste skov, bypark eller kommende naturpark. Alternativet bliver at gå langs hoved og biveje med biler susende forbi med 90 kilometer i timen. Og det er hverken sjovt med en barnevogn eller til hest. Mange familier har ikke i det daglige tid til at stable børn osv. i bilen og køre i hele og halve timer for at komme til et sted hvor man kan gå en lille tur og få lidt frisk luft efter arbejde. \ Mange mindre provinsbyer har ikke større parker, hvor man kan få sig en længere gåtur. Hvis der ikke fastholdes og skabes gode forbindelsesveje på tværs af trafikårerne og ud imellem markerne (som der jo er flere af end skovene og søområder), ja så ender det med, at folk på landet/i provinserne må flytte til de store byer for at komme "ud i naturen" i hverdagen, og det er da paradoksalt...\ Det er vigtigt, at vi bevarer de større sammenhængende specielle naturarealer vi har tilbage via oprettelsen af naturparker. 0000000000003794 Befolkningssundhed og natur 13962 \N Karen Luise Høgsbro \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14240 14239 \N \N 2006-09-29 09:25:02 1 14175 Kære Henning Fought,\ Det er med stor fornøjelse jeg konstaterer at du, formanden for styregruppen i naturparkprojektet, som den første ikke-lodsejer i Åmosen, har indset at hvis naturen skal udvikles og bevares i den østlige del af Åmosen, skal det være på lodsejernes betingelser og efter lodsejernes ønsker. Din fremhævelse af netop Garbølle Nørremose som den ønskede tilstand og det fredede område Kongemosen som skrækscenariet, illustrerer på glimrende vis Foreningen til bevarelse af naturen i den østlige del af Åmosen's pointe; hvor lodsejerne alene bestemmer, udvikler naturen sig, stille og roligt, til et vidunderligt område for planter og dyr, mens områder der "naturgenoprettes" af staten, gennem Skov- og Naturstyrelsen, henfalder i tilgroning af tidsler, brændenælder, pil og bjørneklo. Jeg tillader mig at citere dig, eftersom jeg ikke kan skrive det bedre selv; "Her [i Garbølle Nørremose] har naturen har fået lov til at vende tilbage. I dette område er der faktisk vådt nok. Her finder vi græsklædte engstræk imellem skovpartier med et alsidigt dyreliv og planteliv. Dette til forskel fra den skov af brændenælder og overgroning med bynke, der møder øjet i den centrale del af østlige Åmose [Skov- og Naturstyrelsens Kongemosefredning], hvor den meget forsigtige vådgøring, der skulle komme i det fredede område, aldrig er lykkedes helt."\ Din overskrift "Åmosens natur tilhører os alle" må jeg dog tage afstand fra. Naturen på den jord staten ejer, tilhører os alle. Staten ejer ingen jord i den østlige del af Åmosen, så Åmosen natur tilhører de der har købt og betalt den, samt passet og plejet den i årevis, længe før du og de grønne organisationer udviste nogen som helst interesse for den. I det henseende adskiller naturen i Åmosen sig ikke fra naturen i din baghave, som du vel vil give mig ret i ikke "tilhører os alle"?\ Åmosen er min baghave, og hvis du og staten ønsker at naturen i den østlige del af Åmosen skal "tilhøre os alle", må du og staten, ligesom lodsejerne i Åmosen har gjort, købe ejendommene på markedsvilkår når de er til salg, i stedet for at prøve at nationalisere dem med metoder der synes inspireret af Mugabe.\ Forskellen på din og min baghave er dog at min baghave, så længe den ikke er en del af ét af "naturgenopretningsprojekterne" er omfattet af lovgivningen om retten til at færdes i det åbne land, og at alle mennesker derfor har adgang til at færdes i området, dels på de mange private fællesveje og dels ad stier og spor samt på de udyrkede bræmmer langs åer og søer. Det skal ingen spørge om lov til, og alle er velkomne i den storslåede natur i den smukke Åmose.\ Hvis "naturgenopretningsprojekterne" bliver gennemført, forsvinder denne ret, idet store dele af området så vil blive "jagt- og forstyrrelsesfrit kerneområde" som kun "eliten"; de rigtige medlemmer af de rigtige foreninger, må færdes i,- de almindelige, dødelige bliver henvist til at kigge på naturen i Åmosen fra tårne gennem kikkerter! Det er måske derfor så mange fremtrædende medlemmer af "grønne organisationer" agiterer så ivrigt for disse projekter, der vil gøre netop dem til de eneste der må færdes i området? \ Du slutter dit indlæg med at skrive at du og styregruppen i naturparkprojektet gerne vil medvirke til arbejdet i Åmosen, "i forståelse med lodsejere og naturen selv". Foreningen til bevarelse af naturen i den østlige del af Åmosen glæder sig derfor til at se et udspil fra styregruppen om reel naturbevarelse og -forbedring, der tager udgangspunkt i at ¾ af lodsejerne ikke ønsker en generel vandstandshævning,- I kunne måske tage udgangspunkt i de forslag Foreningen kom med i februar 2006?\ Med venlig hilsen\ Sussi Neergaard\ Næstformand\ Foreningen til bevarelse af naturen i den østlige del af Åmosen \ 000000000000379f.00000000000037a0 Vi glæder os! 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14287 14279 \N \N 2006-09-07 00:39:18 1 14175 Jeg har hørt det før - fra nogen der kalder sig Kalundborg Natur\ Først postulerer man at de mange lodsejere der af forskellige grunde er kritiske over for projektet kun udgør ca. 20, hvorefter man selv underskriver sig på vegne af 5-6 organisationer, Danmarks befolkning eller 5 millioner danskere. Det ville være bedre med nogle saglige argumenter. Det minder mig forfærdelig meget om DKP´s måde at lave politik på for 25 år siden. Man puster sig op og siger VI om sig selv. Jeg svarede på et tilsvarende indlæg fra Sten Flex i Venstrebladet. Jeg tillader mig at gentage mit indlæg på Kalundborg Natur´s hjemmeside her:\ Jeg har med interesse læst Sten Flex indlæg i Venstrebladet 1/9-2006. \ \ Jeg skal derfor venligst udbede mig kopi af vedtægter for Kalundborg Natur, samt referat af generalforsamling, eller bestyrelsesreferat, hvoraf det fremgår at Sten Flex er bemyndiget til at udtale sig på vegne af Kalundborg Natur. \ \ Nedenfor er en kopi af indlægget fra Sten Flex. \ \ Men først et par kommentarer fra mig selv, der er repræsentant for sommerhus og frijordejere i følgegruppen. \ \ På vegne af sommerhusejerne kan jeg blot sige at det ville være ønskeligt at man i sine indlæg forsøger at bevare sagligheden. Der var mange deltagere til møde. Ca 250, og heraf mindst 80 lodsejere og nogle med pårørende. \ \ Set fra en kommunikationsfaglig synsvinkel svækker det tilliden til fremtidige udtalelser fra Sten Flex at han bevidst forsøger at fremstille virkeligheden anderledes end den er. Hensigten helliger aldrig midlerne, og jeg vil opfordre Kalundborg Natur til at finde ud af hvem der kan udtale sig på foreningens vegne. \ \ Som sommerhusejer i det berørte område, skal jeg herved invitere medlemmer af Kalundborg Natur på en rundvisning i Garbølle Nørremose så i ved selvsyn kan opleve en naturperle med masser af rødlistet natur. I kan bare skrive til mig når I har en dato, så skal jeg forsøge at vise jer rundt. \ \ Garbølle Nørremose har i forvejen en vandstand (grav et hul på 50 cm og der er vand !) der overflødiggør vandstandshævning, hvilket er bekræftet af Cowi´s flyscanninger og undersøgelser i øvrigt. Der er masser af små og store vandhuller som er §3 beskyttet. Styregruppen har på det sidste møde med lodsejerne selv spillet ud med at konklusionen på undersøgelserne peger på at Garbølle Nørremose skal udgå af vandstandshævningen. \ \ Som sommerhusejer har jeg desværre oplevet at projektet Naturpark Åmosen Tissø, med borgmester Henning Fougt, Hvidebæk i spidsen har postuleret at man har involveret lodsejerne i debatten inden man indsendte forslaget om naturpark sidste år. Virkeligheden var at man ikke havde inviteret sommerhus og frijordsejere i Garbølle Nørremose, fordi man ifølge sekretariatet (Claus Helvigh Owesen) ikke kunne finde adresser på ejerne. Og det hører med til historien, at området ikke modtager ugeaviser m.v. så der er heller ikke mulighed for at se annoncerne hvis der har været sådanne nogle. \ Når man oplever den form for amatøragtig fremfærd, så skaber det en modstand blandt mange. \ Men vi får jo vores opkrævning af ejendomsskat m.v. og projektet var støttet af amtet så det holder ikke at man ikke kunne finde ejernes adresser. Så der er en god grund til at folk i området stejler mod den enevældige, hen over hovedet fremfærd som man har oplevet. \ \ De vigtigste ressourcer for naturbevarelse, er de mennesker der i forvejen kender området og gennem lang tid har undgået at spolere det - dette er tilfældet i Garbølle Nørremose. \ \ En dialog mellem progressive kræfter er nødvendig, men hvis det bare handler om at lave et turistmekka der kan øget Kalundborgs indtægtsgrundlag så tror jeg vi melder pas. Det har ikke noget med naturbevarelse at gøre. \ \ Der er ingen adgang forbudt skilte i vores område og det ville være fremmende for dialogen hvis folk bevægede sig lidt rundt i området og fik indsigt i hvad det drejer sig om inden man bakker bevidstløst op om Henning Fougt m.fl. \ \ \ \ \ --------------------------- \ Indlæg fra Sten Flex \ ---------------------------- \ 20 mindre lodsejere forsøger at sætte resten af Danmark skakmat \ \ Lodsejere i den østlige Åmose gør, hvad de kan for via pressen og på et borgermøde at spænde ben for resten af den danske befolknings ønsker om at bevare et af de sidste store naturområder på Sjælland. \ \ Danmarks befolkning ønsker generelt den danske natur bevaret eller reetableret blandt andet ved oprettelsen af naturparker og fredede områder, hvor fortidens uheldige indgriben i blandt andet 60'erne har resulteret i ødelæggelse af store vådområder som engene og højmoserne i netop Åmosen. \ \ Fejltagelserne gennem tiderne er mange såsom udretningen af Skjern Å, inddæmningen af Saltbæk Vig, afsnøring af vigene i Limfjorden. Hver gang er det et mindretal af de lokalboende, der har trumfet deres vilje igennem med slet skjult ønske om hurtigt tjente penge på naturens bekostning. \ \ Den danske befolkning har været vidne til kortsigtede og forkerte beslutninger, som alle senere har kostet samme danske befolkning millioner af kroner i genopretning. \ \ Åmosen er det største sammenhængende stykke natur på Sjælland, som nu hurtigt er ved at gå til grunde, fordi vi i 60'erne tillod dræning af området og dermed tillod overgreb mod naturen. Politikerne lyttede dengang til mindretallet, som af personlige gode grunde havde andre ønsker end flertallet. \ \ Nu må den naturelskende danske befolkning råbe lokal- og landspolitikerne op med krav om, at de sidste rester af vores natur bliver behandlet ordentligt, så mangfoldighedens flora og fauna reddes eller kommer igen og herefter bevares for eftertiden. Endog med den ikke ringe sideeffekt, at vores helt unikk.e kulturarv gennem 6000 år, som ligger gemt i Åmosens dyb, bevares for eftertidens generationer at studere og overlades til senere forbedrede arkæologiske metoder. \ \ Åmosen skal vådgøres nu og i fremtiden sikres bevarelse, således at landskabet igen bliver afvekslende, broget og mangeartet, og så de oprindelige højmoser med deres særegne dyr og planter bevares for vore efterkommere. \ \ Åmosens cirka 20 negative lodsejere, som deltog i borgermøde i Stenlille den 22. august skal ikke stille sig i vejen for resten af det naturelskende Danmark. De skal behandles med respekt, ja, og kompenseres rimeligt for eventuelle skader, men de skal ikke have lov til at sætte resten af befolkningen skakmat med deres kortsynede og egoistiske holdninger. Her må almenvældet råde. \ \ \ \ Steen Flex \ \ Nøkkentved 21 \ \ Mørkøv \ \ på vegne af Kalundborg Natur: \ \ lokalafdelingerne fra \ \ Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborgegnens Jagtforening, Bygningskultur Kalundborg, \ \ By & Land samt Dansk Vandrelaug \ \ \ \ \ 00000000000037c7.00000000000037cf 2 sekunders overvejelser om en demagog 13962 \N Henrik Bundgaard \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 89861 \N \N \N 2007-07-26 13:18:09 1 85181 Jeg er sikker på, at hvis det skal lykkes og få bragt antallet af Iberiske snegle ned, skal man gå sammen med naboerne om bekæmpelse. \ Her er de "flyers" som findes på hjemmesiden www.sns.dk, en god måde og få naboerne i tale om problemet. \ Er der gode forslag vil vi gerne hører om dem, så deltag i debatten. 0000000000015f05 Fælles indsats 693 telr@fredericiakom.dk Lars Rosager \N 2007-07-26 13:18:09 23 \N \N 14288 14286 \N \N 2006-09-07 02:09:18 1 14175 Kære Sussi Neergaard\ \ Du kører debatten ud af en tangent om hvem der har hvor mange mennesker bag sig. Kan du huske Niels Hausgaards vise om "de fleste og de bedste" ? Den er god at nynne nogen gange - for alle parter !\ \ Du går i debat med mig på grund af mit indlæg "Åmosen bliver alligevel våd". For at finde sandhedsværdien bag mine udsagn er det uvæsentligt om du har 5mio. underskrivere eller ingen. \ \ Jeg siger, at Åmosen under alle omstændigheder bliver våd. Jeg argumenterer, at det er en naturlov. Min pointe er, at vi kan vådgøre nu med gevinst for alle, eller blive vådgjorte om nogle år med tab for alle. Jeg har forstået du er uenig, men for at jeg kan forstå hvorfor, skylder du mig stadig en klar stillingtagen til følgende to påstande.\ \ 1.\ Alt organisk materiale rådner væk over tid, hvis det er udsat for luft (ilt).\ 2.\ Handelsprisen for sump er lavere end for tørt land.\ \ Før jeg har klarhed over om du accepterer dette eller ej, forekommer det mig uden værdi at vi diskuterer mine konklusioner. Det bliver parallelsnak. \ \ Dine historier om folk, åbenbart fra COWI, DN eller miljøministeriet, der render rundt som "tatoverede, oksehudsbeklædte, cykelkædesvingende udskud" og truer dig og dine venner får mig til at føle jeg spilder min tid. Om så virkelig skulle være, tror jeg dig klog nok til at engagere både politi og Ekstrablad. Jeg vil meget gerne føre samtale med dig, men på et sagligt grundlag. \ \ Jeg håber på to klare svar på to klare spørgsmål.\ \ Med venlig hilsen \ Mikael Hansen\ 00000000000037c7.00000000000037c9.00000000000037cc.00000000000037cd.00000000000037ce.00000000000037d0 2 spørgsmål til Sussi N 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14284 14281 \N \N 2006-09-05 18:17:39 1 14175 Kære Michael Hansen,\ Først og fremmest ville det klæde debattørene at de præsenterer sig ved de interesseorganisationer de repræsentere.denne undladelse alene giver mistanke om manipulationsforsøg.\ Dernæst har Dalgas4ever jo ret.du skriver at der er 20 lodsejere der "stritter imod", det passer jo ikke, det ved du jo godt! 84 ud af 113, næsten 75 %, af lodsejerne er imod denne vandstandshævning.det burde sige ethvert demokratisk menneske noget,- men du er måske ikke et demokratisk menneske?\ Når jeg mener at du og dine medformænd i DN manipulerer, er det i bund og grund fordi jeg er et godhjertet og generøst menneske,- alternativet er jo at I er lodret ubegavede!\ Personligt bor jeg på en ejendom, midt ude i Åmosen, der er opført længe før der blev tænkt på tørvegravning og dræning. Mon ikke min ejendom, hvis jorden virkelig havde sat sig 2 meter i de sidste 50-60 år, ville være faldet sammen for længst? Tror du NVE's højspændingsmaster ville stå så lodret og strunkt tværs gennem hele Åmosen, hvis jorden havde sat sig 2 meter?\ Og hvad siger "eksperterne" når man forholder dem ovenstående? Tjohhh.de siger, fårede, "øhhh, bøhhh, nåh, ja, den har måske ikke sat sig 2 meter over det hele.nogen steder har den faktisk slet ikke sat sig, øhhh"! Besynderligt, at det lige netop er under og omkring huse og højspændingsmaster den slet ikke har sat sig, ikke?\ Hvordan forklarer de at COWI's laserscanning faktisk viser at jorden har hævet sig de seneste år? "Øhhh, bøhhh.det må være et udslag af tilfældigheder"!\ DN's repræsentanter plejer ellers ikke at være så "ekspert"- og autoritetstro,- det er I f.eks. ikke når det handler om motorveje i Gudenådalen!\ Hvorfor befatter DN sig ikke med reel naturgenopretning? Hvorfor er der ingen snak om at genslynge Åmose Å? Om at fjerne den kilometer betonrør som Åmose Å er lagt i, i den vestlige del af Åmosen? Om at pleje og vedligeholde de 230 hektar som allerede er Danmarkshistoriens største arkæologiske fredning, og som ligger, forsømt og misligeholdt gennem 13 år, lige midt i mosen? Om at pleje og vedligeholde delscenariet Hesselbjerg Mose som blev udsat for ekspropriering og vandstandshævning for få år siden og nu gror til i pil og bjørneklo? Om at nedgrave kablerne og fjerne de højspændingsmaster der strækker sig som en gigantisk øjebæ tværs igennem hele mosen?\ Er virkeligheden at DN gerne vil have nyt, men, som et forkælet barn, ikke gider lege mere, når det nye først er erhvervet? En ejendom i mit nabolag, ejet af DN, peger i den retning.den bliver heller ikke vedligeholdt, men gror til i Rosa Rugusa til stor gene for alle der færdes i området, og ikke kan gå på den vej DN, ifølge loven, skulle holde fri til færdsel!\ Michael, du skulle prøve at tage ud i Åmosen en dag. Tag ud og kig på Kongemosen, Danmarks største arkæologiske fredning nogensinde, som staten "vedligeholder" og gå så lidt rundt på det kæmpe netværk af private fællesveje med offentlig adgang, der er herude, og kig på de områder vi, lodsejerne, hæger om året rundt, år ind og år ud. Nyd det store og varierede dyreliv, roen og stilheden, som er så sjælden i Danmark Sammenlign de to scenarier og se om ikke du finder dig selv enig med lodsejerne i at det værste der kan ske for naturen i Åmosen, er at den private ejendomsret bliver seponeret og staten overtager ansvaret for driften og plejen, som det er sket i Kongemosen!\ Vi vil ikke have erstatning, vi vil ikke have kompensation, vi kan, som frijordsejere, ikke få erstatningsjord, vi vil bare have den ejendom vi har købt og betalt for, med den natur vi finder helt unik og ganske vidunderlig, og som, for mindst 75 % af lodsejernes vedkommende, er grunden til vi har valgt at bosætte os lige netop her.\ Jeg håber vi ses herude, så skal jeg vise dig hvor rørhøgen yngler, hvor duehøgen har spiseplads, hvor skovmåren holder til, hvor der er 1000 frøer pr. kvadratmeter i august, hvor hugormene soler sig, hvor den røde glente laver luftakrobatik i sin fouragering, hvor den efterhånden store, frivilligt lokalfredede bestand af kronhjorte æder vore afgrøder og meget andet. \ Sådan er der nemlig i "min" Åmose, så længe vandstanden ikke bliver hævet!\ Med venlig hilsen\ Sussi Neergaard\ Næstformand\ Foreningen til bevarelse af naturen i den østlige del af Åmosen\ 00000000000037c7.00000000000037c9.00000000000037cc Hvad Fatter siger... 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14298 14297 \N \N 2006-09-02 21:04:46 1 14175 jagt skal forbydes! 00000000000037d9.00000000000037da anskydninger! 13962 \N , \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 52913 18744 \N \N 2007-07-12 11:30:08 1 18482 Jeg vil gerne følge Sørens indlæg op. Jeg har som almindelig interesseret borger også deltaget i pilotprojekt Nationalpark MØN i et par år!! Og vil selvfølgelig gerne kende kriterierne for fravælgelsen af mulighederne for at koble og lave korridor mellem Klinteområdet og Hegnede Nyord ditto. For mig at se oplagte nationalparkområder forudsat at man vil leve op til de internationale regler for def. af en nationalpark og betale hvad det koster til dem det kommer til at berøre. Men hvad var begurndelserne for fravælgelsen af MØN nogle få jordbesidderes modstand? Venlig hilsen Benny Rasmussen Agenda 21 NGO MØN 0000000000004938.000000000000ceb1 hvad med de øvrige pilotprojektområder?? 13962 benny@tvaersam.dk Benny Rasmussen \N  2007-07-12 11:30:08 23 \N \N 14229 14228 \N \N 2006-10-23 09:09:42 1 14175 Det er korrekt at der er et stort behov for stier i det åbne land. Det virker urimeligt at størstedelen af den danske befolkning ikke kan bevæge sig rundt i landskabet uden at frygte vrede landmænd. \ \ Der er behov for at befolkningen kan bruge naturen og landskabet til at afstresse fra en travl hverdag, lære børnene om vigtigheden af naturbeskyttelse, opnå en kraftigt tiltrængt motion og nyde landskabets stilhed på cykel, til fods eller til hest. \ \ Nydelsen af naturen har en større værdi for samfundet som helhed, end den ekstra meter korn langs skellet i marken. Læhegn langs markskel burde fungere som grønne korridorer mellem større naturområder og som stisystemer for offentligheden. \ \ Landskabet er for hele den danske befolkning og stisystemer i det åbne land kan medvirke til at skabe en større forståelse for naturbeskyttelse, forbedre lokal og national turisme, øge motionsmuligheder og nedsætte stress og dermed forhindre sygdom, samt forbedre børns udvikling.\ \ Stisystemer i forbindelse med landsbyer, skove og naturområder som skaber sammenhængende friluftsmuligheder i det åbne land er yderst tiltrængt, og bør prioriteres højt i den fremtidige kommunale planlægning af det åbne land. 0000000000003794.0000000000003795 Bedre friluftsmuligheder i det åbne land 13962 \N Maria \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14230 14228 \N \N 2006-10-27 12:30:50 1 14175 Som spejder lærte vi at vi ikke måtte gå i de såede marker. Det er forståeligt, man skal ikke gå i folkst "radisebed" det være sig selvsåninger og ny plantninger i skovene. Enkelte offentlige stier ud over markerne er vel ofte ødelagt af nærgående traktorspor eller overvoksede af brombær. Der er en stor tendens til at der skal pløjes helt ud. Derved gås der tæt på vej kanter (også¨asfalt)gamle diger og skel. Landmanden får jo tilskud ud fra arealstørrelsen. Den måles måske fra satelit. Jo større et areal er jo større tilskud. I stedset for at lave nationalparker for mange tusinde kroner skulle disse penge måske bruges til at præmiere de ejere der gemmer biologiske biotober lader en forager blive og et hjørne stå. Hele Danmark er jo en stor nationalpark i kraft af at vi har en god skovlov - ik!\ Tyg videre på den.\ vh/Daus 0000000000003794.0000000000003796 Adgang til markerne 13962 \N Daus \N 2007-06-25 16:08:29 14173 \N \N 14231 \N \N \N 2006-10-07 10:50:21 1 14175 Den lille naturs mangfoldighed af planter og dyr er overset, og har hidtil ikke haft den store bevågenhed hos myndighederne.\ De små naturområder som udgør en mosaik af enge, kær, overdrev, og små vandhuller har stor betydning for arternes overlevelse og spredning i kulturlandskabet.\ Det er også her vi finder en række af vore truede og rødlistede arter.\ \ Det er derfor vigtigt at disse områder ikke glemmes i debatten om fremtidens natur. Det er ikke kun de store områder der er vigtige for naturens eget liv.\ \ Hidtil har indsatsen haft fokus på de store projekter som å-dale, afvanddede søer og turisme. Det sidste nye er habitat direktivet, og man kan frygte at de midler der er afsat til natur, fremover vil blive kanaliseret ud i habitatområderne, eller i de nationalparker der måtte komme.\ I det spil har den lille natur med den førte politik ikke mange støtter, og bliver måske helt glemt.\ \ Jeg håber meget at der også bliver midler til den lille natur i - fremtidens natur. \ \ En indsats for den lille natur vil bringe Danmark tættere på -Agenda 21- målet om bevaring og fremme af den biologiske mangfoldighed.\ \ 0000000000003797 Den lille naturs fremtid 13962 \N Andreas Andersen \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14238 14237 \N \N 2006-11-04 12:50:05 1 14175 ja efter min mening er det muligt at øge naturværdien på golfbaner, men betyder meget hvor de ligger og hvad de bliver brugt til, er det en klub bane "som plejes på medlemernes præmisser, eller en profit bane som plejes efter at der skal mange greenfree gæster igenem, men der er baner som er plejet og passet på naturens præmisser, og ser man i scotland var de oprindelige baner passet af får og køer, så man skal bare gøre op med sig selv om man vil have få store golfcentre eller flere små klub baner, og den største modstand mod golfbaner er på grund af uvidenhed om hvad der foregår og hvordan baner bliver plejet 000000000000379d.000000000000379e golfbaner og natur 13962 \N Michael Jensen \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14299 14297 \N \N 2006-09-13 15:32:02 1 14175 Helt enig. I hvert fald ødelægger den fuldstændig naturoplevelsen, når man pludselig springer 1 m i vejret af chok, når de knalder løs! Vildtet ser man heller ikke, da det er skræmt fra vid og sans! 00000000000037d9.00000000000037db jagt 13962 \N Merete Parsbo \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14300 14297 \N \N 2006-09-20 12:14:17 1 14175 Rigtig godt argument og fin parat viden....\ \ C.Juhl 00000000000037d9.00000000000037dc Gode argumenter 13962 \N C.Juhl \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14301 14297 \N \N 2006-09-27 10:25:32 1 14175 Jagt er det bedste der findes 00000000000037d9.00000000000037dd jagt er best 13962 \N daniel \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 55533 \N \N \N 2007-07-13 08:40:46 1 18482 For mig, kommmer det lidt pludseligt, at nu har vi faktisk en nationalpark i vadehavet. Den kæmpe diskution, som vi havde for nogle år siden, er total tilsidesat. \ Den lokale modstand er enorm, også kan man læse her på sns hjemmeside,at nu er vadehavet skam en nationalpark. Hvem ligger navn til disse beslutninger? Som lodsejer i det berørte område synts jeg da, at det var på sin plads, at man fik noget indflydelse. Nu gad jeg nok at vide hvad for overraskelser der venter? \ Det største spørgsmål jeg kan få øje på lige nu er, hvad kommmer der til at ske for jægerne i sådan en national park? \ Lodsejerne og jægerne ligner på forhånd taber. 000000000000d8ed Bag om ryggen på alt og alle? 13962 tb@vardelaks.dk Thomas Brink \N 2007-07-13 08:40:46 23 \N \N 14289 14288 \N \N 2006-09-07 16:02:24 1 14175 Næhhh, Michael, spørgsmålet var om DN manipulerede, og det har du siden bevist, igen og igen, at du ihvertfald gør. Det er tilsyneladende så integreret en del af DN-retorikken, at du slet ikke kan lade være.\ Nu er det lige pludselig ikke relevant hvor mange der er bag foreningen og hvor mange der har skrevet under på at de ikke ønskede projektet...jamen, Michael, det var faktisk dig og din medformand der bragte præcis dette spørgsmål på banen...for at manipulere! Når manipulationen ikke virker, bliver I tøsefornærmede, og skriver at så er det også ligegyldigt!\ Du henviser til videnskabelige sandheder og "naturlove", opdaget af dig i din kompostbunke....jamen herregud...hvad skal man stille op med det?\ Er der foretaget nogen jordbundsundersøgelse, der dokumenterer COWI's udsagn, som du nu, ukritisk, gør til dine? Nej, det er der ikke, det står i COWI's digre makværk af en rapport, som du tilsyneladende heller ikke har læst, inden dit korstog på arkæologiens vegne!\ At diskutere med dig og dine medformænd er som at diskutere med fundamentalister af enhver art, målet helliger midlet og I ender altid med at henvise til udokumenterede, religiøse overleveringer...Koranen siger, Biblen siger, COWI siger...\ Det helt korte af det lange, er at vi ejer jorden og vi gider ikke at have jeres kulturbevaringsprojekt!\ Du kan hyle, du kan tude og du kan påkalde dig dine guder fra COWI...det ændrer ikke på at 3/4 af lodsejerne ikke vil have noget at gøre med jeres projekt!\ Lav et projekt, der sætter Kalundborgborgere fra hus og hjem, eftersom det tilsyneladende er der alle fortalerne for denne arkæologiske bevaring bor,- og start med at donere din egen jord, du kan jo bare nøjes med at flytte et par kilometer væk!\ Imens vil jeg gå videre med at finde ud af hvor mange lodsejere, journalister og andre aktører i denne debat, der har modtaget "personlige" henvendelser fra forskellige projektmedarbejdere hos COWI, hvori de, i ens vendinger, anmodes om at opgive deres objektive vinkel på sagen og ukritisk falde på halen for COWI's postulater. Sådan arbejder de "uvildige" konsulenter fra din sekt nemlig i disse projekter! Tøjet er måske forskelligt fra tatoveringsklubberne, men metoderne, trusler, afpresning, intrigering og manipulering, er fuldstændig de samme!\ Nej, jeg regner ikke med at du tror på mig,- du har jo fundet din religion!\ Mon Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer er klar over at deres kontingent går til arkæologiske korstog, istedet for naturfredning? 00000000000037c7.00000000000037c9.00000000000037cc.00000000000037cd.00000000000037ce.00000000000037d0.00000000000037d1 Jo, DN manipulerer, igen! 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14290 14280 \N \N 2006-09-07 18:18:37 1 14175 Til den lodsejer der allerede sopper i vand.\ Af ulrik Heimann. Jeg må undres. \ Som regel kan vi tale sammen i Danmark. Vi kan være uenige, man alligevel har jeg som regel en formodning om at blive hørt. Jeg mener ikke, at den lodsejer, der kalder mig naturfacist har "hørt" mit budskab. Jeg prøver derfor igen, men inden vil jeg lige korrigerer et par småting. \ For det første, jeg skriver ikke, at jeg er DN formand i Bjergsted, fordi jeg ikke er DN formand i Bjergsted, eller noget andet sted. Det er rigtigt, at jeg har været det for ca. 3 år siden, men det giver mig trods alt ikke lov til at benytte den titel. \ For det andet mener jeg ikke at have udnævnt nogen til "kværulanter og det der er værre" Det jeg skrev, var ganske enkelt, at det ikke var så underligt at der var nogen der brokkede sig, for det er der altid. De 20 personer jeg skriver om, er de personer, der offentligt har blandet sig i debatten mod Åmoseprojektet ( men så er 20 måske også for mange). Alle medunderskriverne regner jeg ikke for reelt modstandere, dertil er mit kendskab til fredningssager for stort. Alle der har beskæftiget sig med fredningssager ved at mange af de implicerede lodsejere udelukkende skriver under på den slags papirer for at presse priserne på erstatningen op. \ Nu til sagen. Personligt interesserer stenalderfund heller ikke mig, men ideen om at vandet står længere inde i landet og på den måde ikke skyller så mange næringsstoffer med sig ud i havet, det interessere mig. \ At vi kan bade i havet om sommeren, det interessere mig. \ At de små fiskere kan fange fisk, levende fisk, det interessere mig. \ Og kan alt det så kombineres med at vi også bevarer sjældne oplysninger fra en svunden tid, ja så er det da bare om at komme i gang.\ Jeg kan godt forstå, at du er sur over, at du bliver nød til at flytte, men jeg havde så i min naivitet også håbet, at du kunne forstå, at samfundet nogle gange bliver nød til at vælge den bedste løsning for de fleste, på bekostning af de få. Om så de få er 20 eller 100 er for mig ikke så vigtigt i denne sammenhæng. Med venlig hilsen Ulrik Heimann 00000000000037c7.00000000000037c8.00000000000037d2 Byg på klippe 13962 \N Ulrik Heimann \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14291 14290 \N \N 2006-09-07 22:26:36 1 14175 Citat:\ Jeg kan godt forstå, at du er sur over, at du bliver nød til at flytte, men jeg havde så i min naivitet også håbet, at du kunne forstå, at samfundet nogle gange bliver nød til at vælge den bedste løsning for de fleste, på bekostning af de få. Om så de få er 20 eller 100 er for mig ikke så vigtigt i denne sammenhæng. \ Citat slut.\ Jeg er ikke sur - jeg er rasende.\ Jeg er heller ikke ude på at få flere penge - men at få lov til at værne om den smukke natur jeg bor i.\ Nogen her er vist heller ikke klar over de enorme miljømæssige konsekvenser en vandstandshævning vil medføre med øget kvælstof og fosfor udvaskning fra de oversvømmede arealer til Tissø og de nære kystområder.\ Men allermest er jeg glad. \ Glad, fordi en (åbenbart tidligere) DN-lokalformand nu viser, hvad det egentlig er, som åbenbart er DN's holdning, jvf. ovenstående citat. \ De er skide ligeglade med beboernes skæbne, bare området bliver oversvømmet. Så må vi virkelig finde os et andet sted at bo. Sjovt nok er det altid let at være "politisk korrekt" på andres vegne og når det ikke går ud over en selv. Og hvis beboerne tillader sig at protestere, er det fordi man er pengegrisk og ikke kan se tingene i en større sammenhæng!\ Jeg vælger at se Åmose-projektet i den sammenhæng, at det er et prestigeprojekt, hvor der manipuleres - ikke mindst fra DN's side - og hvor man efter ministerdiktat forsøger om det er muligt at indføre tilstande af nationalisering, som ellers kun kendes fra Mugabes regering efter devisen: går det i Åmosen, så går det alle steder!\ Jeg håber virkelig, at det højtbesungne danske demokrati stadig eksisterer, at den private ejendomsret endnu er gyldig, og at "grønne organisationer" opbygget i bedste al qaida stil som DN endnu ikke har fået så meget magt, at de kan diktere den politiske dagsorden.\ Naturfascisme er nok alligevel ikke det rigtige ord. Naturterrorisme passer vist bedre. 00000000000037c7.00000000000037c8.00000000000037d2.00000000000037d3 Naturfascismens virkelige ansigt 13962 \N Dalgas4ever \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14292 14291 \N \N 2006-09-11 23:28:12 1 14175 Om holdningen i DN er den som jeg giver udtryk for, ved jeg ikke . Det er ikke noget jeg har drøftet med min organisation ( jeg er stadig lokalkomitemedlem). Men min holdning er også den samme uanset hvad DN mener. De få må ofre sig, for de fleste. I øvrigt kan jeg forstå på den opremsning du kom med, at du jo udemærket er klar over, at det er sådan tingene fungerer i et demokrati og demokrati har vi da heldigvis stadig i Danmark. Skulle Åmose projektet blive skrinlagt på grund af dine følelsesladede indlæg vil det så absolut være et tab for demokratiet. Som Grundtvig en gang sagde: "Demokratiet er ikke noget man har, men noget man skal kæmpe for hver dag". Så vi kæmper videre, mod egoisterne. 00000000000037c7.00000000000037c8.00000000000037d2.00000000000037d3.00000000000037d4 Til den rasende 13962 \N Ulrik Heimann \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14293 \N \N \N 2006-09-03 13:19:21 1 14175 Jeg opfatter "natur", som elementer i vores landskab eller på/i havet, som er blevet til naturligt, det vil sige uden menneskers indgreb og påvirkning. De landskabselementer, som er menneskeskabte, er efter min opfattelse ikke natur, men derimod kultur. Det gælder vores byer, veje, broer, lufthavne, de fleste af vores skove, som er plantede og drives af mennesker, hederne, som kun findes, fordi vore forfædre fældede skoven, og så videre. Vores regulerede vandløb er heller ikke natur. En række af vores landskabselementer, som mange mennesker holder af at færdes i fra tid til anden, er i virkeligheden en slags parker, som myndighederne (kommuner, staten) og i nogle tilfælde private driver sådan, at de i en vis grad er attraktive for borgerne at besøge, giver overskud eller balancerer økonomisk. Klithederne i Vestjylland er nogle af vores få tilbageværende oprindelige naturområder, som vist nok fremtræder ligesom de gjorde, før menneskene gav sig til at gribe ind og ændre landskabet.\ \ Mit valg blandt de fire forslag er derfor at sørge for vandtilførsel til den sjællandske mose og ellers at lade den ligge som oprindelig og upåvirket natur.\ \ Venlig Hilsen\ \ Finn Bjerre.\ 00000000000037d5 Naturprioritering 13962 \N Finn Bjerre \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14296 14294 \N \N 2006-09-20 12:06:25 1 14175 På www.naturdebat.dk tager debatten om naturen udgangspunkt i landbrugslandet. Der er heldigvis mange der har en holdning til natur i landbruget og stadig flere gør en stor indsats for at pleje og udvikle naturværdier i landbrugslandet.\ \ Har du viden om eller erfaringer med natur i det åbne land, mulighederne for at skabe ny natur eller pleje den eksisterende natur - eller en holdning til det der bliver gjort i dag og hvad der bør være af muligheder eller forpligtigelser i fremtiden - opfordres du hermed til også at blande dig på www.naturdebat.dk\ Du behøver ikke selv at være jordbruger - alle er velkomne til at komme med indlæg i debatten!\ \ naturdebat.dk er lanceret af Landbrugsrådgivning Syd som en del af vores forsøg på at sætte mere fokus på natur og miljø i landbruget. 00000000000037d6.00000000000037d8 Natur og landbrug 13962 \N Inger Knude, Landbrugsrådgivning Syd \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14235 14233 \N \N 2006-10-03 22:42:42 1 14175 Selvfølgelig skal alle mennesker have adgang til natur, men Århus og København har faktisk to af landets største og flotteste skovområder lige udenfor bygrænsen. Og så er de oven i købet offentlige. I tilgift har i også hovedparten af arbejdspladserne, kulturen og pengene. Herude på landet har vi asfalt og gylle og langt til alting - også naturen. 0000000000003799.000000000000379b mere natur på landet 13962 \N Gitte Friis Therkildsen \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14236 14235 \N \N 2006-10-04 10:00:07 1 14175 Det er vigtigt at bevare naturindholdet i den natur vi allerede har. Det er også vigtigt for os mennesker at naturen er tilgængelig og har en attraktiv kvalitet, tæt på hvor folk bor. Det er påvist gennem flere danske og udenlandske undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem befolkningens sundhed og nærhed til grønne områder.\ I Københavns Amt, som omfatter de 18 kommuner rundt om Københavns og Frederiksberg Kommune er 13 % af arealet beskyttet af naturbeskyttelseslovens betemmelser. Der er således tale om et væsentligt areal der er karrakteriseret som naturområde.\ Det er vigtigt, at der investeres de nødvendige midler i at bevare områdernes status som beskyttet natur og samtidig give befolkningen adgang til gode og varierede oplevelser i naturen. Hvis dette ikke sker vokser områderne sig ud af beskyttelsen og taber derved sin attraktion. Hvem er interesseret i golde græsmarker, i stedet for områder, hvor man kan se sommerfugle, mange vilde planter, pattedyr og mosaikker i landskabet?\ \ Jeg frygter at udviklingen går imod at natur og miljøinvesteringerne koncentreres i de internationalt beskyttede Natura 2000 områder, hvor Danmark er forpligtet til at passe naturen og til de nye nationalparker (hvis politikerne tør tage skridtet).\ \ Det er ikke fordi jeg ikke under at disse områder prioriteres, men det er meget vigtigt at også investeres i og passes på hverdagsnaturen. Det er såden set ligegyldigt om den ligger i Ballerup eller vej Vejen. Forskellen er blot, at der i den indre del af hovedstadsområdet bor ca 20-25 % af befolkningen og at der derfor er behov for en særlig indsats. \ \ Endelig var mit første indlæg en opfordring til Skov- og Naturstyrelsen om at medtage naturarealerne i hovedstadens grønne kiler og -ringe som et valg i forhold til en prioritering af naturindsatsen. 0000000000003799.000000000000379b.000000000000379c Natur i hovedstadesområdet 13962 \N Ole Vestbirk \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14242 14241 \N \N 2006-09-28 12:04:59 1 14175 Det er helt korrekt at Danmark bør få mere natur for fremtiden. Men industrilandbruget vokser jo ligeså i takt med at vi vil have mere natur. Hvordan kan man f.eks. tillade svineindustri i et Ramsarområde?, hvilket er tilfældet mange steder i landet idag??.\ Og hvis man peger på landbruget som jeg gør her. Landbruget som værende den største synder idag, når vi snakker dårlig miljø, og dårlig natur, jamen så har vi en del problemer. En måde at løse sådanne på kunne være at gribe ind overfor synderne som man jo selvfølgelig gør. Men gøres der nok,når regeringen ikke agter at nedlægge en del af svineproducenterne? 00000000000037a1.00000000000037a2 Mere natur kontra flere svinefarme??!! 13962 \N Poul Kusk \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14241 \N \N \N 2006-09-27 11:36:09 1 14175 Som bekendt er dansk natur i afgørende grad påvirket af menneskets aktiviteter. Vi har ikke længere naturlig, upåvirket og vild natur. Næringsstoffer, sprøjtegifte, afvanding m. m. har forringet natur og miljø - og vil fortsat gøre det fremover. Det gælder derfor om at "begrænse skaderne". En fornuftig strategi for fremtidens naturpolitik kunne være først og fremmest at øge naturarealet ved at inddrage intensive landbrugsarealer. Der kunne skabes "buffer-natur" omkring særlig sårbar natur, og der kunne skabes sammenhæng mellem ekst. naturarealer ved at plante løvskov på høj-jord og genskabe søer/moser/våde ådale mm.. Dette vil jo nok ske indenfor Natura 2000 områder - men der er også natur udenfor.\ 00000000000037a1 Skab mere natur 13962 \N Niels Julsgaard \N 2007-06-25 16:08:30 14173 \N \N 14248 \N \N \N 2006-09-21 13:54:04 1 14175 Peter Plys og hans venner holder til i 100 Meter Skoven. Landbruget kan etablere såkaldte Peter Plys skove på de områder, der af én eller anden årsag er problematiske at opdyrke - fugtige lavninger eller mindre eng-arealer, der ikke er rentable. Områderne på max 50x50 meter fungerer som remiser for dyrene og kan tilplantes med bl. a. træer, bærbuske og andre planter, som på den måde danner et naturligt spisekammer.\ Der bør gives kompensation til de landmænd, der vælger at afstå areal. 00000000000037a8 Landbruget og Peter Plys 13962 \N Jan Sternkopf \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14310 \N \N \N 2006-08-25 15:04:59 1 14175 Naturen er dynamisk. Heden gror til, hvis vi ikke forhindrer den i det. Engene springer i skov, hvis vi ikke sætter kvæg til at holde dem åbne og fri for krat. Og arter forsvinder alene på grund af at klimaet skifter.\ \ Men hvilken natur skal vi kæmpe for at fastholde? Og er det givet, at kommende generationer skal have den samme natur i arv, som den vi har fået? 00000000000037e6 Hvilke forandringer af naturen vil vi acceptere? 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14313 \N \N \N 2006-08-25 14:59:39 1 14175 65 % af det åbne landskab i Danmark er opdyrket landbrugsjord. Der er landbrug over alt- også i de kommede nationalparker. Landbruget har derfor - som Danmarks største jordejer - en central rolle i skabelsen af fremtidens natur. Her gør mange landmænd i dag en stor indsats, men der er behov for at landbruget påtager sig et større ansvar for naturen. For at tage del i naturbeskyttelsen og skabelsen af ny natur. Ellers får vi en udvikling, hvor naturen kun er et anliggende for offentlige myndigheder.\ \ Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal have landbrug i Danmark, men i stedet for, hvordan landbrug og natur fremover spiller bedre sammen. 00000000000037e9 Hvordan kan landbruget igen få en central rolle i landskabspleje og naturbeskyttelse? 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14319 14318 \N \N 2006-09-05 09:39:37 1 14175 JyllandsPosten har taget emnet om prioriteringen af naturindsatsen op på deres hjemmeside. Se deres læseres mange meninger om hvilken type naturprojekt, der bør vælges.\ \ http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3932532:fid=11832/\ \ Med venlig hilsen\ Flemming Caspersen\ Netredaktør, Skov- og Naturstyrelsen 00000000000037ee.00000000000037ef Meninger om prioriteringen 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14304 14297 \N \N 2006-09-30 21:14:07 1 14175 Alle har et syn på naturen og hvad den skal bruges til. Folk på stenbroen har et andet syn end landmanden på, hvad der er god og bevaringsværdig natur. For dem er en tur i dyrehaven med masser af kronvildt smuk natur. For landmanden er det måske at se 20 agerhøns rejse sig fra stubmarken her om efteråret. Alle har ret til god natur. Det springende punkt kommer når talen falder på penge og arbejdskraft. Eller sagt på en anden måde: Hvis man vil nyde, må man yde. Her er der ingen tvivl om, at jægerne suverænt den gruppe, som yder mest - både hvad angår penge og arbejdskraft i at skabe gode forhold for naturen. Og ikke kun for det jagtbare vildt. Meget af den natur, som botanikere, ornitologer og andre natur-interesserede glæder sig over i dag, er skabt af private lodsejere eller jægere som har et inderligt ønske om at få en smuk og varieret natur. Med masser af vildt - bevares - men også med masser af insekter, planter og forskellige arter af dyr, som gør det til en oplevelse at sidde stille i et par timer i Guds frie natur, lade tankerne flyve, og glæde sig over fuglekongen som sætter sig på knæet af én.\ Jeg er ikke i tvivl om, at mange ikke forstår, hvorfor jægere går på jagt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at mange jægere ikke kunne forestille sig et liv uden de naturoplevelser, som lille Danmark kan give dem, som er villige til at bruge tid, penge og opmærksomhed på at skabe bare lidt bedre forhold for alle naturens facetter. Man fristes til at citere Wittgenstein med sådan et udgangspunkt til debatten:\ Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie.\ Torben Møller-Nielsen\ Jæger, biolog, lystfisker, ornitolog og i det hele taget bare interesseret og fascineret af naturen. 00000000000037d9.00000000000037e0 Hvem er naturen for? 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14307 14297 \N \N 2007-03-27 23:58:58 1 14175 Jægerens rolle i det moderne samfund er at sikre at befolkningen ikke bliver fjernet for langt bort fra realiteten omkring at overlevelse (mad på bordet) kun kan realiseres ved at andre arter bliver påvirket, enten ved at blive jaget, eller bortjaget pga dyrkning eller andet form for menneskelig aktivitet.\ derfor er udsagnet at "jagt er noget lort" udtryk for en naturfjendskhed som grænser til det banale eller mere et tegn på en manglende naturforstående der ikke fortjener yderligere kommentarer.\ det er jægeren der holder øjne på bestanden og sørger for at denne tilbydes vilkår der optimerer ikke kun de jagtbare arter men alle arter der hører til i den danske fauna.\ Historisk har det vist sig at en velbedrevet jagtpolitik er den bedste sikring for at landskabstyper der ligner de originale samt sikrer en stor faunadiversitet.\ hvorimod en jagtfjendtlig politik som visse organisationer tidligere stod som eksponent for sikrede en ligegyldighed hos dem der havde der daglige gang i naturen\ 00000000000037d9.00000000000037e3 Jægeren er den bedste naturforvalter 13962 \N mads-frederik Damgaard \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14253 14251 \N \N 2006-10-19 19:26:47 1 14175 Jeg har med interesse læst om DOF's såkaldte natursyn, hvilket virkelig har bekræftet mig i, DOF som NGO har en meget snæver definition af naturen, nemlig det der giver flest fugle: "DOF's målsætning er at sikre en så rig fuglefauna, som et stort naturindhold i landskabet betinger".\ \ Undskyld mig, men der altså også andre i Danmark end de godt 13.000 DOF som gerne vil have del i naturen, inklusiv fuglene. \ \ Der er folk der skal leve af den: Fiskerne og landmanden (især den økologiske).\ Der er folk der lever med i den og betaler broderparten for brugen: Jægeren og lystfiskeren.\ Der er folk der lever i den: de 15% der ikke lever i byerne.\ \ Dem kan jeg ikke nogen plads til i DOF's natursyn i praksis, ja faktisk har jeg et problem med at se plads til andre end DOF'er og fugle;\ \ "Mangfoldighed - oprindeligt hjemmehørende arter der er tilbage i velfungerende økosystemer, også uden for naturreservaterne". Gælder det også for den sorte rotte, ulv, los, vildsvin, elg, bjørn, jærv, sandart, malle osv?\ \ "På trods af deres menneskeskabte karakter, går DOF ind for bevarelse og pleje af halvkulturer som heder samt fersk- og strandenge af hensyn til det store bidrag til den nationale biodiversitet, disse biotoper indeholder. De er nationale klenodier på linje med andre bevaringsværdige historiske forekomster" - hvad er der så galt med herregårdenes jagtvæsner eller genindførelse af parforcejagt (nej jeg går ikke ind for det sidste, men ser her en "overherrer", hvad der er bevaringsværdige og hvad der ikke er ifølge DOF, bl.a. jagt!\ \ "Dynamik...Skader og Krager tager andre fugles æg og unger, at ræve og andre rovdyr er en naturlig del af Danmarks fauna" - det gør de da det er deres natur, bl.a. fordi mange andre prædatorer ikke har plads, da Danmark består af 5,2 millioner mennesker. Derfor må mennesket gå ind som prædator (jeg sagde ikke udryde!) når en art truer mangfoldigheden, som krage og skade beviseligt lokalt gør!\ \ "Oprindelighed" - spændende, hvilket år 1900, 1800, 1700, 1600, 1500 eller år 0? Undskyld mig, men natur er lig dynamik, så hvordan en given lokalitet så ud er IKKE statisk men varierer over tid, skal en højmose føres tilbage, må det så være til en sø hvis det her skal have konsekvens?! \ \ "Oplevelsesmuligheder - \ For DOF er en rig og uforstyrret fuglefauna en vigtig del af den livskvalitet, som naturen giver mulighed for." - hvem kan vel være uenige i dette udsagn, bortset fra alle dem som lever med i og med naturen, og ikke "bare" iagttager den. Dvs. 20-25% af Danmarks befolkning skal væk for at DOF kan få deres fuglefauna uforstyret....\ Hov, også alle bilister skal væk da de forstyrrer, og toge, og....\ \ Andre "ismer" end DOFisme har haft samme "specie racisme" overfor "anderledes tænkene", med de kendte resultater.\ \ Kim Holm Boesen\ Agronom, lystfisker, jæger og naturBRUGER. 00000000000037ab.00000000000037ad Hvilket natursyn? 13962 \N Kim Holm Boesen \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14250 \N \N \N 2006-09-19 22:35:12 1 14175 HURRA\ Endnu en udstrakt hånd fra miljøministeren.\ Gudenåen er et af de bedste laksevande i europa og kan blive endnu bedre hvis ikke ministeren trækker hånden til sig igen, som hun plejer at gøre når det drejer sig om Gudenåen. Er der noget der er penge i så er det turister, og laks i Norge er der byer der lever af lystfiskere som fisker laks. En lille inverstering i et omløbsstyg uden om tangeværket og det vil vælte ind med turistpenge fra hele europa samtidig kan fru Connie Hedegaard sige at hun har overholdt sine internationale forpligtelser med vandmiljøplanen. 00000000000037aa Gudenåens laks og turister 13962 \N Martin Knudsen \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 27888 \N \N \N 2007-07-04 18:00:28 1 14325 Debatten er åben. I debatoplægget som du kan finde til højre på skærmen under punktet Materiale stilles en række spørgsmål. \ \ Vi hører gerne din mening - så deltag i debatten 0000000000006cf0 Debatten er åben 668 hjn@soroe.dk Hans Jørgen Nielsen \N 2007-07-04 18:00:28 23 \N \N 14252 14251 \N \N 2006-09-20 12:26:28 1 14175 Hans Meltofte,\ \ Rigtigt flot indlæg, men kan du ikke lige fortælle mig hvor det er de danske jægere ikke udfører jagt på et bæredygtigt grundlag? Hvis ikke dette er tilfældet, da benyt din stemme i vildtforvaltningsrådet!\ \ Kan du i samme omgang ikke lige fortælle mig hvorledes DOF vil håndtere deres medlemmer, når disse i store mængder invadere områder når en speciel lille fugl pludselig popper op af det blå - som vi ser det omkring Ringkjøbing fjord? Jeres SMS service gør ikke denne invandring mindre.\ \ Jeg har intet imod DOF, men jeg tager på det skarpeste afstand fra jeres ensynede synspunkt på hvorfor jagt er mere et onde end f.eks. jeres egen hobby? Den eneste forskel er at der ikke skal et bytte på bordet, men dette kan vi ikke lave om på, men den ene er ikke mere rekreativ eller afslappende end den anden. Jeres hobby er mindst lige så forstyrrende, med mindre udøveren ved hvad han/hun har med at gøre, og det gør de fleste heldigvis.\ \ Således bør i også stramme op omkring jeres medlemmers adfærd når disse vader rundt på private arealer for at udøve sin hobby. Vi andre ved dette og det er en del af den lovpligtige undervisning man modtager som jæger. Ligeledes bidrager vi til diverse genopretningsprojekter og fuglestudier, hvor er det jeres hobby bidrager?\ \ Som du kan se har vi forskellige synspunkter, jeg forventer ikke at du skal acceptere mine, men jeg forventer at du respektere min hobby, som ikke kun er en hobby, men en livsstil.\ \ C.Juhl\ 00000000000037ab.00000000000037ac Jagt 13962 \N C.Juhl \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14257 14256 \N \N 2006-09-14 18:03:18 1 14175 Så kort og klart kan det siges. \ Indlæget beskriver nøjagtigt mine, og mange andres tanker, ned med spærringen, - det kan kun gå for langsomt! 00000000000037b0.00000000000037b1 Godt indlæg Torben Ludvigsen 13962 \N Henning Mikkelsen \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 29073 14176 \N \N 2007-07-05 00:15:39 1 14175 Hej \ \ Den nuværende regering har bortset fra miljømilliarden stort set kun været villig til at bruge penge på EU-beskyttede naturområder (habitater og ramsar-områder). \ \ Millionerne til Nationalparker er et skridt i den rigtige retning - ikke mindst fordi det er forskellige naturtyper, som nu får bedre vilkår. \ \ Derudover er jeg enig i, at der bruges for få penge på den lokale natur. Man kunne f.eks. kræve obligatoriske naturplaner for landmændene evt. med støtte fra landdistriktsmidlerne - eller bedre: større naturkrav ifm. tildeling af landbrugsstøtte. \ \ Mvh. Henrik 0000000000003760.0000000000007191 Penge til Nationalparker 13962 HT_natur@yahoo.dk Henrik Torp \N  2007-07-05 00:15:39 23 \N \N 14314 14313 \N \N 2006-08-30 22:11:25 1 14175 Emnet for denne debat er jo "Hvordan kan landbruget IGEN få en central rolle i landskabspleje og naturbeskyttelse?" - Bemærk ordet "IGEN" !!\ Hvis landbruget nogensinde har haft en sådan central rolle, så er det da i hvert fald ikke noget man bør ønske sig tilbage til. Sagen er jo den, at vi bor i land, hvor stort set al naturlig vegetation er fjernet, hvor det hele er drænet ned til "kineserne" (selv skovene !!), og hvor det meste af arealet oversprøjtes med svine-afføring, kunstgødning og sprøjtegifte adskillige gange om året.\ Ydermere har dette stået på i så mange år, at hovedparten af befolkningen i fulde alvor tror at vidtstrakte heder, enge og overdrev er "natur", selv om disse jo udelukkende eksisterer, fordi de bliver udsat for intensiv græsning og anden selektiv fjernelse af stort set alt andet end urtevegetation. Ingen kan simpelthen længere huske hvordan det så ud før det kom så vidt.\ Alligevel undrer det stadig nogen at vi har miljøproblemer, og at vandmiljøplanernes små-lapperi ikke har synderlig effekt.\ Vandmiljøplanerne har i bedste fald kun formået at begrænse landbrugets vækst en smule. Det der er behov for er jo en væsentlig REDUKTION. \ Og lad os da så endelig sætte landmændene, af alle (!!), til at "beskytte" og "pleje" denne "natur" - det er jo det rene "god dag mand økseskaft".\ Det er jo netop landbrugets "fortjeneste" at miljøtilstanden i Danmark er katastrofalt dårlig, med arts-tilbagegang, tilbagevendende iltsvind mm.\ Naturen i Danmark behøver P-L-A-D-S ikke "pleje", herunder også plads til mange flere bævere og vildsvin, som med garanti kan gøre det bedre end landmændene.\ Det må da for pokker fortælle nogen noget, at stort set ethvert område i Danmark, som overlades til at passe sig selv, med tiden bliver til SKOV. Det bliver altså IKKE til enge, heder og overdrev. 00000000000037e9.00000000000037ea Nu har man hørt det med....!!! 13962 \N Morten Korch jr. \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14316 14314 \N \N 2006-10-23 09:53:22 1 14175 Landbrugets udbredelse er årsag til MANGE af de miljøproblemer som eksisterer i dag. Derfor er det også en gåde, når staten fortsat giver rekordsstor støtte til landbrugets forsatte udbredelse. Landbruget bidrager kun med ca 3,5% af BNP, landbruget er årsag til forurening af grundvand, åer og vandløb, iltsvind, dræning og fragmentering af landskabet. Landbruget ødelægger gennem sløfning af markveje, skel, læhegn og stendiger befolkningens muligheder for friluftsoplevelser i det åbne land.\ \ Landbrugets stordrift er en tilbagevenden til landskabets opdeling før afskaffelsen af stavnsbåndet, hvor store godser ejede størstedelen af det danske landskab. I dag er 62% af det danske land ejet af kun 2,6% af den danske arbejdsstyrke. Af disse 2,6% er kun ca 25% fuldtidsgårde. Landbruget som erhverv har ikke længere den samfundsmæssige betydning som erhvervet havde i starten af sidste århundrede. Landbruget har derfor heller ikke længere krav på samme hensyntagen, og i stedet bør natur og naturmæssig hensyntagen vægtes højere end landbruget krav. 00000000000037e9.00000000000037ea.00000000000037ec landbruget er sorteper 13962 \N Maria \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14317 14313 \N \N 2007-06-12 13:56:05 1 14175 Ejerskabet til de danske enge er ikke ændret siden udskiftningen i slutningen af 1700 tallet. Hver gård sit englod, hvor ungkvæget og høslet var nødvendige akser for gårdens omdrift. Idag er denne inddeling i småparaceller mange steder en hindring for at arealerne græsses af. Derfor gror nogle englodder til i pilekrat, mens andre stadig græsses.\ Mit forslag er derfor at fjerne hegnene i engene og lade dyrene græsse i flok, så arealerne bliver plejede. Opret et græsningslaug eller andelsgræsning eller hvad det nu kan kaldes, til at styre det. Udgifterne til hegning vil være betydeligt mindre og den offentlige adgang meget nemmere, hvis man vil det.\ Man kunne beholde ejerskabet eller endnu bedre lave en jordfordeling så højbundsjord (ager)kunne byttes til eng for dem der nu var interessede i at have deres kvæg der.\ Tænk nyt og stort, kom igang med en ny udskiftning i engene!\ \ Søren Torp 00000000000037e9.00000000000037ed Nytænkning om ejerskabet til engene 13962 \N Søren Torp \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14324 \N \N \N 2007-03-30 00:03:30 1 14323 Kære Naturvejleder\ \ Både hvad angår Fællessekretariatets målsætning samt de viste områder med: \ - Drift af Naturvejlederordningen \ - Uddannelse, efteruddannelse og netværk \ - Handlingsplan for det 21. århundrede \ - Udviklingsprojekter í gang \ - Fremtidige udfordringer \ \ er det vigtigt at I selv bidrager med gode input, så vi i fællsskab får lavet det bedste grundlag og den rigtige prioritering for den kommende indsats.\ \ Vi har givet ikke fået det hele med. \ Du kan sikkert være med til at stille skarpt på nogle af områderne og komme med forslag til indhold og aktiviteter \ \ Vores mål er inden sommerferien at bruge dine input og de oplistede arbejdsopgaver til at lave en handleplan, der rækker 3 - 5 år frem.\ \ Derfor er dit bidrag vigtigt.\ \ mvh\ Poul Hjulmann Seidler \ Konsulent\ Friluftsrådet \ \ \ 00000000000037f4 Vær med i udviklingen 13962 \N Poul Hjulmann \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14256 \N \N \N 2006-09-09 01:07:08 1 14175 Efter 80 års overgreb på Gudenåen er tiden nu kommet til at spærringen af Gudenåen ved Tangeværket bliver bragt til ophør. Gudenåens forhold skal nu bringes tilbage til en tilstand, som gør åen til et sammenhængende vandløb med fri faunapassage.\ \ I to omgange har Folketinget udskudt afgørelsen i 7 år. Nu kræves der handling, og al snak om en yderligere perspektivløs yderligere udsættelse bør høre op.\ \ Problemstillingerne er belyst og løsningerne er fremstillet i Fødevareministeriets rapport - GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET.\ \ En spærring af den art, som Tangeværket udgør ville der aldrig blive givet tilladelse til i dag. Så med det i tankerne skulle sagen jo være klar nok.\ \ De tre Gudenå-amter har brugt mange penge på at fjerne spærringer og lave andet naturgenopretning langs det 158 km lange vandløb. Kun Tangeværket ligger nu tilbage, som eneste spærring i Gudenåen.\ \ Tangeværkets berettigelse, som el-producent er ikke længere en gyldig begrundelse for spærringen. El-produktionen er minimal og uden statstilskuddet uden økonomisk betydning. Vind-energien er en indlysende arvtager.\ 00000000000037b0 Gudenåen 13962 \N Torben Ludvigsen \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14263 14262 \N \N 2006-09-07 21:56:23 1 14175 På Læsø var der også planer om "at gøre noget ved naturen" og Læsø blev udvalgt som et Nationalparkprojekt. Her sagde 58% af lodsejerne nej til planerne, hvad der fik Miljøministeren til omgående at droppe tanken om en Nationalpark på Læsø og henvise til, at hun "hele tiden har sagt, at der skal være lokal opbakning til en Nationalpark. Et flertal afviste i går, at der skal arbejdes videre med en nationalpark på Læsø, og så er det ikke oplagt at fortsætte videre ad det spor" (DR 28. sept. 2005).\ I Åmosen har lodsejerne nu 2 gange sagt nej til planerne om en vandstandshævning! Senest den 22. august 2006, hvor underskrifter fra over 74 % af lodsejerne i projektet blev afleveret til Skov- og Naturstyrelsen og sendt til Miljø- og Planlægningsudvalget.\ Et betragteligt større flertal end de 58%, der fik Læsø-projektet forkastet. \ Alligevel arbejdes der politisk videre på planerne om vandstandshævning i den østlige del af Åmosen! \ Så sent som den 1. september 2006 udtaler formanden for Miljø- og Planlægningsudvalget Christian Wedell-Neergaard (K) i Holbæk Amts Venstreblad, at han er begejstret for Naturparkprojektet i Åmosen og fortsætter: "Når loven er vedtaget og områderne udpeget, vil vi gå ud og spørge lokalt: »Vil I stadig have det nu, da I kender lovgivningen«? Ingen vil blive tvunget, og vi vil ikke pålægge lodsejerne noget imod deres vilje".\ Har Ministeren, udvalget og formand Christian Wedell-Neergaard slet ikke hørt efter? \ Lodsejerne ville ikke have projektet i 2005, vi vil ikke have det i 2006, til næste år eller i noget andet årstal - vi vil ikke have en vandstandshævning! \ Hvad er det ved et Vestsjællandsk "nej" politikerne ikke forstår? Hvor lagde lodsejerne på Læsø trykket, da de sagde "nej" og, med det samme, blev hørt?\ Hvad er det ved Åmosen, i modsætning til Læsø, der gør, at "Fællesskabets Interesse" skal omgå enhver demokratisk proces, få Miljøministeren til, helt ekstraordinært, at afsætte en øremærket særbevilling på finansloven 2006, og igen og igen overhøre de berørte lodsejere. \ Den eneste forklaring lodsejerne hidtil har fået, er forblommede vendinger i lokale medier om at Ministeren, da hun tilbragte sin barndom i Åmosens opland, ikke vidste, at denne husede køkkenmøddinger fra stenalderen. Uanset hvor beklagelig denne uvidenhed måtte være, er det næppe grund til at bruge hundreder af millioner af miljøets penge på arkæologisk bevaring i Åmosen, men snarere et anliggende for Ministerens kollega i Undervisningsministeriet.\ Det er bemærkelsesværdigt, at Kulturministeren, der ligeledes tilbragte sin barndom i Åmosens opland, overlader det til Miljøministeren både at snakke om, og betale for, denne arkæologiske bevaring..måske tilbragte han ikke sin barndom i samme uvidenhed? Eller måske glæder han sig bare i stilhed over, at Miljøministeren vil bruge en stor del af miljømilliarden på hans ressortområde?\ Hvis 74% af lodsejerne i dén mose, som begge Ministre tilsyneladende nærer så stærke følelser for, havde sagt ja til vandstandshævningen, havde det været forsidestof på Miljøministeriets hjemmeside. Nu, hvor det modsatte er tilfældet, bliver det totalt ignoreret, uden yderligere forklaring til de mennesker, der, igen, forventes at lægge liv og ejendom til "Fællesskabets Interesse"! \ "Fællesskabets Interesse" og "eksperterne" skabte den natur, der tilsyneladende ikke er "god nok" - måske er det på tide, lodsejerne får lov til at bestemme hvilken natur, der er den rigtige? Så kan naturfascisterne, arkæologerne, embedsværket, eksperterne og politikerne bestemme, hvad den politisk korrekte natur er på statens arealer eller hjemme i deres altankasser, parcelhuse og patriciervillaer!\ \ Sussi Neergaard\ Næstformand\ Foreningen til bevarelse af naturen i den østlige del af Åmosen\ 00000000000037b6.00000000000037b7 Natursyn - et blændværk II 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14265 14264 \N \N 2006-09-08 08:52:16 1 14175 Michael..jeg har ikke svaret dig, fordi jeg kan ikke se hvilken betydning hverken spørgsmålene eller svaret har for diskussionen om Åmosen. Du kunne lige så godt have spurgt mig om hvilken farve græsset har!\ Jeg kan godt forstå at mennesker med en begrænset intellektuel kapacitet har behov for at simpli-ficere komplekse problemstillinger, de ikke har orket/evnet at sætte sig ind i, men forskellen på Åmose-diskussionen og din kompostbunke er altså af en sådan dimension at ethvert forsøg på at drage paralleller mellem de to vil skabe mere forvirring end opklaring. Dine manglende svar på de særdeles relevante spørgsmål jeg har stillet dig flere gange, formoder jeg ligeledes skyldes din manglende evne til at overskue komplekse problemstillinger.\ Da du tilsyneladende ikke kender noget til Åmosen, hverken fra rapporter eller fra selvsyn, vil jeg hjælpe dig lidt i forståelsen af hele diskussionen ved at fortælle dig at området f.eks. indehol-der hundredvis af "husstands-grusgrave", hvorfra lodsejerne, gennem generationer, har taget grus og sten til vedligeholdelse af de private fællesveje. \ Jeg synes at du skal overveje, når du tilsyneladende ikke evner at se problemstillingen fra andre vinkler end din kompostbunke, om det er ret givtigt for "din side" i debatten at du deltager.\ Hvis du en dag får sat dig ind i problemstillingen, skal jeg med største fornøjelse svare på rele-vante spørgsmål, men indtil da, må jeg altså meddele dig at mit liv er for kort til at beskæftige mig med mennesker, der ukritisk fremfører andres udokumenterede påstande. 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8.00000000000037b9 Til manden med kompostbunken 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14273 \N \N \N 2006-09-06 23:43:09 1 14175 Når nu både Connie Hedegaard og Danmarks Naturfredningsforening mener, at Åmosen er så interessant og bevaringsværdig, hvorfor tager de så ikke derud ?\ \ "Naturens Dag 2006 - søndag den 10. september" er den store overskrift på http://www.dn.dk/sw19510.asp, men Åmosen er ikke blandt de 30 arrangementer !!!\ Det er ellers nu man skal gøre det.\ For hvis DN med flere får deres vilje, så skal der bruges flodpramme for at komme rundt derude. 00000000000037c1 Danmarks Naturfredningsforening 13962 \N En beboer i området ved Åmosen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14276 14275 \N \N 2006-09-06 23:15:12 1 14175 Hvordan forbedrer du adgangen til Åmosen ved at oversvømme den ?\ \ Jeg bor ikke selv i Åmosen, men er ofte derude. 00000000000037c3.00000000000037c4 Hvordan ? 13962 \N En beboer i området ved Åmosen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14327 \N \N \N 2007-05-23 16:39:14 1 14326 Min kone fik et lændehold, og som smertestillende medicin fik hun IBUMETIN, hvilket resulterede i opkast og diarre.\ Så fik hun DOLOL, og var hun ikke syg, så blev hun det. Tabletterne skulle indtages sammen med 2 Panodil. Hun nåede at få 2 Dolol inden hun nærmest direkte gled over i en halv bevidstløs tilstand. Vi stoppede selvfølgelig straks med at give Dolol.Først over et døgn senere begyndte hun igen at blive bevidst om livet omkring hende.\ Jeg vil derfor gerne advare om de 2 præparater - de kan være farlige, hvis det viser sig, at man er overfølsom for dem.\ venligst Peter Heby 00000000000037f7 medicinforgiftning Dolol & Ibumetin 11497 \N Peter Heby \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14330 \N \N \N 2007-03-16 21:04:35 1 14326 Min datter har d.d. været og købe medicin til 30 dage.2410.13.KUNNE hun være anfaldsfri .på kopi-medicin..havde det været 39.50.\ Epilepsi-patienter,der får sygdommen ,evt, grundet strees,som min datter har fået ,som 21 årig,er der ingen hjælp at få.Hvorfor???\ JO!! der kan gives hjælp.. HVIS man stopper sin uddannelse,7 måneder før man er færdig som jurist..Går på KONTANTHJÆLP,TAGER DET SIDSTE ÅR OM PÅ REVALIDERING...\ HVEM godkender de mange kopi-mediciner?\ Hvor mange kopiér kommer fra samme firma som original medicinen`?\ Hvem kontrolerer indhold af aktivt-stof?\ Min datter fik det råd at tage 1500mg kopi. til billige penge!! FOR AT OPNÅ SAMME VIRKNING!!!!!!!????????????\ ER VI i Danmark?? eller USA???\ GIVER MEDICINAL FIRMAER STADIG REJSER TIL LÆGER?\ Man får som betaler underlige tanker..\ Venlig hilsen \ En fortvivlet økonomisk trænkt mor.\ 00000000000037fa medicin priser 11497 \N birgit stefansen \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14328 14327 \N \N 2007-06-25 09:45:29 1 14326 Jeg tror nu alle mediakmenter er potentielt farlige hvis man er overfølsom overfor dem.\ At advare mod et medikamenter som evt kan hjælpe andre kan have fatale konsekvenser.\ Selvfølgvar det alvoriligt at din kone nærmest gik i koma, men diarre og opkast kan næppe beskrives som en tilstand tæt på død eller lignende. Medicin bliver testet, men kan ikke testes på ALLE, og derfor kan alle bivirkninger ikke afdækkes, selvom det ville være ønskeligt.\ Kristian B 00000000000037f7.00000000000037f8 Dolol og Ibumetin 11497 \N Kristian B \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14331 \N \N \N 2007-03-15 21:24:09 1 14326 Medicin har ofte utilsigtede bivirkninger, som de mennesker må døje med, der er ordineret medicinen af deres læge.\ \ Feks. har megen medicin mod psykiske lidelser, den kedelige bivirkning af menneskerne yager på. De bliver simpelthen rent ud sagt - TYKKE.\ \ Men det er jo ikke pillen der vejer så meget - de bestemmer jo selv, hvad de putter i munden, siger sygeplejepersonale og læger.\ \ Nu er det selvfølgeligt forskelligt hvor meget hver enkelt person får, af medicinen. Men medicinen giver så stærk trang til fede og kalorieholdige, søde sager, at det er umuligt at styre. Er der kage i nærheden, \ k-ø-r-e-r det bare ned, i en lind strøm, til der ikke er mere.\ \ Eksempler:\ Pige: + 25 kg. på ½ år.\ Pige: + 60 kg. på 7 mdr.\ \ Så er det ligesom lidt sent, at sætte en diætist på, hvilket egentligt nok heller ikke vil virke ret meget, da der stadig er den stærke trang til at indtage "det forkerte".\ \ Så jeg og andre brugere, håber snart, at medicinalbranchen finder noget medicin - der ikke giver mennesker flere ting at slås med, i form af store vægtproblemer. 00000000000037fb Irriterende bivirkninger - at blive FED 11497 \N Birgithe \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14335 14334 \N \N 2007-02-09 22:55:13 1 14326 - jeg bruger det både forebyggende og som behandling ved blærebetændelse. Min læge anbefaler det endda som forebyggelse.Jeg synes det virker fint. 00000000000037fe.00000000000037ff Ja 11497 \N Hanne \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14277 14276 \N \N 2006-09-07 03:45:00 1 14175 Kære "Beboer i området ved Åmosen"\ \ At forbedre offentlig adgang samtidig med vådgøring er ganske rigtig svært. Om vådgøringen kommer nu eller om måske 30 år når tørven er rådnet væk er vel ligegyldigt for problemet. \ \ Vi må lægge hovederne i blød (undskyld udtrykket) og finde en løsning, vi kan leve med. Nogen steder vil nok være umulige at komme til uden båd. Dem kan vi så lade fuglene få.\ \ Problemet er, at vi i 50 år med kunstig lav vandstand har vænnet os til unaturlig nem adgang. \ Vi glemte, da vi tørlagde denne kæmpe "kompostbunke" at vi derved satte en proces i gang, der kun kan gå en vej. Den rådner op, brænder sammen om du vil. Processen vil fortsætte, indtil al tørv over 2 cm over laveste sommergrundvandstand er væk. Om det varer 20 eller 50 år tror jeg ikke nogen kan fortælle os - før bagefter.\ \ At sikre offentlig adgang er kun et lille problem i denne sammenhæng.\ \ De tre store problemer er at sikre: \ 1.\ Kulturværdierne.\ 2.\ Naturværdierne.\ 3.\ Beboernes fremtid.\ Alle tre er truede i dag. \ De sidder, billedligt talt, på en isflage, der driver mod syd - om foråret !\ Og de sidder, gud hjælpe mig, og skændes indbyrdes.\ \ Hvis vi oversvømmer tørven nu, er problemet løst for kultur- og naturværdierne. \ Det synes de fleste lodsejere er en dårlig idé. De har svært ved at forstå, at deres nuværende virkelighed vil ændre sig så kraftigt, at alle der er under 50 år, med sikkerhed vil få våde fødder.\ \ For mig at se, er en oversvømmelse nu deres eneste chance for at komme tørskoede i land.\ I dag kan de forhandle sig frem til kompensation. Penge eller jordfordeling. \ Deres ejendomsværdi er stadig høj, så de står stærkt i forhandlingen. \ Der er også stadig et stort natur- og kulturønske om at nå frem til en løsning.\ \ Men om nogle år, når landsynkningen bliver åbenbar for enhver, vil deres situation ændres. Jordpriserne vil falde, hvem vil købe en synkende skude. \ Til den tid vil der heller ikke være kultur- og naturværdier tilbage af betydning. \ Derfor vil den offentlige interesse for opkøb og genopretning være mindsket væsentligt.\ Der er ingen sikkerhed for, at den redningskrans der er der nu, også er der om 20 år.\ \ Sammenlignet med alt ovenstående synes jeg at dit problem med offentlig adgang er lille. \ Men det skal - også - løses. \ Hvis vi løser det i forbindelse med en vådgøring nu, så er den store tegnebog fremme. Så kan vi nok skabe en bedre løsning, end hvis det eksisterende vejnet bare langsomt forsvinder i sumpen.\ \ Med venlig hilsen\ \ Mikael Hansen\ 00000000000037c3.00000000000037c4.00000000000037c5 Stier i Åmosen 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14278 14276 \N \N 2006-09-07 16:07:15 1 14175 De grønne organisationer, herunder DN, og Friluftsrådet har givet håndslag på at de kerneområder der opstår i forbindelse med nationalparker skal være jagt- og forstyrrelsesfrie.\ Disse organisationer er derfor fuldstændige ligeglade med hvor mange stier der fjernes...kun de rigtige medlemmer af de rigtige organisationer må nemlig færdes i disse jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder, der skal netop ikke være offentlig adgang!\ Denne holdning fremgår jo også tydeligt af det svar du allerede har fået af en DN-lokalformand. 00000000000037c3.00000000000037c4.00000000000037c6 Jagt- og Forstyrrelsesfrit område 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14260 14259 \N \N 2006-09-08 07:01:14 1 14175 Hej Søren,\ Vi hørte første gang om dette forslag sidst på foråret, da Arne Jørgensen, Anders Fischer og Morten Rolsted fremkom med det i Holbæk Amts Venstreblad. På trods af at forslaget efterhånden er ved at være ½ år gammelt, har vi endnu ikke set nogle planer for hvad- og hvordan det vil gøre det. Vi tager ikke stilling til noget som helst, før vi har nogle forpligtigende planer og undersøgelser at forholde os til.\ Udtagelsen af dette område ændrer imidlertid ikke på at der, blandt de resterende lodsejere, stadig vil være massiv modstand, måske endda mere end 75%. At det område jeg har min ejendom i bliver undtaget, ændrer jo ikke på det grundlæggende forkerte i at lave arkæologisk bevaring for naturgenopretningsmidlerne, hen over hovedet på lodsejerne. Det ændrer heller ikke på det faktum at projektmagerne, med de grønne organisationers støtte, vil lave gennemgribende ændringer i et habitatsområde, uden at have en Novana-undersøgelse at tage udgangspunkt i, en undersøgelse som jeg personligt ville have forventet var det en forundersøgelse skulle bestå i.\ Så,- helt kort, det ændrer noget for de lodsejere, hvis ejendom ligger i Garbølle Nørremose, men det ændrer ikke noget for Foreningen som sådan. 00000000000037b3.00000000000037b4 Garbølle Nørremose 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 14261 14260 \N \N 2006-10-03 20:56:42 1 14175 Hvad er en mose uden vand ? Åmosen fik et dybt grimt dødeligt snitsår igennem sig og ligger nu og forbløder. Nogle vil Gud ske lov stoppe forblødningen, mens andre der kalder sig "Åmosens Venner" vil holde såret åbent så forblødningen kan fuldbyrdes. Med den slags venner hvem behøver fjender ? \ Til vore besluttende politikere; tænk langt og tænk klogt. Vær rundhåndede med kompensation selv til dem, der har bygget ulovligt, men lad jer ikke kue af deres kortsynede, snævertsynede højtråbende adfærd. Red hvad reddes kan - skynd jer sæt vand. Hvis Åmosens Venner kan lide den natur der er nu, vil de elske den der kommer og det samme vil alle i hele Danmark, der tørster efter natur i et land med så store naturødelæggelser at selv Åmosen venner har glemt hvad rigtig storslået natur er.\ Nogle af modstanderne beklager at de fredede områder i Kongemosen er groet til i pil. De har ret- det må ikke være visionen for de nye vådområder. Det er fordi naturgenopretningen der er halvhjertet. Man har glemt at en smuk natur i balance også skal rumme de store planteædere, der skaber det halvåbne mosaiklandskab som vi kan lide. Åmosen skal befolkes af bævere, elge, heste, køer, råvildt, kronvildt og fugle, først da begynder den natur vore forfædre levede i at være komplet igen og vil kunne være harmonisk uden kunstigt åndedræt i form af "naturpleje". Jo større et sådant område kan laves des mere naturligt og harmonisk selvregulerende kan det udvikle sig. Menneskets rolle i området kan igen blive blot at høste med omtanke - og nyde uden at døje med at pløje. 00000000000037b3.00000000000037b4.00000000000037b5 Åmosens venner ?? 13962 \N Morten Lindhard \N 2007-06-25 16:08:31 14173 \N \N 155312 14333 \N \N 2007-10-29 13:37:42 1 14326 Istedet for pulver drikke, hvorfor laver du ikke dine egne protein drikke? der er mange gode opskrifter paa nettet. 00000000000037fd.0000000000025eb0 Re: Protein-shake 11497 \N Maibritt \N 2007-10-29 13:37:42 23 \N \N 14336 14334 \N \N 2007-03-17 18:27:28 1 14326 Jeg bruger tranebærkonsentrat med meget lidt sukker i. Sukker gør betændelsen værre. 00000000000037fe.0000000000003800 ja, men uden sukker 11497 \N CG \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 150103 137278 \N \N 2007-10-02 22:28:11 1 14175 Min bedre halvdel er indlagt på Randers sygehus \ og jeg er selvsagt på besøg en time hver aften. Denne aften skulle jeg tisse, og benyttede deres toalet. Helt ærligt så gav det minder som kun kan henføres til en glemt provins i DDR engang i 70erne.Derudover er det et stresset sted, med overbelægning og top bebyrtet personale. \ Jeg har ikke brug for at betale mindre i skat.men jeg har forventning om en anstændig social sektor. \ \ Hilsen Palle Jørgensen \ 0000000000017a45.000000000002183e.0000000000024a57 hospitalers vedligehold 13962 staldpb@yahoo.com palle jørgensen \N  2007-10-02 22:28:11 23 \N \N 72523 \N \N \N 2007-07-19 09:14:52 3 14175 test af nyhedsbrev 0000000000011b4b test af nyhedsbrev 13962 efr@itst.dk efr \N 2007-07-19 09:14:52 23 2007-08-10 09:21:47 18474 97201 96568 \N \N 2007-07-30 16:43:31 1 85181 Jeg ved ikke om måger spiser snegle, men jeg har hørt denne påstand fra anden side. \ Hvis der er andre der har viden om dette, vil jeg gerne høre nærmere? \ \ 0000000000015f05.0000000000017938.0000000000017bb1 Spiser måger snegle 693 \N Lars Rosager \N 2007-07-30 16:43:31 23 \N \N 128192 14296 \N \N 2007-08-30 19:14:46 1 14175 http://341ed6e9596f04ca783475ac0756975a-t.vieqjx.org 341ed6e9596f04ca783475ac0756975a [url]http://341ed6e9596f04ca783475ac0756975a-b1.vieqjx.org[/url] [url=http://341ed6e9596f04ca783475ac0756975a-b2.vieqjx.org]341ed6e9596f04ca783475ac0756975a[/url] [u]http://341ed6e9596f04ca783475ac0756975a-b3.vieqjx.org[/u] 037c6244847925684c0c7dc24b602bce 00000000000037d6.00000000000037d8.000000000001f4c0 Marquise 13962 quinten@gmail.com Logan \N 2007-08-30 19:14:46 23 \N \N 301460 14334 \N \N 2007-11-22 19:55:20 1 14326 HEJ - HAR DRUKKET TRANEBÆRSAFT DE SIDSTE 3-4 ÅR - \ ET GLAS ELLER TO HVER AFTEN, NETOP P.GR.A. TILBA- \ GEVENDENDE BLÆREBETÆNDELSER - OGSÅ HER BLEV DET \ ANBEFALET AF MIN LÆGE - HAR IKKE HAFT BLÆREBETÆN- \ DELSE SIDEN, JEG STARTEDE! GOD VIND! SØREN. 00000000000037fe.0000000000049994 TRANEBÆRSAFT 11497 blackwillow@mail.dk SØREN VOIGT JENSEN \N 2007-11-22 19:55:20 23 \N \N 128196 14287 \N \N 2007-08-30 19:14:59 1 14175 http://8bd0c48ff6689a8213d4b58e199525e6-t.vieqjx.org 8bd0c48ff6689a8213d4b58e199525e6 [url]http://8bd0c48ff6689a8213d4b58e199525e6-b1.vieqjx.org[/url] [url=http://8bd0c48ff6689a8213d4b58e199525e6-b2.vieqjx.org]8bd0c48ff6689a8213d4b58e199525e6[/url] [u]http://8bd0c48ff6689a8213d4b58e199525e6-b3.vieqjx.org[/u] 037c6244847925684c0c7dc24b602bce 00000000000037c7.00000000000037cf.000000000001f4c4 Raymond 13962 garett@operamail.com Lane \N 2007-08-30 19:14:59 23 \N \N 128867 \N \N \N 2007-08-31 13:26:47 1 128862 http://www.dr.dk \ http://www.tv2.dk \ 000000000001f763 test-001 724 mh@atira.dk mike hougaard \N 2007-08-31 13:26:47 748 2007-08-31 13:27:26 748 360740 \N \N \N 2008-01-22 12:29:18 1 360736 Dette er et indlæg 0000000000058124 Indlæg 679 jenn@odense.dk Jesper Nikolajsen \N 2008-01-22 12:29:18 23 \N \N 356034 323984 \N \N 2008-01-11 10:15:13 1 18482 Det synes jeg er helt ok 000000000004f190.0000000000056ec2 nationalpark i Mols Bjerge 13962 kirsten.thomsen@mail.dk Kirsten Thomsen \N 2008-01-11 10:15:13 23 \N \N 369686 14322 \N \N 2008-02-08 23:03:17 1 14321 det gir mig en dejlig indre ro når jeg er ved stadil fjord i vestjylland der er den rene luft og den indre stilhed ja kun fuglene og svanerne kan jeg høre der kan man komme helt til hægterne og der findes ikke bedre steder til at slappe af.jeg kan gå i timevis og nyde området 00000000000037f2.000000000005a416 natur og sundhed 13962 ulla-svend@larsen.mail.dk svend erik larsen \N  2008-02-08 23:03:17 23 \N \N 371096 \N \N \N 2008-02-12 21:20:43 1 368957 Fysiologisk forskning har gennem mange år fastslået, at alderen 6-12 år er den mest effektive for at lære kropslige færdigheder. \ \ Psykologisk har den verdensanerkendte psykolog Eriksson fokus på identitetsdannelse, hvor han taler Mestring i alderen 6-12 år, som den grundlæggende styrke for udvikling af en sund identitet. \ \ Således er alderen 6-12 år både fysiologisk og psykologisk afgørende for barnet muligheder i fremtiden, hvorfor vi bør sikre, at alle børn får optimale udviklingsmuligheder i denne alder. \ \ I Danmark er det desværre tydeligt, at social arv er afgørende for, hvorvidt man er aktiv idrætsmæssigt, men også for hvorvidt man kan blive eliteudøver. \ \ Selv i massesporten og arbejdersporten fodbold taler resultaterne et tydeligt sprog. Hvor Brasilien har 95 procent af sine prof. spillere fra fattigdomskvarterer, så snakker Danmark stadig, efter 30 års indvandring, om, hvornår vi får den første flygtning/indvandre på A-landsholdet. Det har lange udsigter, fordi ungdomslandsholdet har meget få af anden etnisk oprindelse, hvorimod lande som Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig kan præsentere langt flere både på A-landshold og ungdomsniveau. \ \ Vi taber desværre rigtig mange talenter og aktive udøvere på gulvet, fordi forældreopbakningen er afgørende, når vi taler idræt i Danmark. \ 000000000005a998 Motorisk Guldalder 6-12 år dvs. den mest effektive alder for talentarbejde 679 kenndue@galnet.dk Kenn Due \N  2008-02-12 21:20:43 23 \N \N 396281 \N \N \N 2008-02-22 12:42:18 1 14326 Faktisk skulle jeg være på depressiv midicin, men det vil jeg ikke, jeg har set min mor tag over 25 kg. på fordi en speciallæge ikke ville stoppe med midicinerne da min mor fik to forskellige på samme tid. Min mors nu værende medicin mod depression er nu forhøjet med 10 mg. men det nytter ikke noget, da det er boligen som modarbejder at vi får det bedre, havd nytter det at sætte en ny pære i en lampe hvis den ikke er sat til i stikket? Hvordan vil man have folk til at tag og lave motion, hvis de ikke har overskud til det daglige? hvordan vil man kunne få folk til at spise sundt hvis de ikke har overskud til at lave et ordenligt måltid? Vores sagsbehandlers mening er at bare vi får noget at spise så er det ok, MEN de har ikke tid til at forhøre sig om hvad vi spiser, om det er pizza, winerbrød, hapsdogs, eller bare et stykke fransbrød, dette er man ligeglade med, mange situation er i et område at det ikke KUN hører til under et område, men flere, og det skal man altid huske 0000000000060bf9 svært i visse situationer 11497 jane.petersen@forum.dk Jane \N  2008-02-22 12:42:18 23 \N \N 397576 \N \N \N 2008-02-24 19:23:47 1 368957 Hej. \ \ På mødet på Fionia Park, blev der talt om Kansas City modellen. Jeg vil høre om der er andre små idrætsgrene, som kunne tænke sig at gå i et lignende projekt. \ Det vi savner et klublokale hvor vi kan være når vi ikke træner, et køkken, lager og kontorlokaler, og så nogle træningsfaciliteter. \ \ venlig hilsen \ \ Thomas Kaa \ Formand \ Odense Fægte Klub 0000000000061108 Lokaler til små foreninger 679 formand@ofk.dk Thomas Kaa \N  2008-02-24 19:23:47 23 \N \N 372306 \N \N \N 2008-02-14 21:48:36 1 368957 Mere hal - tid til fodbold i vinterhalvåret og mulighed for at dele håndboldbanen i to dele med bander over midten ville være en markant forbedring, især for bredde og børneidrætten. Nu siger mange, jamen alt skal jo ikke være fodbold, hvilket man ikke kan være uenig i, men det er vel næppe rimeligt og fornuftigt at udelukke den mest populære aktivitet fra idrætsfaciliteterne på bekostning af bredden og talentudviklingen, når aktiviteten er yderst velegnet til hallerne? \ \ Talenterne under 12 år mister nemlig 6 måneder effektiv teknisk træning, og konsekvensen for børn med mindre potentiale er ofte, at de slet ikke får lov at træne og spille indendørsstævner i vinterhalvåret. Mht. til unge og voksne så betyder det, at træningsrytmen brydes, hvilket især er farligt for socialt udsatte, da fodbold mere end nogen anden sport henvender sig til dem. Fodbold er trods alt en massesport, som henvender sig bredt uanset alder, køn og samfundslag. Især på pigesiden har fodbold et kæmpe potentiale, som meget dårligt bliver udnyttet. \ \ DBU’s nye tiltag med holdninger og handlinger har betydet, at børnene nu spiller på mindre hold, hvilket i endnu højere grad gør hallerne velegnet til fodbold, idet børn fra 4 – 8 år kan spille på halv bane, hvilket vil kræve mulighed for at lukke banen med bander hen over midten. Endvidere er FUTSAL et fodboldspil, hvor der spilles 5 imod 5 på en bane, som er identisk med en håndboldbane. Dette spil vinder også mere og mere frem på internationalt plan for både børn, unge og voksne. \ 000000000005ae52 Udnyt fodboldens popularitet – anerkend fodbold som helårssport 679 kenndue@galnet.dk Kenn Due HC Andersen Skolen \N  2008-02-14 21:48:36 23 \N \N 14266 14265 \N \N 2006-09-09 01:55:40 1 14175 Hej Sussi Neergaard\ \ Du snakker udenom efter devisen, "det bedste forsvar er et angreb".\ \ Prøv nu at svare på mine to simple spørgsmål.\ Er det rigtigt at :\ \ 1. Alt organisk materiale rådner væk over tid, hvis det er udsat for luft (ilt).\ 2. Handelsprisen for sump er lavere end for tørt land.\ \ Du kan lige så godt træne i at svare på spørgsmålene, du får dem også på næste offentlige møde i Åmosen.\ \ PS. Kender vi efterhånden ikke hinanden så godt, at vi kan springe tilsviningen over, og holde os til emnet ?\ \ Med venlig hilsen\ \ Mikael Hansen\ 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8.00000000000037b9.00000000000037ba Er Sussi bange for svaret ? 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14267 14266 \N \N 2006-09-09 07:39:14 1 14175 Michael,- for sidste gang, hvad er relevansen af dine spørgsmål? 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8.00000000000037b9.00000000000037ba.00000000000037bb Hvad er relevansen? 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14270 14269 \N \N 2006-09-09 21:12:40 1 14175 Hej igen Sussi\ \ Fint svar - kød på bordet.\ \ Vi er uenige om passagerlisten på Titanic. Jeg mener, at natur- og kulturinteresserne også er legitime passagerer ombord. Men lad det ligge indtil videre.\ \ Vi er enige om, at I ikke skal være mjødsælgende kustoder.\ I bliver ikke taget seriøst nok. \ Det gør vi for øvrigt heller ikke på Røsnæs. \ Vi vil også helst passe os selv, som vi plejer - uden nye sommerhusudstykninger.\ \ Men, som du skriver om Åmosen, "nogle områder vil givetvis blive vådere".\ Det, jeg borer i, er jo bare, hvilke og hvor meget vådere og om hvor lang tid ?\ \ Når jeg planlægger min alderdom, spiller tanker om min mulige friværdi en væsentlig rolle.\ Det betyder faktisk en del for mig. \ Hvor mange penge vil jeg have, udover folkepensionen, til den tid.\ Mon ikke en del af dine medlemmer har det på samme måde ?\ Så stor forskel tror jeg ikke der er på de tørre Røsnæsbakker og jeres smukke mose.\ \ Vi har vel en fælles interesse i, at finde ud af hvor, hvor vådt og hvornår ? \ Det burde undersøges af uvildige konsulenter - gerne andre end COWI, når du/I nu ikke har tillid til dem. \ Det skulle så fremlægges som kort ved siden af de 4 scenarier.\ Nogle folk tror jo i dag, at hvis man vælger de 4 scenarier fra, er det det nuværende kort over mosen der vil gælde fremover. \ \ Når jeg tillader mig at blande mig i jeres idyl, er det kun fordi, jeg er overbevist om, at den alligevel snart er forbi. \ Og at idyllen, når den forsvinder, vil trække kultur og naturlevn med i sin våde grav.\ \ Indtil videre har du, trods ihærdig argumenteren, ikke kunnet overbevise mig om det modsatte. \ Jeg tror, at mosen snart brænder sammen og bliver meget våd.\ \ Jeg elsker kulturlevnene og højmosernes oprindelige natur lige så højt, som du elsker din grund og den nuværende natur. \ Jeg synes, vi skal respektere hinandens kærlighed. \ \ Vi har ikke snakket meget kultur og natur. \ Jeg ved du ikke vægter det, og det er ærlig snak.\ Jeg har forsøgt at overbevise dig om, at scenarie 4 også vil tjene dig og dine interesser bedst. \ Det vil jeg vedblive med.\ \ Det kirsebærtræ, jeg plantede herhjemme for snart mange år siden, er begyndt at bære frugt nu. En "passende erstatning" vil hverken være værdien af to eller ti spandfulde bær. Det er uerstatteligt - for mig. \ Når jeg beder dig flytte 1 - 2km til en "ny søbred", er det derfor ikke som kompensation. \ Det er, og kan kun være, et plaster på såret.\ I skal selvfølgelig også kompenseres så vidt muligt. \ I har, med jeres ihærdige kamp, bevist jeres store kærlighed til jeres hjemstavn.\ Alle forstår, hvilke tab I vil lide ved at skulle flytte.\ Ingen vil nægte jer plaster til såret i metervis. \ Men kun I ved, hvor forbindingen skal lægges.\ Gå dog konstruktivt ind i planlægningen i dag. \ I morgen er dit kirsebærtræ måske druknet.\ \ Med venlige hilsener\ Mikael Hansen\ 00000000000037b6.00000000000037b7.00000000000037b8.00000000000037b9.00000000000037ba.00000000000037bb.00000000000037bc.00000000000037bd.00000000000037be Begyndende enighed ? 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14274 14273 \N \N 2006-09-11 23:42:15 1 14175 Nu har jeg debateret her i en uges tid og det er noget træls for mig, ikke at vide hvem jeg skriver til. Er "den person der sopper i vand" druknet? Er "en person der bor i Åmosen" flyttet? Er Sussi i virkeligheden to. 00000000000037c1.00000000000037c2 Hallo, hvem er du? 13962 \N Ulrik Heimann \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14275 \N \N \N 2006-09-05 01:59:34 1 14175 Natur i Danmark, der er "uberørt af menneskehånd" har ikke eksisteret siden istiden.\ \ Vi indvandrede som en af de første arter efter isens afsmeltning. Vi har, først med jagttryk og siden også med landbrug, været medbestemmende om, hvilke planteædere der skulle forme plantevæksten. Om dette var et kultur eller naturlandskab, er en strid om kejserens skæg.\ \ Forskellen på nu og tidligere er, at indtil ca. 1864 var en for os effektiv udnyttelse den samme gennem århundreder. Heden er et godt eksempel herpå. Vi "skabte" den gennem årtusinder, fordi vi ville avle kvæg. Men øvrige arter kunne lægge deres strategier og finde nicher i landskabet at trives i. Det var ikke kun vores, men vi fremmede sletteliv på bekostning af skovliv.\ \ I dag, efter landbrugets effektivisering, kan de øvrige arter ikke følge med. Omvæltningerne går for hurtigt. Bare i et 50års perspektiv forandres eksistensgrundlaget til ukendelighed med landbrugets markedsbetingede ændringer. Dræning og øget baggrundsbelastning af kvælstof er kun toppen af dette isbjerg. Det er muligt, at der kan opstår nye levesteder for en art, medens de nuværende forsvinder, men bare en km intensiv landbrugsjord er for mange arter en lige så stor barriere som et hav er for os. Vi oplever en om sig gribende tilbagegang i artsrigdommen.\ \ Jeg vil derfor først fravælge dilemma 1. Den bynære skovrejsning. Det er en moderne variationer af begrebet byparker. \ \ I dilemma 2, 3 og 4 vil jeg så nøje vurdere, hvor størst artsrigdom kan sikres. Jeg vil ikke være bange for at bruge 50.000kr på en snæbel. I modsætning til visse visionsløse journalister ved jeg, hvor ufattelig meget mere end en fiskefilet jeg får for pengene. \ \ Dilemma 3, ådalen, er skjult landbrugsstøtte. Hvis en fabrik gennem mange år tjener penge, men undlader at passe på sit tag, griber vi ikke ind med opkøb, når bygningen bliver uanvendelig. Landmanden har passet sin ådal på samme vis. Lad den bare blive til nattergalekrat. Den vil kun blive billigere at overtage med genopretning for øje senere. \ \ Vi har så 2 og 4 tilbage. Stadig under forudsætning, at den mulige gevinst i artsrigdom er ens vil jeg her vælge dilemma 4. En masse små natur-øer bliver forbundne med spredningskorridorer. Samtidig forbedres folks mulighed for adgang i landskabet.\ \ Dilemma 2, mosen, fravælger jeg, da det er et natura2000 område. Danmark har bundet sig til EUs habitats- og vandrammedirektiv. Hvis vi ikke har en plejeplan klar med forbedringer i 2009 og opfylder målene i 2015 bliver vi slæbt for EUdomstolen. Her behøver jeg ikke at disponere penge, det er politikkerne pisket til. Kunsten bliver, samtidig at få så mange midler bevilliget til sekundær natur som mulig.\ 00000000000037c3 Pas på den sekundære natur 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 397419 396281 \N \N 2008-02-24 10:50:53 1 14326 Hej jane \ \ Du har ganske ret, men problemet er nok ikke at de gerne vil hjælpe i alle situationer, en de har ikke tid til det de har alt for mange sager. \ \ jeg kender det fra andet sted i kommunen. \ og det er altså ikke rat at gå hjem og vide at der ikke har var til nok til at hjælpe. \ \ Hilsen Hanne 0000000000060bf9.000000000006106b svært i visse situationer 11497 hcp@kabelmail.dk Hanne Petersen \N  2008-02-24 10:50:53 23 \N \N 397722 397419 \N \N 2008-02-25 00:40:42 1 14326 Kære Hanne. \ \ Jeg ved at de sidder for få sagsbehandlere der oppe, og derfor må man sige fra gøre et eller andet, råbe op eller et eller andet. MEN når det så er sagt, Går man så vores sager igennem, kan man se at det er gået grueligt galt en gang før, og at vi bad om hjemmehjælp for at det ikke skulle gå på samme måde en gang mere, men det gjorde det, årsagen var at man ikke lyttede eller læste journalerne. JEG ved at et sted her i kommunen har en kvinde sat ild til sin lejlighed to gange, MEN allerede første gang forsøgte beboerne i området at bede om hjælp til kommunen, men der kom ikke nogen hjælp først efter anden gang kom den hjælp. JEG kan stille spørsgmålet på en anden måde: hvor langt ud skal sindslidende for at få nogen til at komme med ordenligt hjælp? \ Jeg kan komme med et eksempel: jeg havde et år min sagsbehandler i telefonen, denne syntes at da vi kun havde haft korte samtaler via telefonen, ville være en god ide at mødes, jeg godkendte dette og det blev til at det blev i vores lejlighed, da sagsbehandleren kom, blev det til en præsentation, et I skal have en hovedrengøring, informationer vedr. husleje m.m. og farvel. Jeg nåde at bede om et resume af mødet og dette fik jeg med fejl i. JEg skrev en klage til borgmesteren socialudvalgsformanden og socialenævn, jeg fik svar fra to af stederne, sociale nævn og socialudvalgsformanden. Denne svarede at vedkommende havde fået svar fra pensionsområdet og at jeg skulle have underskrevet denne hovedrengøring (hvilket jeg ikke har) Jeg har siden 97 sagt at jeg ikke hunne klare det alene, men der er ikke nedfældet noget om disse opkald fra 97 - 98, man mener også selv om man har fra tidl. speciallæge at min mor have svært ved at klare det huslige og at mor/datter rollerne var byttet om, mente man ikke at der var behov for hjælp, man beder os om at komme og sige til når vi havde brug for hjælp, og når man så endelig gør det, får man intet. Pga. af den manglende hjælp var jeg kørt ned i 99, og med først at bare have fået en brøkdel af hjælp idag, kan man stille spørgsmålet om hvornår jeg som førtidspensionist er udbrændt? Fra 92/93 hvor jeg fik tilkendt førtidspension, har i siden dengang faktisk ikke haft brug for sagsbehandleren, da min mor blev syg fik jeg brug for denne, der er 3 katogorier: \ 1) dem hvoar det går godt for dem og kan klare sig uden de store problemer \ 2) dem som jeg får at vide at de bare vil have, altså som een jeg hørte om på et tidligere sted jeg var, gik op på kommunen og fik til bl.a. møbler og en motorcykel. Eller som jeg hørte fra et andet sted, da vedkommen kom op på kommunen ville man ikke hjælpe en ung kvinde, men da vedkommende næste gang kom, påklædt i etnisk dragt fik hun hvad hun ville have??? \ 3) dem som virklig har brug for hjælpemn til at oprette en normal hverdag. \ ___________ \ hvis Det går så galt som vi til tider har kunnet se i fjernsynet, burde der SÅ ikke være opfølgning på sagen? og hvorfor forsvinder nogen af sagsarkterne? især dem som påpeger at vi har ret? \ Tag f.eks. rent hjem programet, her var der af alle slags, nogen sagde direkte at de var dovne, imen andre ikke kunne finde overskudet, hvad hvis det skete for en selv? forsøg at tænke på at man ville være flov over at få f.eks. VVS manden índenfor, eller ikke kunne inviter venner og kollegaer hjem? hvad hvis man ikke kunne holde ens traditioner i hævd? så som at holde jul, eller bare såre simpelt som en fødselsdag? og dette ikke bare var for et år men flere år. til alle jer der læser dette, forsøg at forstå, bare fordi at sindslidende og eller deres pårørende ser normale ud, er det ikke ensbetydende med at alt er OK, beder man om hjælp er der en grund til dette. Vi står i en situation at vi ikke kan blive boende, sagsbehandleren har bedt os om at finde en bolig, dette er ikke lige ment, fordi vi har 3 katte og dem skal vi IKKE af med og dette viste man allerede fra 98/99, derfor findes der ingen almene boliger, vi har d.d. fundet 2 andelsboliger der passer til vores krav, den ene er solgt den anden forventer jeg også at den vil blive solgt, for der er det med pengene, det er jo ikke lige det som vi står med og gentagende gange har jeg sagt at der ikke findes nogen almene lejeboliger, og at vi har fundet en bolig men .... \ vi har fået at vide at vi ikke er egnet til at bo i denne bebyggelse, men skal man stoppe med at betale husleje og smides ud før end at man får hjælp eller skal man gå amok som kvinden der satte ild til lejligheden eller en ustabil øksemand som vi også her i kommunen har haft? skal man vitterlig flytte ud af kommunen for at få det godt? ja jeg stiller bare en del spørgsmål, fordi man gerne vil have socialdemokraterne på statsminieterens taburet igen, men det var dem som sad der da sagen startede og det hvad det gu hjælpe mig meget værre! \ 0000000000060bf9.000000000006106b.000000000006119a at forvalte pengene dertil hvor der er brug for dem 11497 jane.petersen@forum.dk Jane \N  2008-02-25 00:40:42 23 \N \N 400752 14334 \N \N 2008-02-28 08:28:51 1 14326 I patientforeningen Kontinensforeningen, som rådgiver omkring urin- og afføringsinkontinens hos mænd, kvinder og børn, anbefaler vi også tranebærsaft som forebyggelse for blærebetændelse. \ Kontinensforeningen www.kontinens.dk har 15 ansatte specialuddannede kontinenssygeplejersker i rådgivningslinien Inkontinenslinien - samt udgiver målrettede informationspjecer og temablade. \ De venligste hilsener \ Sekretariatschef Aase Randstoft \ WWW.KONTINENSFORENINGEN.DK 00000000000037fe.0000000000061d70 Anbefaling af tranebærsaft 11497 info@kontinens.dk Aase Randstoft \N 2008-02-28 08:28:51 23 \N \N 14280 14279 \N \N 2006-09-04 19:03:28 1 14175 Ulrik Heimann, formand for DN i Bjergsted, føler åbenbart trang til at fordreje sandheden endnu en gang i naturfascismens ulidelige anmassen. Jeg véd ikke, hvor han har de 20 personer fra. Men jeg ved, Skov- og Naturstyrelsen ved, Miljøministeren ved, pressen ved og åbenbart alle andre end enkelte medlemmer af DN og DOF lige uden for Åmosen (nej, de bor der selvfølgelig ikke selv), at der er langt, langt flere, som ikke vil have en vandstandshævning. 74,3% af lodsejerne eller 84 ud af 113. Tre. 3! Lodsejere vil gerne have en vandstandshævning. Så Ulrik Heimann. Inden du fuldstændig ødelægger enhver form for anerkendelse, som DN møjsommeligt måtte have tilkæmpet sig gennem de seneste år, burde du måske liiige se på fakta inden du skråsikkert udnævner Åmosens beboere til kværulanter og det der er værre. Men det er jo altid let at kritisere andre og rose projekter, som man godt nok ikke helt forstår konsekvenserne af, men intellektuelt, nåh nej i dette tilfælde, instinktivt, synes lyder som en god ide.\ Har du overhovedet nogensinde været i Åmosen? Andet end på det fredede areal, som ikke har været passet de sidste 10 år, da Kulturarvsstyrelsen med Anders Fischer i spidsen ikke liige har kunnet finde penge til det?\ Beboerne herude er efterhånden rigtig godt trætte af de nyttige idioter fra diverse grønne organisationer, som åbenbart ikke kan forstå, at det eneste man får ud af at hæve vandstanden med 2-3 meter i Åmose Å er en bevaring af gamle køkkenmøddinger, et enormt sumpområde, som gror til i tagrør, og at hundreder af familier må flytte fra hus og hjem i naturfascismens hellige navn.\ Vorherre bevares.\ En lodsejer i Åmosen som allerede sopper i vand. 00000000000037c7.00000000000037c8 Naturfascisme 13962 \N Dalgas4ever \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14279 \N \N \N 2006-09-04 17:18:55 1 14175 Efter at have overvejet Åmoseproblematikken i ca. 2 sek. syntes det mig klart, at det må være scenarie 4 i Cowis rapport vi bør vælge, hvis vi har bare en lille smule fremsynethed og respekt for vore efterkommere. \ Danmark har heldigvis en lang og stolt tradition for fremsynede politikkere og embedsmænd, her tænker jeg fx. på Vestskoven der i dag er en guldgruppe for befolkningen i storkøbenhavn.\ Derfor håber jeg også, at ministeren vil "flotte" sig og åbne for den store tegnebog i dette tilfælde. Tænk på hvor mange unikke oplevelser, dette stykke enestående natur/kultur, vil kunne give os og vore efterkommere. At der så er en lille gruppe på omkring 20 personer der brokker sig - Ja, det er der vel egentlig ikke noget at sige til, men vi, de 5 mio. resterende, der ikke brokker os, er der nogen der lytter til os?\ Det håber jeg. Med venlig hilsen Ulrik Heimann. 00000000000037c7 Åmosen eller ingenting 13962 \N Ulrik Heimann \N 2007-06-25 16:08:32 14173 \N \N 14286 14285 \N \N 2006-09-06 09:25:57 1 14175 Michael, nu gør du det igen! "De 20 grundejere bag foreningen", som du har iagttaget ved mødet den 22! Efter din logik skulle der så kun være 3 medlemmer af DN, der var jo ikke flere der udtalte sig på mødet. Jeg har ikke helt tjek på hvor mange medlemmer vi har d.d. men sidst jeg kiggede i medlemslisten, var der over 3 gange flere end du skriver. Hver gang der kommer et indlæg som dit i medierne, er der nogen der melder sig ind! Hvorfor skriver du sådan, hvis det ikke er for, manipulativt, at antyde at et meget lille mindretal er imod?\ "Jeg er da ikke i tvivl om, at du har opbakning fra 84 lodsejere, som du hævder"! Jeg hævder skam ikke noget som helst. Du skriver du var til stede ved mødet den 22. Så véd du også godt at 84 lodsejere, 74, 3 % af lodsejerne i projektområdet, med deres navn, adresse og de matrikelnumre de ejer i projektområdet, har skrevet under på at de ikke ønsker en vandstandshævning. Disse underskrifter blev afleveret til Skov- og Naturstyrelsen på det møde du deltog i. Det er ikke noget "jeg hævder", det er den skinbarlige virkelighed, så lad være med at prøve at manipulere her.\ Jeg opfordrer alle til at debattere under deres fulde navn, men jeg kan godt forstå de lodsejere der ikke har lyst til det. Der er en kedelig tendens til at lodsejere, der giver deres bidrag i denne debat, bliver kontaktet af medlemmer af diverse "organer" der arbejder for den arkæologiske bevaring, og truet med forskellige tiltag hvis de ikke klapper i. Det er metoder man tiltror tatoverede, oksehudsbeklædte, cykelkædesvingende udskud på det danske samfund, men de bringes skam også i anvendelse af jakkesætsklædte herrer i disse projekter! Vi har selv været udsat for sådanne trusler her på matriklen, det er heller ikke noget jeg bare "hævder"!\ Til dit eksempel med kompostbunker, kan jeg kun sige at et projekt på over 1.800 hektar sand, tørv, grus, muld og ler nok er en anelse mere kompliceret end din kompostbunke. Ikke at der er nogen der véd det, eftersom projektmagerne ikke har ulejliget sig med at undersøge jordbundsforholdene. Det gjorde de heller ikke de andre gange de lavede vandstandshævninger i Åmosen, der da heller ikke "opførte sig som forventet"! Dette er jo ikke den første vandstandshævning i området, ej heller den anden, men faktisk den tredje vandstandshævning indenfor 13 år i den østlige del af Åmosen!\ Du skriver at man ikke kan værdifastsætte "de værdier I elsker", jamen det har COWI da gjort! De har sat en værdi på mellem 25.000 og 75.000 pr. hektar på de arealer jeg ejer. At handelsværdien på frijord af den slags ifølge en uafhængig ejendomsmægler er på mindst 300.000 pr. hektar fordi "det er umuligt at opdrive", ser projektmagerne stort på, for dem handler det bare om at få så lav en pris på projektet som muligt, så man kan få politikerne til at vedtage det. Landbrugsjorden er af COWI sat til 150.000 pr. hektar. Til den pris kan du slet ikke købe nogen slags jord i Åmosen,- prøv selv at kigge i aviserne!\ Du skriver endvidere at du vil arbejde for at jeg kan få erstatningsjord, "jeg skal bare flytte 1-2 km. væk". Jamen, tak for kaffe,- det du snakker så letbenet om, er mit hjem, mine børns barndomshjem, målet for mine drømme, stedet hvor jeg har lagt al min opsparing og al min fritid i årevis. Det er ikke bare noget jeg flytter fra!\ Uanset hvor hårdt du arbejder for det, tror jeg også at du vil finde det umuligt at finde 18 sammenhængende hektar skov, å, mose, eng, omdriftsjord og sø med en 3-længet gård, der kan erstatte det jeg har nu. I hvert fald Ikke indenfor 1-2 km. men nok slet ikke på hele Sjælland! Ejendomsmæglerne kan i hvert fald ikke! Jeg er ikke landmand, jeg vil ikke have landbrugsjord, jeg vil have den jord jeg har nu - og jeg har faktisk ikke lyst til at flytte!\ Du slutter med at skrive om dialog og samarbejde. Tjahhh, så længe DN ikke vil snakke om naturgenopretning, jævnfør de spørgsmål jeg stillede dig i mit første indlæg, men insisterer på at bruge naturgenopretningsmidler til arkæologisk bevaring, er I ikke en særlig troværdig dialog- og samarbejdspartner. Du og dine arkæologisk interesserede medformænd i DN har allerede 230 hektar arkæologisk fredning i Åmosen, hvor de allerbedste køkkenmøddinger er bevaret for eftertiden. I må nøjes med det, så tager vi andre risikoen for at mosen synker med oprejst pande,- for os er naturen, det levende og fremtiden nemlig vigtigere end kulturen, det døde og fortiden!\ 00000000000037c7.00000000000037c9.00000000000037cc.00000000000037cd.00000000000037ce Kulturgenopretning! 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14281 14279 \N \N 2006-09-05 02:25:47 1 14175 Åmosen bliver under alle omstændigheder vådgjort. Det dræningsarbejde, der blev gennemført i 1960 har allerede betydet en sænkning af overfladeniveauet i mosen på op til 2 meter i de sidste 40 år. Når tørvelaget ved dræning kommer oven vande, får det luft og brænder sammen. Rådner væk populært sagt. Enhver ejer af en gammel kompostbunke kan iagttage det samme fænomen i lille målestok.\ \ Tørven i Åmosen vil over de næste 50 år forsvinde totalt ned til en højde på 2cm over grundvandets laveste sommervandstand. Området vil henstå som lavvandet sø det meste af året.\ \ Det nuværende projekt om vådgøring af Åmosen er et forsøg på at skabe denne uafvendelige vådgøring på et 2m højere niveau, og 30 - 50år tidligere end den ellers ville komme. At genskabe vandstanden fra før 1960 i den østlige del af Åmosen.\ \ Herved vil vi bevare de uerstattelige organiske kulturlevn fra de første istidsjægere og frem, som Åmosens tørvelag stadig gemmer på. Træværktøj, klæder og madrester mm. Enestående levn fra samfund, vi ellers kun kender fra deres efterladte flinteflækker. Et uvurderligt bibliotek fra fjerne tider, og enestående i Europa.\ \ Ved en vådgøring nu, i stedet for om 30 - 50år, vil vi også kunne bevare de resterende højmosers sjældne dyr og planter. De forsvinder hurtigt i disse år med udtørring, tilgroning og tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Vådgører vi nu, har de stadig styrke til at generobre hele deres oprindelige udbredelsesområde. Hvis vi venter på den uafvendelige vådgøring, får vi derimod en fattigere natur. Rørskove omkranset af brændenælder som man allerede kan se det i store dele af området.\ \ De 20 grundejere bag foreningen til bevarelse af den nuværende Åmose kæmper en umulig kamp. Virkeligheden står ikke stille i dette kunstig skabte tørre mosebassin. Hvis deres kamp lykkes, vil deres børn ærgre sig over, at de sagde nej til erstatningsjord medens tid var. De bor på synkende grund\ 00000000000037c7.00000000000037c9 Åmosen bliver alligevel våd 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14282 14279 \N \N 2006-09-05 06:35:41 1 14175 Så er der endnu en DN lokalkomite formand på banen med forkerte oplysninger, denne gang fra Kalundborg, som også ligger rigtig langt væk fra vandstandshævningen i Åmosen. Ikke alene fortsætter han med at hævde, at der kun er 20 grundejere imod projektet, hvor han så end har det tal fra, men det er åbenbart også en uoverskuelig opgave at læse det debatindlæg, han svarer på. Jeg håber den undrende befolkning efterhånden kan forstå, hvorfor lodsejerne ikke rigtig længere tror på de tal og scenarier, som DN, SNS, COWI og andre slynger omkring sig med i et krampagtigt forsøg på at overbevise politikerne om, at det kun er nogle få lodsejere, som er imod projekt vandstandshævning af arkæologiske årsager, så man kan skride til ekspropriation. Jeg kan kun gentage. 74,3% (84 af 113) har skrevet under på, at de ikke vil have en vandstandshævning. Disse underskrifter blev overrakt i fuld offentlighed til SNS. 00000000000037c7.00000000000037ca DN manipulerer - igen! 13962 \N Dalgas4ever \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14283 14282 \N \N 2006-09-05 12:29:22 1 14175 Kære anonyme/Dalgas4ever\ Bemærk min pointe.\ Åmosen bliver våd, uanset om I så fik 10.000 til at protestere!\ Tørven rådner væk under fødderne på jer. Det er en naturlov.\ Overfladen synker langsomt så området underalle omstændigheder ender som sø og/eller vådområde.\ Vi skulle alle arbejde på at få det bedste ud af situationen i stedet for at skændes.\ \ En vådgøring nu, er en vådgøring MED natur- og kulturværdier. Stop projektet, og vi får en vådgøring om 25 - 40 år UDEN disse værdier. Og uden kompensation til grundejerne.\ \ Dit skib synker, hvad enten vi vil det eller ej. \ Det er kun tempoet og om vi vil redde noget af lasten, som vi har indflydelse på\ \ \ 00000000000037c7.00000000000037ca.00000000000037cb Ingen DN-manipulation. 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14285 14284 \N \N 2006-09-06 02:29:31 1 14175 Kære Sussi Neergaard.\ \ Når jeg ikke nævnte mine "titler" overfor en anonym debattør (dalgas4ever), men kun mit navn og Email, skyldes det, at jeg fandt dem uvæsentlige for argumentationen. \ For god ordens skyld nævner jeg samtlige mine relevante tillidshverv mm. nederst i brevet.\ Du burde opfordre Dalgas4 til det samme - Selvom I måske er mere enige end du og jeg, vil din mistanke om "manipulationsforsøg" vel også klæbe til ham/hende.\ \ Det er også vigtigt, for at undgå mistanke om manipulation, at vi citerer hinanden korrekt. \ Jeg skriver ikke, at kun 20 lodsejere "stritter imod". Jeg omtaler "De 20 grundejere bag foreningen", hvilket er noget ganske andet. Det er, hvad jeg oplevede på mødet i Stenlille d. 22/8. Jeg er da ikke i tvivl om, at du har opbakning fra 84 lodsejere, som du hævder. \ Ligeledes skriver jeg at mosen har sat sig "op til 2 meter". ikke at den overalt pt. er sunket 2m. Det er vigtigt, at vi undgår fordrejninger af hinandens ord. Debatten er svær nok i forvejen.\ \ Det er i virkeligheden ganske uvæsentligt, om du så repræsenterede en folkebevægelse med 5mio medlemmer, Åmosen synker, og det er en naturlov. Hvor hurtigt det går, kan vi diskuterer, men den synker. Alt organisk materiale rådner væk over tid, hvis det får luft (ilt) og fugtighed. I mit eksempel med en kompostbunke tager det 5 - 6 år, en træstub i skoven vil være 20 år om processen. Hvor lang tid tørven under dit hus skal bruge kan sikkert diskuteres, men processen stopper kun, hvis den bliver vanddækket eller på anden måde ikke får ilt. Jeg kender imidlertid ingen anden måde.\ \ Vi kan oversvømme nu, og bevare kultur- og naturværdierne, eller vi kan lade være, og vil alligevel ende op med en sump - bare fattigere. Det er min pointe, og jeg har valgt det første.\ \ Jeg synes også, det efterlader jer lodsejere i et valg mellem pest eller kolera. I skal selvfølgelig kompenseres så vidt muligt for at afgive jeres ejendomme, men de værdier, der gør at I elsker stedet, er umulige at prissætte. \ Som du kan se nedenunder, arbejder jeg i Jordbrugskommisionen. Vi afgører, i følge landbrugsloven, om landbrugsjord kan blive til frijord. Hvis vi ender med en vådgøring nu, vil jeg gerne arbejde for: At statsejet landbrugsjord (overtaget ved jordfordeling) langs bredden af de nye søer bliver gjort til frijord med salg for øje til lodsejere, hvis jord bliver oversvømmet. \ \ Jeres nuværende herlighedsværdi er uvurderlig, men på de nye søbredder vil nye herlighedsværdier kunne opstå. \ Vælger vi ikke at gøre noget, vil jeres nuværende herlighedsværdier langsomt ændre sig i takt med den snigende vådgøring, når landet synker. Og medens landskabet langsomt ændre sig til sump, tror jeg både jeres friværdier og ejendomspriser vil smuldre. Dette er hverken en trussel eller forsøg på "manipulation" fra min side. Prisen på sump er nu engang lavere end prisen på tør jord.\ \ Lad os dog arbejde sammen om at få det bedste ud af det uomgængelige. Den nuværende Åmose er alligevel på lånt tid. Selvfølgelig både skal og vil der være plads til jer og jeres virke i en ny Åmose. I skal bare flytte en kilometer eller to.\ \ Med venlig hilsen\ \ Mikael Hansen. \ Formand DN Kalundborg.\ Medlem af Jordbrugskommisionen for Vestsjælland Amt.\ Medlem af Kalundborg Arkæologiforening.\ Ejer af 15ha "uvurderlig herlighedsværdi" i stabile morænebakker (gårdejer).\ 00000000000037c7.00000000000037c9.00000000000037cc.00000000000037cd Svar til Sussi Neergaard 13962 \N Mikael Hansen \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 368290 \N \N \N 2008-02-05 09:48:18 1 368267 Aenean erat erat, gravida a, posuere non, faucibus eu, lorem. Nulla et quam nec libero varius tempus. Donec non nisl. Ut eget neque sit amet sem pellentesque convallis. Phasellus at leo. Proin et mi. Fusce tempus justo nec ante. Duis posuere sapien dapibus magna. Maecenas tincidunt diam id orci. Morbi eget orci nec orci ultrices euismod. Proin laoreet pharetra libero. 0000000000059ea2 Idrætshal 679 jenn@odense.dk Jesper Nikolajsen \N 2008-02-05 09:48:18 23 \N \N 14294 \N \N \N 2006-09-03 09:21:07 1 14175 Debatten om fremtiden for Danmarks natur er kommet godt i gang. Både her på siden, og meget glædeigt også andre steder. Miljøministeriets mål er at så mange som muligt involverer sig i naturdebatten, og ikke kun på vores egen debat. Vi har kun mulighed for at give miljøminister Connie Hedegaard et samlet referat af debatten på naturdebatten.dk, men opfordrer alle til at deltage i debatten om vores natur - alle steder.\ \ Som opfølgning på naturkonferencen den 31. august har JyllandsPosten f.eks. åbnet deres egen debat om naturen. Læs deres artikel og se deres læseres meninger på:\ \ http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3932354/\ \ Med venlig hilsen\ Flemming Caspersen\ Netredaktør\ Skov- og Naturstyrelsen 00000000000037d6 Debat mange steder 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14295 14294 \N \N 2006-09-07 09:15:59 1 14175 Debatten om naturen er også i gang på jubii's debat. Se debat og afstemning på\ \ http://debat.jubii.dk/54/Hvilken+natur+er+vigtigst+for+os_382809.html 00000000000037d6.00000000000037d7 Også på jubii-debatten 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14297 \N \N \N 2006-09-02 21:03:20 1 14175 jagt er noget lort!! 00000000000037d9 jagt 13962 \N . \N 2007-06-25 16:08:33 14173 \N \N 14312 14311 \N \N 2006-09-03 08:20:41 1 14175 For mig er der ingen tvivl om, at der først og fremmest skal sættes ind, hvor vi mennesker i vores uvidenhed (dumhed), har været skyld i voldsomme og ødelæggende indgreb i naturen, derfor er min prioritering anderledes.\ Nu vi har pengene til det, syntes jeg det er på høje tid, at få fjernet den prop (opdæmningen ved Tange), som vi for ca. 85 år siden satte i Gudenåen og give åen dens vand tilbage. \ Skulle der efter, at have givet livet tilbage til Gudenåen, stadig være penge tilbage på kontoen, er en genopretning af den smukke ådal i Midtjylland, et oplagt emne at tage sig af.\ Kultivering af naturlandskaber, er i mine øjne da også vigtige, men der er for mig ingen tvivl om, at de menneskeskabte ødelæggelser må have første prioritet, når det gælder plejen af natur.\ \ 00000000000037e7.00000000000037e8 Genopretning før pleje. 13962 \N Henning Mikkelsen \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14302 14298 \N \N 2006-09-28 12:14:37 1 14175 Er helt enig med dig i at jagt er noget der skulle forbydes. Men men men. Jagten er der jo for at vi kan regulere bestandene hele tiden. Eller det tror de gæve jægere jo på. For det kan jo lade sig gøre at udrydde arter uden biologisk viden omkring faunaen. Men idag er denne viden nok så opdateret og informativ for jægerne så de bør vide hvad de må skyde osv. Men tilbagegange af bestande kan jo ske. Det er et problem, men hertil noget vi så som naturfolk bør rette op på igen. Men ja, det burde sådan set ikke finde sted. Hertil burde lystfiskerne heller ikke fiske. Men det er natursynet der lægger grund for hvad vi mener om sådanne ting. 00000000000037d9.00000000000037da.00000000000037de Besvarelse på om jagt skal forbydes 13962 \N Poul Kusk \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14303 14302 \N \N 2006-09-28 12:35:13 1 14175 Nu er der jo ikke nogen der kan have ene ret til natursyn, men dit ønske om at forbyde jagt har du retten til at beholde og ytre. Lad mig blot præcisere der er ingen jægere der dyrker jagt der ikke er biologisk bæredygtigt. Til at tage hold på dette har vi DMU (Danmarks Miljøundersøgelse)m.fl. som danske jægere hvert år giver et ansegeligt beløb til. Ligeledes har vi vildtforvaltningsrådet hvor organisationer som DOF, DN, DJ WWF m.fl. er repræsenteret. Disse arbejde bl.a. med de jagtstatestikker som de fleste jægere rapportere ind årligt ved sæsonens afslutning. Her kan man se på udbyttets variation over en årrække. Hvis man ønsker at se snæversynet på evt. nedgange i arter kunne man måske også skele til motorveje og andre naturlige barrierer i landskabet, samt visse områders monotone lanbrugsdrift. Jægerne er ofte dem der råber vagt i gevær når der sker noget. der laves således lokalfredninger, starter projekter op som projekt hare og agerhøne. At ønske jagt forbudt kan vel kun blive et fromt ønske, men begræsninger det har der altid været og vil der altid komme. Men lad os nu tage reservaterne op, måske vi skulle se på revideringer, deres status SKAl jo til tider drøftes, at dette så ikke finder sted kan man jo arbejde på.... NATUREN er for alle OGSÅ jægere og lystfisker. 00000000000037d9.00000000000037da.00000000000037de.00000000000037df Natursyn 13962 \N C.Juhl \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 325082 14200 \N \N 2007-12-04 11:23:20 1 14175 hej jeg skulle spørge om hvad er familien ved en gråbynke og ved døvnælde. \ \ hvad er alderen på ghråbyunke og døvnælden. 0000000000003776.0000000000003778.000000000004f5da hej 13962 dumme@hotmail.com chalotte \N  2007-12-04 11:23:20 23 \N \N 14305 14297 \N \N 2006-10-18 08:25:10 1 14175 Flere og flere byboer går på jagt uden hensyn til os som bor i naturen.\ I jagtsæsonen kunne jeg lige så godt bo i Bagdad,så som geværskud lyder fra alle sider. jeg forstår heller ikke ikke at duer skal skydes mens de har unger i reden og at enhver ræv bare skal dø. og at jæger er de eneste som udføre natur pleje er lodret løgn. 00000000000037d9.00000000000037e1 Forbyd jagt 13962 \N Gitte Larsen \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14306 14305 \N \N 2006-10-18 09:39:42 1 14175 Til Gitte Larsen,\ \ At duerne skydes men de har unger på reden er ikke helt fair at påstå. Duejagten blev udsat fra august til septemper for flere år siden, fordi samme frygt/holdning var oppe og vende. Ikke alle ræve skal dø, rævejagten har været meget stabil igennem mange år. Således blev der i i perioden 1995-2005 skudt mellem 36 og 42.000 ræve, desværre findes ingen statistik for hvor mange bilerne har på samvittigheden. Jeg kan kun beklage at du bor i et område der ligner Bagdad, men desværre er det kun forbeholdt de få at drive jagt i de bynære områder og naturen er som du selv siger til for os alle. Jeg er enig i at det ikke kun er jægerne der laver naturpleje, dette er der mange grundbesidder der ligeledes gør, men jægerne er de eneste der betaler til dette i form af "skatter, afgifter" og frivillige bidrag ud over lystfiskerne. 00000000000037d9.00000000000037e1.00000000000037e2 Jagt 13962 \N C.Juhl \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14308 14304 \N \N 2007-06-20 19:46:45 1 14175 jeg er enig med Torben Møller. Der er ingen der gør så meget for naturen som jægerne. De betaler en god sum penge for at leje jagten og ofrer både tid og penge på planter og foder for at vildtet skal have det så godt som muligt.\ Der er ingen jægere der kunne finde på at skyde mere vildt end naturen kan bære. Det er at sammenligne med at slå sin græsplæne. Ingen kunne finde på at slå den så meget at den ikke gror, eller ødelægge rødderne, så der ikke kommer nyt næste år.\ Jægerne får ingen tilskud til deres aktiviteter, men gør det af kærlighed til naturen. Et skudt stykke vildt er toppen af dyrevelfærd. Opforstret i fri natur og ender sine dage uden at opdage det. Tænk på debatten om vore grise, og sammenlign selv. Tænk også på når du påkører et stykke vildt på vejen, at så er det en jæger der bruger fritiden på at eftersøge og aflive det rådyr du påkørte og kørte fra uden at sikre at det ikke led.\ Venlig hilsen\ Niels Anton Andersen 00000000000037d9.00000000000037e0.00000000000037e4 jagt sikrer vildtet 13962 \N Niels Anton Andersen \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14309 \N \N \N 2006-09-01 13:37:58 1 14175 Det var en fornøjelse at deltage i gruppearbejdet i Vejers i går. Her er et resumé af mine synspunkter under arbejdet.\ Miljøpolitikere af god vilje bryster sig ti af at 'vi rejser mere skov end vi fælder'. Hold op med det. Skoven er mørk og tager udsynet. Der er nok af den i DK. Træer bør plantes i byerne, enkeltvis. Desuden er kløvermarker og enge ved at springe i skov, fordi der ikke græsses mere. Og svineindustrien er åbenbart ustyrlig. Kort sagt:\ * træerne ind i byerne\ * køerne ud på markerne\ * grisene ud af landet.\ \ Med venlig hilsen Thomas Bredsdorff 00000000000037e5 Resumé 13962 \N Thomas Bredsdorff \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14311 \N \N \N 2006-08-25 15:02:52 1 14175 Naturpolitik er politik i sin reneste form. Det er ikke muligt at slå to streger og sige, at dette eller hint er det eneste rigtige at gøre. Det eneste, der rigtigt tæller er vores holdning til, hvilken natur vi ønsker at bevare og berige.\ \ Men er det rimeligt at træffe beslutninger om hvilken natur, fremtidens danskere skal opleve, på baggrund af følelser og holdninger? Eller skal man i stedet for gå i den anden grøft og basere al naturpolitk på økonomisk logik, hvor man f.eks. beskytter den natur, folk er villig til at betale mest for? 00000000000037e7 Hvilket grundlag skal vi træffe naturpolitiske beslutninger på? 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14315 14313 \N \N 2006-09-26 22:59:13 1 14175 Permanent barklægning bør samles langs vandløbene så vi kan slå flere fluer med et smæk: Spare på kostbar vandløbsvedligehold (eufemisme for tilbagevendende ødelæggelse af naturforhold), giver plads til naturlig genslyngning, få smuk sumpnatur og rent vand i åer søer og hav. Stor svalehale, hvid stork, bævere og oddere med flere kunne bære bannerfører for visionen. \ Ådalene kunne samtidigt blive korridorer mellem for mange slags natur og rekreative stier. Pålæg landbruget at lave lange fællesgræsningsfolde i disse områder så de græssende dyr kan få så frie forhold at de i det store og hele kan klare sig selv. Gør som med kommunesammenlægningen; stil nogle minimumskrav som vil blive gennemtrumfet af det offentlige hvis landbrugerne ikke kan finde sammen om naturstordrift ad frivillighedens vej. 00000000000037e9.00000000000037eb Brak langs vandløb 13962 \N Morten Lindhard \N 2007-06-25 16:08:34 14173 \N \N 14318 \N \N \N 2006-08-25 14:40:54 1 14175 Det danske landskab er et kulturlandskab og vi har kun få og oftest afsides beliggende områder med "vild" natur. Selvom mange danskere holder af at besøge den "vilde" natur, er det den nære natur, som haven, parken og skoven, der er vigtig i dagligdagen. \ \ Hvor er balancen mellem at beskytte den vilde natur som havbunden og stenrev til havs, som vi aldrig får at se, og så den nære natur, som f.eks. den lille lokale skov? Hvor mange ressourcer skal vi bruge på at rejse ny skov, som vores efterkommere får glæde af, frem for at bruge pengene på en umiddelbar indsats for naturen nu og her? 00000000000037ee Hvilken natur er vigtigst for os? 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14322 \N \N \N 2007-03-25 09:17:45 1 14321 Velkommen til debatten på naturvejleder.net om sundhed og naturvejledningen. Giv dit bud på, hvordan naturvejledning kan indgå i arbejdet med bedre sundhed og livskvalitet. 00000000000037f2 Debat om sundhed og naturvejledning 13962 \N Netredaktøren \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14320 14318 \N \N 2006-09-11 23:57:17 1 14175 Som jeg ser det er de natur typer vi ikke ser allerede godt beskyttet fx. rev og andre svært tilgængelige steder, men måske er det kun fordi jeg ikke ved nok om disse biotoper. Efter min mening er den største fare for den danske natur i øjeblikket svinefabrikkerne. Brug peng på at få dem væk fra landbruget og ind i industriområderne. Brug penge på at udvikle foranstaltninger der kan anvende gylle til noget hensigtsmæssigt. Brug penge til at forvandle landbruget/markerne fra monokultur til mangfoldighed. Brug penge på at udvikle økologiske produkter, fjern momsen fra økologiske varer, giv kun støtte til økolandmænd. På forhånd tak. 00000000000037ee.00000000000037f0 Natur til alle 13962 \N Ulrik Heimann \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14329 \N \N \N 2007-03-17 18:24:54 1 14326 "Langvaring brug af store doser kan give bivirkninger"\ \ Langvarig kan være alt fra en uge til flere år. Hvorfor overhovedet skrive en indlægseddel med så tynd en formulering. Lang tid er et vidt begreb....\ \ Er der ingen regler på området ? \ 00000000000037f9 Hvor lang er langvarig ? 11497 \N CG \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14333 \N \N \N 2006-10-19 12:31:10 1 14326 Der er vildt mange meninger om proteinpulver, og jeg er derfor i tvivl om jeg skal gå igang med det. Har hørt, at det giver uren hud men ellers er fint nok. Men det virker bare lidt mærkeligt at æde så meget pulver hver dag!\ 00000000000037fd Protein-shake 11497 \N Kim Henriksen \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14332 \N \N \N 2007-02-18 06:56:02 1 14326 Din sundhed afhænger af dig. Landbrugsministeriet skjuler forsøg med rotter fodret med GMO-majs. Rotterne har abnormaliteter i rotternes indre organer og blodet har ændret sig, efter blot 10 dages forsøg! \ Jeg anbefaler alle landmænd, bager, købmænd og andre. At reklamere med GMO-fri.Mad varer, foder og marker, GMO-FRI mærke på alle varer.\ GMO-enzymer bliver brugt i brød, ost og juice.\ Landmænd fodrer dyrene med GMO-foder!\ GMO, der har fået et BT-gen for at gøre planterne giftproducerende så alle insekterne der spiser af planten dør! Økologiske varer er GMO-fri.\ Fra sorter nu: majs, ris fra din mad! 00000000000037fc GMO sundhed 11497 \N Per Jespersen Elneff \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 14334 \N \N \N 2006-10-19 12:29:30 1 14326 Jeg har tit brugt tranebærjuice, hvis jeg var nervøs for en kommende blærebetændelse. Det virker virkelig godt - og er så vidt jeg ved helt ufarligt. Har andre prøvet det? 00000000000037fe God erfaring med tranebærjuice 11497 \N Tine \N 2007-06-25 16:08:35 14173 \N \N 95121 89861 \N \N 2007-07-29 08:37:45 1 85181 Kommunen vil give dræbersneglene kamp til stregen. \ Hvordan????? \ Jeg er næsten nabo til et område hvor det vrimler med snegle så jeg føler det er en håbløs opgave at holde dem væk fra min have. Jeg har talt med nogle der er nabo til voldområdet de har opgivet kampen. \ Så det med den fælles kamp er vist kun på papiret. 0000000000015f05.0000000000017391 dræbersnegle 693 mona@gandrup.dk Mona Olsen \N  2007-07-29 08:37:45 23 \N \N 96568 89861 \N \N 2007-07-30 08:06:56 1 85181 Som nabo til KFUM parken oplever vi en gang imellem noget mærkeligt, boldbanen er helt hvid af måger, gerne om aftenen.Vi har snegle i haven i moderart grad som vi indsamler hver aften, men i forhold til at parken er et grønt område kommer der ikke ret mange derovre fra, så vi spørger os selv spiser måger snegle???? 0000000000015f05.0000000000017938 Spiser måger snegle? 693 john.ib@mail.dk John og Anni Bøgebjerg \N  2007-07-30 08:06:56 23 \N \N 122449 \N \N \N 2007-08-24 09:26:03 1 85181 Havde filminstruktøren Hitchcock stadig levet,kunne ovenstående overskrift passende være titlen på hans næste film. For disse e-coli og salmonella fyldte,slimsatte spor,fra de såkaldte "dræbersnegle" på vej, ikke kun hen over køkkenhaver, bærbuske og træer, men også på vej ind ad døre og vinduer i husene, har uhyggelige perspektiver, bl.a fordi hver enkelt af de i forvejen talrige,afleverer afkom i portioner på 400 stk. pr gang. \ \ Nu hvor man træffer dem,ikke kun langt ude på landet, men også på fortovet ved Holte Station og i Charlottenlunds villahaver, kan man da håbe at den såkaldte "herskende klasse", omsider bliver opmærksomme på problemet, så en overordnet plan for at komme sneglene til livs, bliver sat iværk. For udover den skade de gør på haverne,så er de en trusel for folkesundheden, ikke kun på grund af spredningen af bakterier,men også en forurening af grundvandet kan frygtes, på grund af den bekæmpelse med vejsalt, som mange i desperation griber til, bl.a med barierer af salt rundt om deres grundstykker, for at holde sneglene ude. \ \ Ligesåvel som vi har lovgivning til bekæmpelse af flyvehavre, så er vi nået dertil, at lovgivning samt en landsomfattende, koordineret indsats af befolkningen, bør sættes iværk. Hvad angår lovgivningen skal den være bredspektret, rigelig hvad angår økonomien, og hård i konsekvenserne. \ Som blot nogle forslag herpå, er det oplagt at landbrugets brakmarker, der i fred og ro fungerer som rene sneglefarme, skal brændes af og pløjes op. \ I første række, brakmarker der ligger direkte op til byernes haver, så beboerne dermed er udsat for en endeløs og håbløs kamp. Dette forslag rimer meget godt med landbrugets aktuelle forslag om at nedlægge brakmarkerne, for at øge kornproduktionen. \ \ Dernæst bør salg fra angrebne planteskoler stoppes, og ejerne holdes skadesløse. Al udveksling af planter, mand og mand imellem bør sættes i bero. Sneglegiften Ferramol, der også er tilladt til brug i økologiske haver, bør have statstilskud, så den kan konkurrere med vejsaltet som bekæmpelsesmiddel. Dertil skal hele registret af oplysning rulles ud plus en "Store Snegledag" iværksættes, hvor hele befolkningen drager ud og slår snegle ihjel under mottoet: "En død snegl idag-400 færre imorgen!" \ \ Personligt og aktuelt kan jeg anbefale "ølfælder" som der foreløbig mest probate bekæmpelsesmiddel. En kagedåse,ca 10 cm.høj og ca.20 cm. i \ diameter stilles på jorden,en øl hældes i, og næste morgen kan man med en hulske fjerne de døde snegle,der lægges ud som foder, overdrysset med sneglegift, til deres kanibale efterkommere. Enligt beliggende huse og gårde, hvor markvejens rabatter fungerer som trafikkorridor for sneglene, bør have en spærring af sneglegift, tværs over vejen for at holde dem ude. På vores markvej, har vi vel trådt 5000 snegle ihjel, på 14 dage. På landmandens intensivt dyrkede marker trives sneglene ikke, endnu!-som vores forpagter understreger. 000000000001de51 Sneglene 693 bent-jorgensen@sol.dk Bent Jørgensen \N 2007-08-24 09:26:03 23 \N \N 148537 55533 \N \N 2007-09-27 08:37:52 1 18482 Yderst glædeligt at lokale politikere nu endelig er vågnet op, samtidig med at repræsentanter for befolkningen, som ikke repræsenterer særinteresser og lodsejere, siger JA til Vadehavet som national naturpark. 000000000000d8ed.0000000000024439 Ja til Vadehavet som nationalpark 13962 elmerkarin@hotmail.com E.Pedersen \N 2007-09-27 08:37:52 23 \N \N 96837 \N \N \N 2007-07-30 11:45:16 1 14175 Viden er afmagt, og afmægtig er den danske natur. Det lader ikke til, at den danske M/K er videbegærlig, når det handler om den danske natur. Han/hun er simpelthen immun overfor naturviden. De suger ikke den nødvendige nektar til sig. Synderen er janteloven, den styre naturdebatten. Du skal ikke tro, at du ved mere end mig. Hvorfor ignorere danskerne denne naturviden ?. Vi er alle eksperter, mener statsministeren, eksperterne ved ikke mere end dig. Disse udtagelser passer godt til den danske folkementalitet. Der skal ikke komme nogle udefra og pådutte mig en mening eller to. Fødevareministeren mener, at det er altid de lokale, der ved mest om naturens ve og vel. I denne sammenhæng betyder et artskendskab til diverse dyregrupper ikke en pind. Jo, mindre viden man besidder, desto bedre er det. For en naturviden kan skabe restriktioner i et område, det passer ikke ind i den liberale folkeånd. Folkemassen (flertallet) er indfanget i et spindelvæv, hænger fast i et traditionelt tankesæt. Naturen skal ikke kun bruges som kulisse, den skal klassificeres og katalogiseres. I den nuværende situation er det friluftsrådets sysler, der dominere billedet. Vi skal tilbage til den gode gamle folkeoplysning, men først skal janteloven nedbrydes. Massen skal også vise den fornødne ærbødighed og respekt for naturen. Den klassiske naturhistoriker skal dyrkes, folk der observere og registrere skal belønnes. Deres indsigt og viden er guld værd. Der skal laves en hvidbog over den danske natur. Hvad er natur ?. Nu er naturbegrebet blevet udvandet af diverse foreninger,politikere og selve folket. Man skal definere naturen udfra biologiske begreber, det er altså eliten, der skal bestemme retningen. Folkevalgte politikere skal holdes i en stram snor, de er tit for populistiske, når det gælder beslutninger om fremtidens naturplanlægning. Embedsmændene og fagfolkene skal vise vejen. De ignorante danskere skal gennemgå en forvandling, de skal ud af deres kokoner og blive til smukke dagsommerfugle. Artsblindheden skal forsvinde som dug fra solen, de skal igen kunne se lyset. Naturen skal ikke ignoreres, den skal dyrkes og plejes ud fra et biologisk Stand/synspunkt. Viden skal igen betyde magt og indflydelse. Den nuværende naturviden skal bruges, den må ikke samle støv, det skylder vi de kommende generationer. 0000000000017a45 Den ignorante dansker 13962 \N Bo K. Stephensen \N 2007-07-30 11:45:16 23 \N \N 109026 \N \N \N 2007-08-09 21:40:43 1 14175 200.000 hektar brak skal ikke omdannes til monotome kornmarker. Pesticidplanen vil ikke kunne overholdes, og der vil komme mere kvælstof til vores vandløb. Det var jo også meningen, at der skulle braklægges 20.000 hektar som randzoner ved åer og vandløb. I forvejen er brakmarkerne beliggende på sandede jorde, de er besværlige at opdyrke. Høje kornpriser skal ikke være med til, at sætte den biologiske mangfoldighed over styr. Landbrugsministeren vil gøre alt for at brakmarkerne forsvinder, han er jo erhverves førstemand. Det er ikke godt for naturen, at have en minister der er så ensidig. Dansk landbrug må også se på biodiversiteten, de har vel ikke glemt den ?. Endnu et fremmedord, det høre ikke hjemme i vores sprogbrug, det er akademikerne, der findes på disse ord. Sådan kunne det lyde fra en landmands mund. Brakmarker er kun noget midlertidigt, de skal dyrkes, der skal kroner i kassen koste hvad det vil. Græshopper og sommerfugle hvad skal man bruge dem til ?. Nu er de danske landmænd jo naturforvalteren, også har de bare at agere som sådanne. De skal værne om den biologiske mangfoldighed, de skal ikke udslette den.Men brakmarker er måske snart en saga blot. DF hylder også ideen, deres miljøpolitik er som vinden blæser, men det er straks noget andet, hvis det handler om husdyr. 000000000001a9e2 Brakmarker 13962 \N Bo K. Stephensen \N 2007-08-09 21:40:43 23 \N \N 137278 96837 \N \N 2007-09-09 14:34:07 1 14175 Tak til Bo K. Stephensen for dit gode og intres \ sante indlæg det giver mig bedre indsigt og for \ ståelse for situation, når man er blokket ud af \ danske debatsider borgerdebat.dk og dk.debat.dk \ Jeg er enig med dig i dine synspunkter i indlæg \ ignorere har jeg oplevet tit da jeg er samfunds \ debatøt/kritiker, på færøeske/danske debatsider, \ sandheden ilde hørt har man naturviden i debatt. \ v.h.Hans Birgir Hansen \ http://www.faroeinn.fo \ 0000000000017a45.000000000002183e Den ignorante dansker 13962 biggi@kallnet.fo Hans Birgir Hansen \N  2007-09-09 14:34:07 23 \N \N 134636 \N \N \N 2007-09-07 15:20:31 3 14175 test test 0000000000020dec test af nyhedsbrev 13962 e-demokrati@borger.dk EFR \N 2007-09-07 15:20:31 23 2007-09-10 08:59:45 817 323984 \N \N \N 2007-12-02 18:44:38 1 18482 Er det ikke mærkeligt, at borgmesteren ikke nævner, at der ligger en international motocrossbane (med træningstider lørdag eftermiddag!) i fredet område i den kommende Nationalpark Mols Bjerge? se redegørelse af 12. oktober 2007 fra Syddjurs Kommune. \ \ vh \ Johs.Thomsen \ 000000000004f190 Mols Bjerge og Motocross 13962 jt@vibkat.dk Johs.Thomsen \N  2007-12-02 18:44:38 23 \N \N 326411 \N \N \N 2007-12-06 14:28:24 1 321278 jeg finder visionen om at Sorø skal være regional hovedstad meget tvilsom, jeg tviler på det er sådan at borgende opfatter byen, specielt med nabobyer som Slagelse og Ringsted. \ Jeg syntes at vi skulle satse meget hårdede på natur'en og den grønne profil, da det er denne byen er kendt for. 000000000004fb0b Sorø regional hovedstad? 668 \N Flemming Andreasen \N 2007-12-06 14:28:24 23 \N \N 339862 14330 \N \N 2007-12-21 20:01:36 1 14326 Til Birgit Stefansen \ \ Beklager at jeg først nu har set dette debatfora. \ \ I kan få hjælp via kommunen § 100 \ Ellers kan du /I søge kronikertilskud via egen læge. \ Mange julehilsner \ Rita \ 00000000000037fa.0000000000052f96 Medicin priser 11497 rita_nielsen@hotmail.com Rita Nielsen \N  2007-12-21 20:01:36 23 \N \N 368281 \N \N \N 2008-02-05 09:44:55 1 368267 Aenean erat erat, gravida a, posuere non, faucibus eu, lorem. Nulla et quam nec libero varius tempus. Donec non nisl. Ut eget neque sit amet sem pellentesque convallis. Phasellus at leo. Proin et mi. Fusce tempus justo nec ante. Duis posuere sapien dapibus magna. Maecenas tincidunt diam id orci. Morbi eget orci nec orci ultrices euismod. Proin laoreet pharetra libero. 0000000000059e99 Svar 679 jenn@odense.dk Jesper Nikolajsen \N 2008-02-05 09:44:55 23 \N \N 371324 \N \N \N 2008-02-13 10:28:50 1 368957 Jeg vil hermed gerne opfordre til, at man ved angivelse af navn tilføjer hvilken organisation man tilhører, hvis man representerer en sådan. \ \ Jeg mener, at dette vil være med til at fremme forståelsen for de enkelte indlæg. 000000000005aa7c Tilføj tilhørsforhold ved angivelse af navn 679 mail@nilsonline.dk Nils Rosschou, Odense Roklub \N  2008-02-13 10:28:50 23 \N \N 371594 \N \N \N 2008-02-13 19:26:23 1 368957 Samarbejde og partnerskab mellem kommunale institutioner og idrætten bør styrkes, fordi det vil styrke produktet begge steder. Idrætten er kendetegnet ved motivation og specialisering, hvor den fælles interesse for en aktivitet fører til venskaber og en kultur om barnet/den unge. Institutionerne er kendetegnet ved pædagogisk og didaktisk professionalisme, hvor forældrene er forpligtet på samarbejde. \ Svagheden ved idrætten er ofte, at der er mangel på og stor udskiftning af især trænere. Endvidere er der ekstrem stor forskel på forældreopbakningen. Svagheden ved institutionerne er ofte, at man har skabt en tradition og et system, hvor ambitionsniveauet mht. sportslige resultater er lavt, da ”bløde” og ”kvindelige” værdier fylder. På trods af fokus på det sociale så viser erfaringerne typisk, at det sociale netværk i højere grad skabes i fritiden, dvs. fx gennem idrætten. \ \ På dette grundlag kan idrætten bidrage til institutionernes higen efter disciplin og maskulin stimulering til især drengene. Institutionerne derimod kan sikre en højere grad af kontinuitet af voksne relationer, og derigennem sikrer helhed. Således skabes en mentorfunktion, som kobler institutioner, familie og fritid/idræt/venner/kultur sammen. \ \ Sammenhængen kan skabes gennem en konsulent, som er uddannet til at virke omkring både institution, familie og fritid. Konsulenten er nødvendig, fordi institutionerne næppe vil ansætte eller prioritere timer til sådan en funktion, og det er urealistisk at tro, at frivillige i idrætsforeningerne kan overkomme det. Jane Jegind nævnte ganske vist, at en del læreruddannet fungerer som trænere i idrætsforeningerne, men mange ting har ændret sig de senere år. Lærerne er ikke længere så lokalt knyttet, og deres daglige virke med børn betyder, at de færreste overkommer at arbejde med børn en hel masse i fritiden. \ \ Konsulentens opgave vil uden tvivl blive omfangsrig, idet skoler/SFO og fritids/ungdomsklubber har en professionel stolthed, som kræver, at der er nogle tydelige mål, som konsulenten kan argumentere udfra. Endvidere har foreningsverdenen en skrøbelig organisation, hvorfor det ville det være sympatisk, hvis man fra kommunal side viste interesse for, hvad man gør på en konstruktiv måde, dvs. bidrager med nye ideer, og hjælper med til, at de ført ud i livet. På den måde vil konsulenten få et medansvar for udviklingen, hvilket giver den bedste sikkerhed for resultater. \ 000000000005ab8a Partnerskab skole/SFO, Fritids-/ungdomsklub og idrætsforening. 679 kenndue@galnet.dk Kenn Due HC Andersen Skolen \N  2008-02-13 19:26:23 23 \N \N 399146 \N \N \N 2008-02-27 00:35:15 1 18482 Skjern Å som nationalpark er en katastrofe. Nationalparken er klart kommercielt bestemt og skal anvendes politisk. Det er desværre en årsag til at nationalparker ikke kan tages alvorligt som dets oprindelige hensigt. 000000000006172a mening om nationalparker 13962 svebra@webspeed.dk agner svenstrup \N 2008-02-27 00:35:15 23 \N \N 376782 \N \N \N 2008-02-17 13:11:30 1 368957 Tiltag for at styrke idrætten og sundheden i Odense. \ \ 1)Tilskud til foreningerne bør styrkes ved 12 – 18 år og mindre ved 21 – 24 år. \ a.Voksne bør i højere grad være selvforvaltende og det store frafald blandt unge nødvendiggør, at man styrker indsatsen om dem. \ \ 2)Fritids- og Ungdomsklubber placeres i højere grad omkring idrætsmiljøet med det sigte at knytte det professionelle tættere til det frivillige. \ Konsulentfunktion hvor et bredt succeskriterium sikres gennem fag med udgangspunkt i idrætten. \ a.Instruktør og dommeruddannelse \ b.Medier, foto, video og journalistik til hjemmeside \ c.Foreningsvirke og demokrati \ d.Sundhed, kost, forebyggelse af skader og idrætspsykologi. \ \ 3)Projektpuljer oprettes \ a.\ Sikrer motivation til nytænkning \ b.\ Sikrer dynamik \ c.\ Kan medvirke til øget samarbejde \ \ 4 Kombinationsstillinger mellem skoler og fritids – og ungdomsklubber oprettes. \ a.\ Sikrer bro mellem skole og fritid. \ b.\ Sikrer en mentorfunktion \ c.\ Sikrer veluddannet idrætslærere \ \ 5)Bestyrelser animeres til åbenhed og demokrati, hvor økonomiske prioriteringer afspejler mission, vision og mål. \ a.Sikrer at forældre i ungdomsafdelingen bedre kan få indflydelse på bestyrelses beslutninger, som ofte har fokus på senior, hvilket i mindre klubber ofte er på bekostning af ungdom. Dette dokumenteres let ved, at voksentrænere aflønnes betydeligt bedre end ungdomstrænere selv i mindre foreninger. Ungdomsafdelingernes beskedne økonomi har betydet en tidlig selektering især indenfor de store de store sportsgrene håndbold og fodbold. Dvs. ungdommen er blevet tvunget til at søge samarbejdspartnere allerede fra 10 år, hvorimod de samme foreningers seniorafdelinger stadig er adskilte. Tendensen burde være modsat, da voksne er bedre egnet til elitær adskillelse end børn på 10 år. \ 000000000005bfce Tiltag for at styrke idrætten og sundheden i Odense. 679 kenndue@galnet.dk Kenn Due \N  2008-02-17 13:11:30 23 \N \N